Berlingske Business
LIVE
09:02

Aktier: DONG og Mærsk danner bundduo i helt rødt marked

Danske aktier tager historisk stort fald
(Foto: Nasdaq Copenhagen/Scanpix 2016) Foto:

Der er ikke er meget optimisme at spore blandt investorerne, mens weekenden nærmer sig på fondsbørsen i København

De danske aktier er malet helt med rødt i fredagens handel, hvor der er ikke er meget optimisme at spore. Faktisk stiger kun 32 ud af 159 danske aktier på børsen i København.

For C20 Cap-indekset betyder det et samlet fald på 0,7 pct. til 1.069,85 sidst på formiddagen, hvor 19 ud af 20 elitepapirer falder.

Med til at trække ned er fragående udbytte i Dong Energy, mens også betalingsselskabet Nets fortsætter sin nedtur og med hastige skridt nærmer sig sit laveste niveau hidtil, siden aktien blev noteret til 150 kr. i september sidste år.

Volumen i markedet er forholdsvis begrænset, mens investorerne afventer nyt fra Janet Yellen, chefen for den amerikanske centralbank, Federal Reserve.

Yellen taler klokken 19 dansk tid fredag, og der er fokus på, hvad centralbankchefen siger om eventuelt forestående renteforhøjelser i USA.

»Efter at et par Fed-chefer for nylig har talt for en snarlig renteforhøjelse, er der meget fokus på, hvad Yellen siger,« vurderede aktierådgiver i Jyske Bank Martin Munk inden åbningen over for Ritzau Finans.

Nets igen presset

Betalingsselskabet Nets blev torsdag belastet af nyt om Danske Banks Mobilepay, der vil udfordre Nets på markedet for betalingsabonnementer. Her sidder Nets' Betalingsservice i øjeblikket tungt på markedet.

Aktien faldt torsdag med 3,6 pct., og fredag fortsætter den ned med 1,1 pct. til 112,80 kr. Går aktien under 109,95 kr., vil det være dens laveste niveau hidtil på børsen, mens bundrekorden målt på lukkekursen er 111,60 kr.

TDC sænket

TDC er også med i bunden, efter at teleselskabet har fået sænket sin anbefaling hos franske Exane BNP Paribas til "neutral" fra "outperform", og kursmålet for aktien er trimmet til 38 kr. fra 40 kr.

TDC falder med 1,2 pct. til 37,38 kr.

I bunden af C20 Cap-indekset er også A.P. Møller-Mærsk, der målt på B-aktien taber 1,6 pct. til 11.610 kr.

Rateindekset Shanghai Containerized Freight Index (SCFI), der måler spotpriserne på containerfragt fra Shanghai til en stribe destinationer verden over, faldt endnu en gang denne uge. Dermed er indekset faldet syv uger i træk.

Allernederst er dog Dong Energy, der fredag er presset af, at retten til et udbytte på 6 kr. per aktie fragår aktien. Dong falder med 1,9 pct. - eller 4,80 kr. - til 252,70 kr.

Højere anbefaling til bankaktier

Blandt bankerne har Danske Bank og Nordea begge fået hævet deres anbefaling af italienske Mediobanca til "neutral" fra "underperform".

Det sker med kursmål for Danske Bank-aktien på 256 kr. samt på 88,76 kr. for Nordea - svarende til en stigning på mere end 50 pct. for sidstnævnte.

Danske Bank falder 0,3 pct. til 239,30 kr. og er dermed med i toppen af C20 Cap. Nordea stiger 0,4 pct. til 82,95 kr.

DLH til vejrs

Blandt sidepapirerne stiger trævarekoncernen Dalhoff Larsen & Horneman (DLH), der er under delvis afvikling, efter et strategiskifte.

I stedet for at afvikle alle aktiviteter har bestyrelsen nemlig besluttet at køre de danske aktiviteter videre, "da dette efter bestyrelsens vurdering vil give den højeste værdi for aktionærerne," fremgår det af en meddelelse fra fredag morgen.

»DLH-koncernen er gældfri, og kerneforretningen er nu en nordisk grossistvirksomhed med base i Danmark og afsætning i Skandinavien og de baltiske lande,« fremgår det.

DLH vil nu købe aktier tilbage, da der er for mange likvider i kassen. Derfor skal der bruges 6 mio. kr. på at købe aktier tilbage - det svarer til lidt over en tiendedel af DLH' s markedsværdi ved lukketid torsdag på 57,9 mio. kr.

Aktien stiger med 10,2 pct. til 1,19 kr.

Tilbage i C20 Cap er den eneste aktie, der ikke falder, Carlsbergs. Den er i stedet uændret i 618,50 kr. uden større bagvedliggende nyheder. Dog har den tyrkiske konkurrent Anadolu Efes aflagt regnskab og meldt om vækst i 2017 efter et stort tab på sine valutakontrakter i 2016.

Efes er blandt andet til stede på markedet i Rusland, hvor Carlsberg er markedsleder. Her planlægger Efes at tage markedsandele i et ellers fladt ølmarked.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen