Del : SMS
Berlingske Business

Aktier: Europas råvareselskaber førte an på grøn dag

De europæiske aktieindeks lå mandagen igennem i positivt terræn ført an af flere af de ellers hidtil trængte mine- og råvareaktier.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der var samtidig fokus på Storbritannien, der 23. juni skal stemme om landets fremtid i EU. I slutningen af sidste uge fik premierminister David Cameron på et EU-topmøde forhandlet sig frem til en aftale, der skal gøre et fremtidigt medlemskab tåleligt for briterne. Dog ønsker fremtrædende kræfter som den populære konservative borgmester i London, Boris Johnson, at Storbritannien forlader EU - det såkaldte Brexit.

Det britiske eliteindeks FTSE 100 gik frem med 1,5 pct. med råvareselskaber som indeksets store vindere som følge af et svækket pund og en stigende oliepris.

I Tyskland lukkede DAX-indekset 2,0 pct. højere, mens de franske aktier i CAC 40 nåede en stigning på 1,7 pct.

Det brede europæiske Stoxx 600-indeks steg 1,6 pct. Trods et fald fredag vandt indekset i sidste uge ifølge Bloomberg News frem med 7,5 pct. fra forrige uges laveste niveau, der blev nået 11. februar.

Øverst i Stoxx 600 lå mineselskabet Glencore med en stigning på 11,32 pct. efterfulgt af det britisk-sydafrikanske mineselskab Anglo American, der landede 10,9 pct. højere.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, kostede ved dansk lukketid 34,45 dollar mod 32,75 dollar ved 17-tiden fredag eftermiddag.

Råvareaktier som britisk-australske BHP Billiton og Rio Tinto lå også i top 10 over mest stigende aktier i Stoxx 600 med stigninger på henholdsvis 8,5 og 8,4 pct. på børsen i London.

Europas største bank, britiske HSBC Holdings, trak til gengæld i den anden retning. Banken har præsenteret et overraskende dårligt regnskab for fjerde kvartal af 2015, der var hårdt ramt af øgede nedskrivninger på udlån til olie- og gasindustrien.

Også på toplinjen var der tilbagegang at spore, idet nettorenteindtægterne faldt til 8,1 mia. dollar i fjerde kvartal mod 8,5 mia. dollar i samme periode året før. Aktien drattede 1,0 pct.

/ritzau/FINANS

 

Rikke Marie Dahl +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans[AT]ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

 

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere