Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Aktier: C20 dratter trods solid Genmab-føring

541971061.jpg
Arkivfoto.

Genmab-aktien bliver løftet til toppen torsdag middag og er dermed stærkt medvirkende til, at det danske eliteindeks ikke falder helt så meget, som det er tilfældet for en lang række indeks i det øvrige Europa.

Biotek-aktien stiger med 3,8 pct. til 1392 kr., efter at partneren Johnson & Johnson har sagt, at det spår kræftmidlet Darzalex et salgspotentiale på over 4 mia. dollar inden for fire år. Darzalex bliver af Johnson & Johnson også nævnt som et af fem produkter med "megablockbusterpotentiale".

Partneren planlægger samtidig at sætte fire nye forsøg med Darzalex i gang, lyder det i en meddelelse fra Genmab.

C20 Cap ligger torsdag middag med et fald på 0,1 pct. til 1126,32. Det er dog en pænere udvikling end i resten af Europa, hvor de røde fortegn er mere markante. Usikkerhed omkring den amerikanske præsidents, Donald Trumps, muligheder for at hive en ventet skattereform i hus efter den nuværende tumult omkring blandt andet fyringen af FBI's chef har de seneste dage gjort markederne sure.

- Vi ser forventningerne om Trumps skattereform som en af de primære drivkræfter bag de seneste måneders aktie-"rally", hvorfor det er naturligt, at markederne reagerer negativt på den øgede usikkerhed, skriver Alm. Brand i en kommentar.

STG FALDER TUNGT

Uden for C20 Cap er der gedigne øretæver til Scandinavian Tobacco Group-aktien efter selskabets regnskab for første kvartal, der var ledsaget af en nedjustering, onsdag aften. Aktien dratter med 15,7 pct. til 104,60 kr.

Selskabet ser nu en negativ vækst i det justerede driftsresultat (EBITDA) på 4-8 pct. mod den tidligere forventning om en vækst på 1-3 pct.

- Den væsentligste grund til nedjusteringen er, at vi er blevet klogere på effekten af vores it-systemer på vores amerikanske onlinevirksomhed, siger direktør i STG Niels Frederiksen til Ritzau Finans.

Samtidig ventes der nu også en moderat negativ udvikling i salget mod den tidligere forventning om en flad organisk vækst.

En række øvrige selskaber har også været på banen med regnskaber. Det gælder blandt andet NNIT, hvis aktie stiger 1,2 pct. til 205,50 kr.

Selskabet har fremlagt regnskab for første kvartal, der viser, at første kvartal gav en ganske pæn vækst på toplinjen. Omsætningen steg til 715 mio. kr. fra 663 mio. kr., hvilket var en fremgang på 7,9 pct. målt i lokal valuta. På bundlinjen blev det til et overskud på 56 mio. kr. mod 51 mio. kr. året før.

It-selskabet fastholder forventningerne til 2017 om en omsætningsvækst i faste valutakurser på 4-8 pct.

ROCKWOOL FASTHOLDER FORVENTNINGER

Regnskab er der også kommet fra Rockwool, som præsenterede fremgang i såvel toppen som bunden af resultatopgørelsen. Det amerikanske marked viste tocifret vækst, og i Østeuropa steg Rockwool s omsætning akkurat 10 pct. i lokal valuta. Årets samlede forventninger fastholdes, og aktien stiger 0,5 pct. til 1342 kr.

H+H International afleverede torsdag morgen sit regnskab for årets første tre måneder, og det er med investorklø til følge. Aktien falder 6,7 pct. til 97,50 kr., efter at aktien set fra årsskiftet har klaret sig forrygende. Trods faldet torsdag er aktien steget med knap 30 pct. i 2017.

H+H holder fast i forventningerne til hele året, efter at første kvartal bød på et overskud før skat på 7,2 mio. kr. mod 9,1 mio. kr. i samme periode sidste år.

Trods overskuddet har H+H i første kvartal haft store negative pengestrømme efter stigende bindinger i lagre og debitorer.

Investorerne er heller ikke oppe at køre over Alm. Brands regnskab, hvor selskabet ellers opjusterer forventningerne til 2017 med 150 mio. kr. og nu venter et resultat før skat på 600-700 mio. kr. Forsikringskoncernen lander et nettoresultat på 214 mio. kr. i årets første tre måneder i forhold til samme periode sidste år, hvor resultatet landede på 185 mio. kr.

Alm. Brand-aktien falder 2,6 pct. til 56,50 kr.

Santa Fe Group, der falder 1,7 pct. til 59 kr., kom igennem første kvartal med et underskud på 3,3 mio. kr. Det er en fremgang i forhold til samme periode sidste år, hvor underskuddet var 4,3 mio. kr.

Selskabet fastholder forventningerne til 2017 om en omsætning på niveau med salget i 2016 og et EBITDA-overskud på omkring 10 mio. euro før særlige poster.

Tryg-aktien stiger 2,1 pct. til 131,80 kr., efter at Credit Suisse har skruet op for sin anbefaling af aktien til "outperform" fra "underperform". Samtidig løftes kursmålet til 150 kr. fra 130 kr. ifølge data fra Bloomberg News.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen