Berlingske Business
LIVE
18:00 Business Live vender tilbage fredag

Aktier: DONG og TDC i fokus fra morgenstunden

1
Dong og TDC kom i fokus fra morgenstunden.

DONG Energy får en hovedrolle på det danske aktiemarked fredag. Den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs, der var med til at få energikoncernen på børsen sidste sommer, har solgt DONG-aktier 26,5 mio. aktier i DONG Energy, hvilket svarer til 6,3 pct. af selskabet. Goldman Sachs vil dog stadig sidde på 7 pct. af den danske energikoncern efter udsalget.

Aktiesalget er sket til en kurs på 245 kr. per aktie, oplyser Dong. Det svarer til en rabat på 3,7 pct. i forhold til lukkekursen torsdag på 254,60 kr. Dong-aktien faldt torsdag med 2,3 pct. efter offentliggørelsen af regnskabet for 2016.

Også TDC vil komme i fokus efter regnskabet for fjerde kvartal 2016, der blev offentliggjort inden handelsstart. Det sidste kvartal i 2016 måtte teleselskabet se færre kroner tikke ind, da TDC i de sidste tre måneder af 2016 fik et driftsoverskud før af- og nedskrivninger, EBITDA, på 2058 mio. kr. Det er et fald fra 2298 mio. kr. i samme periode året før.

I forhold til forventningerne er faldet en smule større end ventet, da aktieanalytikere adspurgt af Bloomberg News havde ventet et EBITDA-overskud på 2091 mio. kr.

I år venter TDC at kunne lande et overskud på mere end 8,3 mia. kr. målt på driften før af- og nedskrivninger, EBITDA. Det er en tand mindre end i 2016, hvor driftsoverskuddet beløb sig til knap 8,5 mia. kr.

TDC steg torsdag med 0,3 pct. til 36,10 kr.

Samlet peger den overordnede udvikling på aktiemarkedet mod små udsving i nedadgående retning fra handelsstart. Det amerikanske S&P 500-indeks faldt torsdag omkring 0,1 pct. efter dansk børslukketid, og futures ligger også omkring 0,1 pct. lavere fredag morgen. Men futures på det tyske DAX-indeks stiger marginalt.

C20 Cap-indekset dykkede torsdag 0,5 pct. til indeks 1059,41.

Novo Nordisk, dykkede torsdag med 7,3 pct. til 231,30 kr. efter regnskabet for 2016. Aktien ventes fortsat at røre på sig efter nedturen i kølvandet af meldinger om, at 2017 kan byde på underliggende negativ vækst i såvel omsætning som driftsresultat. DNB har efterfølgende sænket sit kursmål med 20 kr. til 250 kr. ifølge Bloomberg News.

Danske Bank gjorde også status torsdag, og regnskabet blev generelt godt modtaget, og investorerne sendte aktiekursen op med 3,3 pct. til 238,10 kr.

Efterfølgende har den amerikanske storbank JPMorgan ifølge data fra Bloomberg løftet sit kursmål til 245 kr. fra 220 kr. Også ABG Sundal Collier sigter nu efter 245 kr. mod tidligere 235 kr., mens Nordea har løftet kursmålet til 270 fra 240 kr.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen