Del : SMS
Berlingske Business

Aktier: Carlsberg-aktien glider i rødt marked

Det danske aktiemarked åbner med mindre fald onsdag, hvor Carlsberg-aktien agerer bundprop i C20 Cap-indekset, mens transportkoncernen DSV omvendt topper feltet af eliteaktier.

Artiklen fortsætter under annoncen

Efter kort tids handel falder C20 Cap-indekset 0,3 pct. til 1028,65. Det følger et hop på 0,9 pct. tirsdag, men indekset er stadig i minus for 2016.

- Vi har fået en udfordrende start på året, hvor er spændinger mellem Iran og Saudi-Arabien og svage signaler fra Kina, og de temaer kører videre.

- Det er ikke markant anderledes i forhold til 2015, men det er med til at understrege de globale risici, som påvirker aktiemarkedet, men også alle andre aktivklasser, siger Otto Friedrichsen, aktiestrateg i Formuepleje, til Ritzau Finans.

I nattens løb har Nordkorea efter eget udsagn prøvesprængt en brintbombe. Det har skabt bekymring rundt i verden, men bør ikke få nogle umiddelbar effekt på aktiemarkedet, vurderer Formuepleje.

- Nordkorea har været en geopolitisk usikkerhedsfaktor i en længere periode, og sprængningen kan være med til at forstærke den trussel, men det er ikke noget, som gør, at investorerne først nu får øjnene op for landets rolle rent geopolitisk, siger Otto Friedrichsen.

Blandt enkeltaktierne må Carlsberg notere et mindre dyk, efter at det amerikanske finanshus Bernstein har sænket anbefalingen af aktien, der nu lyder på "marketperform" mod tidligere "outperform", mens kursmålet stadig er 655 kr. Carlsberg-aktien åbner 1,2 pct. lavere i 603 kr.

I en anden sektor har der været opmærksomhed omkring DSV-aktien, der har fået lagt en halvtredser på kursmålet hos den britiske storbank Barclays, så det nu lyder på 340 kr.

Briterne ser dermed et potentiale på knap 30 pct. for aktien, der fra morgenstunden stiger 1,5 pct. til 271,70 kr. og tager plads øverst i C20 Cap-indekset.

Der har også været nyt fra TDC, der skifter direktør i sin erhvervsforretning, som gennem en længere periode har været under pres med faldende omsætning og indtjening. Ud går Jens Munch-Hansen, og ind kommer Marina Lønning, som kommer fra Telenor. TDC-aktien falder 0,4 pct. til 33,06 kr.

Senere onsdag kan enzymproducenten Novozymes se nyt om sin amerikanske partner Monsanto, der kommer med regnskab.

De to selskaber samarbejder om produkter til landbruget i det fællesejede selskab BioAg. Novozymes-aktien falder 0,6 pct. til 331,90 kr.

Ellers vil der senere på dagen være fokus på en stribe nøgletal fra primært USA.

Aktierådgiver Jesper Bamberger fra Nordea peger på, at der særligt vil være opmærksomhed omkring ISM-indekset for den amerikanske servicesektor, hvor virksomhedernes indkøbschefer bliver spurgt til deres forventninger.

- Vi fik tal for fremstillingssektoren i starten af denne uge, som ikke var så gode, så investorerne skal gerne se et godt tal, hvis det ikke skal give yderligere nervøsitet i markedet, siger Jesper Bamberger.

Derudover bliver jobrapporten ADP offentliggjort i USA. Det er forløberen for den officielle arbejdsmarkedsrapport, som lander fredag, og ADP-rapporten får selskab af nogle nøgletal fra både USA og Europa.

 

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere