Berlingske Business
LIVE
07:39 Det skal investorerne holde øje med

Aktier: C20 Cap kan trække sig lidt fra rekorden

99031772.jpg

Analytikerne er ude med en række op- og nedjusteringer af anbefalinger og kursmål for nogle af de større danske aktier, og det kan være med til at præge stemningen i C20 Cap tirsdag, efter at mandagen bød på en stigning på 0,7 pct. til rekorden 1085,70.

Generelt er der udsigt til negative fortegn foran de toneangivende europæiske aktieindeks i den tidlige handel tirsdag. Det er blandt andet usikkerhed om udfaldet af det franske præsidentvalg samt bekymring om konflikten mellem USA og Syrien - samt situationen i Nordkorea - der får investorerne til at holde sig fra at lave nye risikable investeringer.

I Danmark kom der sent mandag gode nyheder til A.P. Møller-Mærsk, som har fået tilladelse af EU-Kommissionen til at købe Hamburg Süd. Det tyske rederi har dog forpligtet sig til at trække sig fra en del partnerskaber for ikke at sidde for tungt på markedet.

»Vi er meget tilfredse med, at EU-Kommissionen har godkendt det foreslåede opkøb i fase et. De forpligtelser, som vi forudså på et tidligt stadie, reflekterer EU-Kommissionens traditionelle tilgang til konsortier i shipping-industrien,« udtaler Maersk Lines juridiske seniorrådgiver, Morten Toft, i en pressemeddelelse fra Mærsk.

Mærsk-rederiet mangler dog fortsat godkendelse fra konkurrencemyndigheder i blandt andet Kina, Sydkorea, Australien og Brasilien, før opkøbet kan falde helt på plads.

Lundbeck-aktien steg mandag 1,5 pct. til rekordkursen 339,30 kr. og er gået 19 pct. frem siden nytår. Det kurshop er med til at få amerikanske Jefferies til at droppe købsanbefalingen for den danske medicinalaktie. Finanshuset siger nu "hold", men øger dog kursmålet til 340 kr. fra 330 kr., skriver Jefferies' Peter Welford i en analyse.

»De forestående fase 3-data for Rexulti (demensmedicin, red.) er en katalysator for aktien på kort sigt. Vi er optimistiske for succes og forudser en "blockbuster" med et salg på 1,2 mia. dollar i denne afdeling alene på det amerikanske marked, men vi tror dette allerede er indpriset,« skriver Peter Welford i en analyse.

Også Tryg-aktien sænkes til "hold" fra "køb", og denne gang er det analytikerne i Berenberg, der har slebet anbefalingskniven. Kursmålet for forsikringsselskabet sænkes også til 136 kr. fra 141 kr., mens den tidligere C20-aktie mandag faldt 0,4 pct. til 126,50 kr.

TDC er til gengæld i kridthuset hos Berenberg og modtager en ny købsanbefaling, mens kursmålet hæves til 42 kr. fra 38 kr., skriver den tyske bank i en opdatering. TDC-aktien kostede mandag 35,68 kr. ved lukketid.

Vestas kan desuden se sit kursmål hævet til 550 kr. fra 520 kr. hos storbanken HSBC, der fortsat anbefaler "hold", skriver Bloomberg News. Det nye kursmål er da også 20 kr. under mandagens lukkekurs på 570 kr. for vindmølleaktien.

Ud over Lundbeck satte også DSV og William Demant Holding mandag rekord ved at stige til henholdsvis 361,80 kr. og 150,40 kr.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen