Del : SMS
Berlingske Business

Aktier: DSV i front for ny dagsrekord i C20 Cap

På en meget regnskabstung handelsdag vendte det gode humør onsdag tilbage på det danske aktiemarked, hvor eliteindekset, C20 Cap, præsterede den største dagsstigning, siden indekset blev skabt i november 2011.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

Indekset steg 4 pct. til 918,82 og slog derved den tidligere dagsrekord på 3,78 pct., der blev sat den 17. oktober 2014.

- Markedet rebounder oven på de seneste dages store fald, men det er ikke fordi, man kan knytte stigningen op på noget specifikt. I manges øjne er aktierne nok faldet for meget, og nu er nervøsiteten forsvundet for en stund, siger Mads Zink, der er chefhandler i Danske Bank, til Ritzau Finans.

På dagsordenen var der blandt andet årsregnskaber fra C20-kæmperne A.P. Møller-Mærsk, Carlsberg og DSV, hvoraf sidstnævntes regnskab blev taget bedst imod på fondsbørsen i København.

DSV-aktien var højdespringer i C20 Cap med en dagsstigning på 9,3 pct. til 252,20 kr. efter at have leveret kvartalstal nogenlunde i overensstemmelse med det ventede. Omsætningen landede på 12,6 mia. kr. mod Ritzau Estimates' forventninger om et toplinjeresultat på 13,1 mia. kr. Driftsoverskuddet på 749 mio. kr. var som ventet.

- Markedet var tilfreds med DSV's regnskab og forventningerne til 2016. Men det er i særdeleshed de ventede synergier fra opkøbet af UTI Worldwide, som investorerne hæfter sig ved, tilføjer Mads Zink.

Mens DSV kørte til tops, sank konglomeratet A.P. Møller-Mærsk til bunds i C20 Cap med et fald på 3,6 pct. til 7875 kr. for B-aktiens vedkommende. Regnskabet for fjerde kvartal viste tydeligt, at konglomeratet har været udfordret af den lave oliepris og de pressede fragtrater. Det medførte et overraskende stort fald i omsætningen og en milliardnedskrivning i Maersk Oil.

Nettoresultatet før minoriteter endte på et underskud på 2,5 mia. dollar, mens der ifølge Ritzau Estimates var ventet et overskud på 0,2 mia. dollar.

Efter regnskabet var topchef Nils Smedegaard Andersen på indkøb og erhvervede sig Mærsk-aktier for knap 4,9 mio. kr.

Dagens sidste C20-regnskab kom fra bryggerigiganten Carlsberg, der i fjerde kvartal af 2015 leverede et overskud på den primære drift (EBIT) før særlige poster på 1409 mio. kr. mod ventet 1383 mio. kr. Resultaterne blev opnået på baggrund af en omsætning, der for kvartalet blev 14.656 mio. kr. mod en forventning på 14.359 mio. kr.

Ifølge Morten Imsgard, senioranalytiker i Sydbank, var regnskabet nogenlunde på linje med det ventede, mens 2016-forventningerne var en smule lavere end estimeret. Carlsberg-aktien steg 4 pct. til 569,50 kr.

Uden for C20 Cap tiltrak medicinalselskabet Lundbeck sig opmærksom med et årsregnskab, der viste, at salget af nøgleprodukter kører på skinner.

Produktkategorien, der blandt andet omfatter det nye antidepressiv Brintellix samt det nylancerede skizonfrenimiddel Rexulti, nåede sammenlagt en omsætning på 1189 mio. kr. mod ventet 1150 mio. kr. ifølge estimater indsamlet af Ritzau Estimates.

Samtidig var forventningerne til 2016 højere end markedets, og det var med til at sende aktien op med omkring 20 pct. i løbet af formiddagen. Siden forduftede en del af optimismen, og aktien lukkede 9,6 pct. højere i 226,70 kr.

Onsdagens sidste danske regnskab kom fra Spar Nord Bank, som i fjerde kvartal af 2015 oplevede et dyk på toplinjen. Men takket være et markant fald i nedskrivninger på udlån blev bundlinjeresultatet vendt til et overskud på 117,4 mio. kr. fra et underskud på 21,7 mio. kr. i samme periode sidste år. 87 pct. af overskuddet for 2015 sendes til aktionærerne, og aktien blev sendt op med 1,8 pct. til 50 kr.

Samtidig var det dagen derpå for Vestas, hvis aktie tirsdag blev sendt til vejrs efter et imponerende årsregnskab. Onsdag var aktien omdrejningspunkt for flere hævede anbefalinger og løftede kursmål fra en række finanshuse, og aktien lukkede med en stigning på 5,1 pct. til 420,80 kr.

Midt i regnskabstumulten druknede en anden spændende nyhed - nemlig at det var første handelsdag for aktien i Scandinavian Tobacco Group, STG, der tog hul på livet på børsen med en aktiekurs på 100 kr. og derved har fået en værdi på cirka 10 mia. kr.

Ved børsluk kostede STG-aktien også 100 kr.

/ritzau/FINANS

 

Jonas Mathiesen Bang +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans[AT]ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

 

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere