Del : SMS
Berlingske Business

Aktier: Finansaktier går forrest i påskeramt marked

tgdas
ARKIV. Foto:

Påsken sætter mandag sit præg på det danske aktiemarked, hvor børshusenes anbefalinger dog rykker ganske meget i enkeltaktier, herunder i DSV.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den danske transportkoncern er trillet om bagerst i C20 Cap-feltet efter en salgsanbefaling fra den schweiziske storbank UBS. I stedet lægger investorernes deres æg i finansaktiernes kurv, hvilket er en tendens, der gælder i det meste af Europa.

C20 Cap-indekset ligger ved 11.30-tiden 0,1 pct. højere i 992,47. Tryg går forrest med en stigning på 1,7 pct. til 127,60 kr., efterfulgt af Danske Bank, der ligger 1,6 pct. højere i 187,40 kr. Endelig stiger Jyske Bank med 1,2 pct. til 306,80 kr.

- Bankaktier og finansielle aktier ligger næstbedst til i Europa i dag. Det er en af forklaringerne. En anden god forklaring er, at bankerne udbetalte dividende i sidste uge. Vi ser ofte, at en del af den dividende bliver geninvesteret i aktierne, siger chefhandler i Danske Bank Mads Zink til Ritzau Finans.

I bunden af C20-indekset falder DSV med 2,7 pct. til 275,40 kr. Det er schweiziske USB, der mandag morgen driver gæk med DSV-aktionærerne efter at have sænket sin anbefaling af transportaktien "sælg" fra "neutral". DSV-aktien dykkede i starten af 2016, men er kommet stærkt igen og lå fredag få kroner fra sin rekordkurs.

I bunden C20-indekset finder man også Novo Nordisk, der dog falder noget mindre end den udbyttebetaling på 6,40 kr. per aktie, der er gået fra mandag. Aktien ligger 2,5 kr., eller 0,7 pct., lavere i 364 kr. og stiger korrigeret for udbyttet med 3,9 kr., eller over 1 pct.

Nordea sætter mandag også lidt kolorit på Novozymes og Bang & Olufsen.

Novozymes har fået øget sit kursmål for enzymaktien til 300 kr. fra 285 kr., fremgår det af data fra Bloomberg. Anbefalingen fastholdes på "hold" for Novozymes, der mandag stiger 1,1 pct. til 291,70 kr. og dermed blander sig i toppen.

Til gengæld tager Bang & Olufsen et skridt tilbage og falder med 2,8 pct. til 69,50 kr. efter fredagens fremgang på 6,7 pct. Her jublede investorerne over B&O's todelte melding om, at Struer-selskabet dels har startet et nyt produktionspartnerskab med LG Electronics og dels stadig forhandler med en interesseret køber af hele eller dele af B&O.

Nordea har dog sænket anbefalingen af Bang & Olufsen til "sælg" fra tidligere "hold" samt kursmålet for aktien til 65 kr. fra 70 kr. Hos Danske Bank er vurderingen noget mere positiv.

- Vi havde ventet, at B&O ville lave en aftale på tv-delen i meget lang tid, så det er positivt, at det nu er kommet på plads med aftalen med LG. Så kigger man på B&O som "stand alone"-virksomhed er det absolut positivt, og vi mener, at B&O er 100 kr. værd på "stand alone"-basis. Så vi er stadigvæk positive over for aktien, siger Mads Zink.

Scandinavian Tobacco er desuden ny i JPMorgans analyseunivers. Banken, der var med til at børsnotere det danske cigar- og tobaksfirma, starter dækning med en neutral anbefaling og kursmålet 107 kr., hvor STG-aktien fredag lå i kurs 105. Mandag falder den 1,8 pct. til 103,10 kr.

Mandagens største stigning er tilfaldet Veloxis, der stiger 8,2 pct. til 1,46 kr. Økonomisk Ugebrev Formue ser positivt på udsigterne for selskabets nye lægemiddel Envarsus til forebyggelse af organafstødning hos nyretransplanterede.

- Der ligger blandt andet en kurstrigger til sommer i form af den fulde godkendelse af Envarsus i USA. Begynder salget i Europa og USA desuden at vise tænder andet halvår vurderer vi, at der kan komme nogle ganske markante stigninger i aktien, skriver ugebrevet og sætter kursmålet på et års sigt til 2,90-3,10 kr.

/ritzau/FINANS

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere