Berlingske Business

Aktier: Det danske marked kan åbne i rødt

3d rendering of  stock exchange display panel

Der er umiddelbart lagt op til mindre fald på det danske aktiemarked torsdag, hvor Novozymes og Genmab kan komme i fokus, da aktierne har været under luppen hos store banker i USA.

Det amerikanske aktiemarked var i god gænge efter dansk børslukketid onsdag eftermiddag, men torsdag morgen peger handlen med futures i Europa på fald. Futures for det tyske DAX-indeks falder 0,3 pct., mens futures for de amerikanske indeks dykker 0,1-0,2 pct.'

Bag sig har investorerne referatet fra seneste rentemøde i den amerikanske centralbank i december at forholde sig til.

Læsningen afslører usikkerhed om bankens pengepolitik i 2017, hvor det især er Donald Trumps økonomiske politik, der kan få indflydelse på, hvor hurtigt banken vil stramme op i løbet af det kommende år. På aktiemarkedet i USA var reaktionen på referatet forholdsvis neutral.

På det danske aktiemarked endte det onsdag med kursfald, da det toneangivende C20 Cap-indeks dykkede 0,5 pct. til 1029,15 efter en dag uden den helt vilde aktivitet.

Blandt aktierne i indekset er der nyt omkring Novozymes, idet det amerikanske finanshus Bernstein ifølge Bloomberg News har løftet anbefalingen af aktien til "outperform" fra "market perform", mens kursmålet omvendt er skåret med 10 kr. til 280 kr.
Novozymes-aktien steg onsdag 4,1 pct. til 250,90 kr., og det kan skyldes, at Bernsteins analyse allerede var ude onsdag, men først er blevet kendt af Bloomberg torsdag.
I en anden afdeling har amerikanske Jefferies kigget på Genmab og lagt en hundredkroneseddel på kursmålet, så det nu lyder på 1500 kr. Anbefalingen er ifølge Bloomberg News fortsat "køb". Aktien lukkede onsdag i 1236 kr.

BRITER BOOSTER BANKER

I banksektoren er der også nyt, da den britiske storbank Barclays har hævet kursmålet for Nordea-aktien til 90,24 kr. fra 81,11 kr. Anbefalingen er ifølge Bloomberg News fastholdt i positivt terræn på "overvægt".
Samtidig har kollegaen Danske Bank ligeledes fået et løftet kursmål med på vejen af Barclays, der nu har målet 259 kr. for Danske Bank-aktien mod tidligere 240 kr. Også her er anbefalingen fortsat "overvægt".
For begge aktiers vedkommende skal justeringerne ses i lyset af, at aktierne har kørt pænt de seneste måneder i takt med stigende renter, hvilket har forbedret bankernes mulighed for at tjene penge.
Nordea-aktien, der ikke længere er en del af C20 Cap-indekset, faldt onsdag med 0,2 pct. til 80,15 kr., mens Danske Bank satte sig 1,1 pct. til 217,50 kr.
Uden for C20 er der fokus på dansk-britiske G4S, der har været under luppen hos Jefferies. Anbefalingen af aktien er løftet til "hold" fra "underperform", mens kursmålet er hævet til 20,45 kr. fra 14,08 kr.
G4S-aktien lukkede onsdag i 20,37 kr. efter et hop på 0,6 pct.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

I øjeblikket er der ikke tegn på, at inflation i Europa vil bide sig fast i de kommende år, fortæller investeringsdirektør Henrik Olejasz Larsen fra Sampension. Billedet ser lidt anderledes ud i USA,...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen