Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Aktier: Dong i top, Genmab i bund og Jyske helt i bund

De danske aktier endte onsdag med et minus og fulgte dermed tendensen ude i Europa og ved åbningen i USA, hvor risikoappetitten generelt var aftagende

De danske aktier endte onsdag med et minus og fulgte dermed tendensen ude i Europa og ved åbningen i USA, hvor risikoappetitten generelt var aftagende.

Genmab lå afventende op til selskabets regnskab, der kom efter lukketid.

Det danske C20 Cap-indeks faldt fra tirsdagens rekordniveau og lukkede 0,2 pct. lavere i indeks 1078,82.

»Markedet har fundet sig et leje heromkring. Der er kommet mere stabilitet ind i det, og det er positivt,« vurderer chefhandler i Danske Bank Mads Zink over for Ritzau Finans.

Han erkendte dog, at nyt fra USA, makrotal og flere ting fra Europa kan rykke markedet, men lige nu har det fundet et stabilt leje.

I den tungere halvdel af indekset endte Genmab efter at have leveret Darzalex-tal for januar onsdag morgen, og inden selskabet leverede 2016-tal.

Darzalex-tallene viste en fremgang på 10 pct. i salget i USA i januar.

»Det var godt - men ventet,« vurderer chefaktiehandleren. Han mener, at et af fokusområderne i eftermiddagens regnskab vil være forventningerne til 2017-salget af Darzalex.

»Der skal guides på mindst 1 mia. dollar. Konsensus, tror jeg, ligger på 1,4 mia. dollar, men der venter jeg ikke skønnet kommer op, men de skal vente minimum 1 mia. dollar i salg for ikke at skuffe markedet,« vurderer han.

Genmab-aktien faldt 0,5 pct. til 1415 kr. Torsdag morgen falder markedets dom over regnskabet og forventningerne.

Bedst endte Dong. A.P. Møller-Mærsk og Dong Energy ligger angiveligt i forhandlinger om en fusion af de to selskabers olieaktiviteter. Det skrev Børsen. Et perfekt match, men også som en vanskelig opgave, vurderer KPMG-rådgiver.

Dong-aktien lukkede 1,2 pct. højere i 255,60 kr. Derimod faldt Mærsks B-aktie 0,8 pct. til 11.830 kr.

I bunden af indekset endte Jyske Bank-aktien efter ellers at have leveret et generelt godt regnskab tirsdag.

»Jyske Bank leverede godt nok. De viste gode takter over det hele bortset fra nettorenter, og regnskabet var egentlig ganske udmærket,« lyder det fra Danske Bank.

At aktien faldt trods dette, vurderer Mads Zink som fair, da aktien op til regnskabet var steget pænt fra omkring 330 kr. til 380

Danske Bank anbefaler fortsat »køb« og har et kursmål på 410 kr. for aktien, oplyser han.

Aktien i Jyske Bank faldt 2,6 pct. til 363,20 kr.

Finansaktier lå generelt ikke højt på investorernes indkøbsliste ude i Europa, og det smittede også af herhjemme, hvor Danske Bank faldt 1,1 pct. til 240 kr. og Nordea faldt 2,0 pct. til 83,95 kr.

Nets endte også i bunden med et fald på 0,7 pct. til 123,70 kr. Konkurrenten, Danske Banks betalingsløsning Mobilepay, sænker priserne markant over for butikkerne og starter derved en priskrig på betalingsmarkedet.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen