Del : SMS
Berlingske Business

Aktier: Draghi-optimismen ser ud til at fortsætte

GERMANY-FINANCE-ECB-EU-EUROZONE-RATE-FOREX-BANK
Foto:

Opjusterede anbefalinger kan medvirke til at løfte Tryg fredag, der alt i alt tegner lovende for danske aktier.

Artiklen fortsætter under annoncen

De europæiske aktiemarkeder fik torsdag medvind fra Den Europæiske Centralbak, da bankens chef, Mario Draghi, ikke afviste, at der kan være flere pengepolitiske lempelser på vej.

Og der er ingen grund til at tro, at den gode stemning fortager sig fredag, for både i USA og i Asien fortsatte stigningerne efter dansk lukketid.

Olieprisen er ligeledes i fremdrift - og begge forhold kan være med til at hæve aktiemarkederne igen fredag.

- Der er ganske pæne stigninger. Alt tyder på en højere åbning her til morgen. Jeg bider specielt mærke i bevægelserne i Asien og en stigning i oliepriserne, der giver lidt mere ro. Det hjælper på udviklingen, siger afdelingsdirektør i Sydbank Ole Kjær Jensen.

Den tyske DAX-future åbnede 1,5 pct. højere, og S&P-futures ligger i et plus på omkring 1 pct. fredag morgen. I Tokyo lukkede Nikkei-indekset hele 5,4 pct. højere.

C20 Cap-indekset sluttede torsdag i 948,7 eller 2,7 pct. højere end onsdagens slutniveau.

- Det hele er kommet i forlængelse af Draghis udtalelser i går. Vi har fået lidt medvind efter meldingerne fra ECB. Der kommer sandsynligvis både rentesænkninger og obligationsopkøb i marts, lyder det fra Ole Kjær Jensen.

Blandt enkeltaktierne vil der særligt være fokus på forsikringsaktierne, mener han. Han henviser til, at amerikanske Citi nu ser både Tryg og Topdanmark i et mere positivt lys.

Analytikerne hos Citi Research har hævet deres anbefaling for begge de store forsikringsselskaber, så de nu lyder på henholdsvis "køb" og "neutral", skriver Bloomberg News.

Tidligere havde Citi anbefalinger på henholdsvis "neutral" for Tryg og "sælg" for Topdanmarks aktie.

Tryg-aktien steg torsdag 7,8 pct. efter årsregnskabet for 2014, hvor overskuddet var større end ventet, men ligger fortsat 11 pct. lavere end ved årsskiftet og 15,3 pct. lavere end for et år siden - ukorrigeret for udbytte.

Finanshuset Berenberg hæver også Tryg-anbefalingen til "køb" fra "hold".

Topdanmark-aktien står i 163 kr. og er dykket 23 pct. på de seneste 12 måneder.

A.P. Møller-Mærsk B-aktien kan komme i fokus, da Berlingske i dag skriver, at Maersk Oil kan blive tvunget til at lukke oliefelter eller udskyde udvinding grundet de lave oliepriser.

TDC beskyldes i Jyllands-Posten af rivaliserende internetudbydere for at forhindre fri konkurrence på markedet for internetudbydere.

Vestas kan komme i søgelyset, forbi den amerikanske konkurrent General Electric kommer med regnskab. I den forbindelse kan der komme nyt om deres vindforretning. Torsdag faldt Vestas-aktien 0,6 pct., blandt andet efter at Exane sænkede anbefalingen af aktien.

Schouw & Co. steg torsdag 5,4 pct. til 343,50 kr. på en opjustering efter en stærk afslutning på 2015. Det er blandt andet i Chile og i Malaysia, at salget har været højere, samtidig med at valutaforhold og udviklingen i råvarepriser har været gunstige. Fredag morgen løfter Nordea sin anbefaling af Schouw-aktien til "køb" fra "hold".

Aktien i Ringkjøbing Landbobank har fået hævet anbefalingen af analytikerne hos Nordea til "køb" fra tidligere "hold". Kursmålet er uændret 1610 kr., fremgår det af data fra Bloomberg News. Torsdag steg bankaktien 0,8 pct. til 1375 kr.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere