Berlingske Business
LIVE
12:52 Kæmpetun solgt på auktion

Aktier: DSV halter efter i forsigtigt marked

DSV DSV melder om stor succes med opkøb af konkurrent
Foto:

De danske eliteaktier generelt peger lidt ned fredag middag, og det ser værst ud for DSV-aktien. Med et drop på 1,6 pct. til 355,20 kr. bliver DSV-aktien handlet helt til bunds i C20 Cap på baggrund af en sænket anbefaling til "sælg" fra "neutral" hos Goldman Sachs.

DSV har ellers haft en start på året med en opadgående kurve. Og det amerikanske finanshus hæver samtidig sit kursmål for aktien, men kun til 331 kr. fra 330 kr.

- Ændringen i anbefalingen er forklaringen på kursfaldet. Goldman Sachs er en stor aktør, som markedet lytter til, fastslår Martin Munk, der er senioraktierådgiver i Jyske Bank.

Alt i mens falder C20 Cap 0,1 pct. til 1068,07 i et marked, der er forsigtigt og afventende - men med negative fortegn over det meste af Europa. Investorerne venter fortsat på, om det vil lykkedes den amerikanske præsident, Donald Trump, at få sin sundhedslovgivning stemt igennem Kongressen.

Businessman running away from a huge hand

- I aften dansk tid skal man muligvis stemme om sundhedsreformen igen i Repræsentanternes Hus. Det har en stor del af markedets bevågenhed, om Trump formår at få den igennem. Det bliver set som hjørnestenen i forhold til at komme videre med andre tiltag såsom en skattereform, forklarer Martin Munk.

Blandt de stigende aktier er Pandora. Her ser investorerne ud til at benytte en presset kurs til at købe sig ind i smykkeaktien. Aktien stiger med 0,5 pct. til 766,50 kr.

- Vi ser også den lave kurs som en købsmulighed, og at et svagt første kvartal i høj grad er indbygget i kursen. Der er også mange analytikere, der er positive om aktien. Ud af 17 analytikere har 16 en købsanbefaling og en har "hold", bemærker Martin Munk.

Mærsk fastholder forventninger trods stærk bundlinje

Den lille stigning ændrer dog ikke på, at Pandora-aktien fortsat er den mest faldende C20-aktie siden årsskiftet. Aktien ligger omkring 17 pct. lavere end ved indgangen til 2017.

Øverst i C20 Cap ligger Dong med en stigning på 1,0 pct. til 261,50 kr. uden nyheder omkring selskabet.

UDBYTTE FRA NOVO

Novo Nordisk-aktien falder 0,3 pct. til 233,60 kr. eller 0,60 kr. til trods for at der fragår udbytte fra aktien 4,60 kr.

Den franske storbank Exane BNP Paribas skærer kursmålet for aktien til 270 kr. fra 295 kr. Anbefalingen er uændret "outperform", viser data fra Bloomberg.

Medicinalselskabet Lundbecks aktie falder 0,7 pct. til 315,80 kr. og bryder dermed de seneste dages rekordrække.

Vestas vinder stor amerikansk mølleordre

Jyske Banks anbefaling af Vestas er nedjusteret til "køb" fra "stærkt køb", men kursmålet for vindmølleaktien er fortsat 640 kr.

Vestas-aktien er steget kraftigt fra godt 400 kr. i starten af december til niveauet på 547,50 kr., som aktien ligger i fredag middag. Det er uændret i forhold til torsdagens lukkekurs.

Fredagens eneste regnskab er fra Silkeborg IF Invest, der viste stilstand på toplinjen og tilbagegang på bundlinjen i 2016. Selskabet venter i 2017 et resultat i niveauet 0-6 mio. kr. før dagsværdiregulering af investeringsejendomme og før skat.

US-POLITICS-TRUMP

Selskabet opnåede i 2016 et resultat på 0,2 mio. kr. kr. før dagsværdiregulering af investeringsejendomme og før skat.

Der fragår også udbytte fra Sydbank og Fynske Bank. For Sydbank drejer det sig om 10,46 kr. Bankaktien falder 4,0 pct. til 244 kr. Det svarer til et fald på 10,20 kr.

Fynske Bank sender 3,20 kr. tilbage til sine aktionærer, og aktien falder 1,8 pct. til 81,50 kr., hvilket er 1,50 kr. under torsdagens lukkeniveau.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen