Del : SMS
Berlingske Business

Aktier: Dyk i olieprisen sender aktiemarkedet på ny nedtur

BRITAIN-COMMODITY-ENERGY-OIL-PRICE-FILES
Foto:

Det danske aktiemarked er torsdag åbnet klart lavere og følger dermed en negativ tendens i resten af Europa efter brede fald på de asiatiske børser.

Artiklen fortsætter under annoncen

Olieprisen er atter det store tema i markedet, efter at den atter er kommet under 30 dollar per tønde efter tirsdagens kortvarige optur til over 32 dollar.

Nedturen i olieprisen kommer blandt andet efter meldinger fra et saudiarabisk olieselskab om, at man vil fastholde investeringsniveauet for olie og gas.

- Det skaber frygt for, at det aktuelle overudbud af olie vil blive langvarigt, og det fik prisen til at klaske helt sammen (under 30 dollar per tønde). Forleden steg olieprisen cirka 10 pct., og det var stort set, hvad den mistede oven på udtalelserne, skriver chefstrateg Henrik Drusebjerg fra Carnegie i en kommentar.

Det danske C20 Cap-indeks ligger efter et kvarters handel tirsdag 1,3 pct. lavere i 969,48 efter fald i 19 af indeksets 20 aktier. Kun Jyske Bank formår at krybe uden om nedturen, da aktien med en stigning på 2,0 pct. til 290,90 fortsætter de positive takter fra mandag, hvor banken kom med opløftende regnskabstal for fjerde kvartal.


Tirsdag er det kommet frem, at den amerikanske storbank JPMorgan Chase har hævet anbefalingen af Jyske Banks aktie til "overvægt" fra "neutral". Kursmålet er i samme ombæring hævet til 345 kr. fra 317 kr. Jyske Banks aktie steg mandag 2,6 pct., efter meldingen om at banken i 2015 tjente 3,2 mia. kr. før skat.

I bunden af det danske eliteindeks findes William Demant med et fald på 2,5 pct. til 605 kr., efter at finanshuset Exane BNP Paribas har sænket anbefalingen af aktien til "neutral" fra "outperform".

Olieprisfaldet lægger pres på A.P. Møller-Mærsk, hvis B-aktie fra åbningen sætter sig 1,5 pct. til 8145 kr.

Novo Nordisk starter samtidig dagen med et fald på 1,4 pct. til 375,40 kr. Finanshuset Oddo har valgt at sænke anbefalingen af aktien til "neutral" fra tidligere "køb". Kursmålet er endvidere blevet reduceret med 50 kr. til 400 kr., fremgår det af Bloomberg News.

Finanshuset Kepler har derimod regnet sig frem til et højere kursmål på 1000 kr. for aktien i smykkekoncernen Pandora. Det er 150 kr. højere end det tidligere kursmål, mens anbefalingen er uændret "køb", skriver Bloomberg News. Det til trods falder Pandoras aktie i den indledende handel med 1,3 pct. til 872,50.

Forsikringsaktien Tryg har endvidere fået hævet sin anbefaling til "overvægt" fra "ligevægt" hos det britiske finanshus Barclays, mens Mediobanca har hævet til "outperform" fra "sector perform". Trygs aktie handler 0,8 pct. lavere i 126,50 kr., men er siden torsdagens regnskab dog steget fra 113,50 kr.

Carlsbergs aktie klarer sig hæderligt i forhold til C20 generelt med et begrænset fald på 0,4 pct. til 541. Det hænger formentlig sammen med, at finanshuset RBC har løftet anbefalingen af aktien til "outperform" fra "sector perform", mens kursmålet er blevet hævet med 110 kr. til 650 kr.

Uden for C20 kommer der tirsdag nyt fra RTX og Rias, der sender kvartalsregnskaber på gaden.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere