Berlingske Business
LIVE
17:58 På gensyn i morgen

Aktier: B&O og Lundbeck fik ikke glæde af Yellen-effekt

Den amerikanske centralbankchef Janet Yellen bragte onsdag liv i de sommerstille aktiemarkeder. Men hun kunne ikke blæse regnskabsaktuelle B&O til vejrs, og ej heller C20-bundskraberen Lundbeck kunne rykkes op efter en amerikansk nedjustering.

I talen fortalte Janet Yellen, at der er plads i økonomien til flere rentestigninger de kommende år.

- Vi vurderer, at der ikke var noget afgørende nyt fra Yellen. Hovedbudskabet er fortsat, at amerikansk økonomi er kommet op i fart igen efter en svag start på året, lyder det fra cheføkonom i Sydbank Jacob Graven.

Centralbankchefen vurderer fortsat, at hovedparten af de seneste måneders fald i inflationen skyldes midlertidige faktorer, og derfor er banken indstillet på at hæve renten behersket i de kommende år.

Finansmarkederne tog godt imod de dueagtige udtalelser. Aktier steg, og renterne faldt.

Overordnet set endte det danske aktiemarked 1,0 pct. højere i indeks 1168,15 målt på C20 Cap. Også ude i Europa var der positive tendenser, og typisk ligger de toneangivende landeindeks højere end i Danmark.

- Aktiemarkedet kunne bestemt lide det, Yellen sagde, konstaterer chefhandler i Danske Bank Mads Zink over for Ritzau Finans.

Den positive tendens vurderer han godt kan holde nogle dage i et sommermarked, hvor der mangler rigtig stærke nyheder og volumen.

FARMA I FOKUS

En generel tendens, efter at Yellens tale var offentliggjort, var, at farmaaktier lå godt til, og det blev også tilfældet i Danmark, hvor Novo Nordisk og Genmab kravlede mod C20-toppen.

Novo Nordisk steg 2,2 pct. til 278,50 kr.

- Farmaaktier ligger generelt godt og er steget mest efter Yellens tale, og derfor ser vi Novo Nordisk klare sig godt herhjemme, siger chefhandleren.

Genmab steg 2,5 pct. til 1414 kr.

Lundbeck fik dog ikke gavn af det, da en nedjustering fra Bank of America vejede tungere.

- Nedjusteringen giver negativt fokus. Måske falder den for meget. Den ville ikke være faldet så meget på et volumenstille marked. Dertil er aktien steget meget de seneste måneder, siger Mads Zink.

Analytikerne hos Bank of America sender anbefalingen af Lundbeck ned til "underperform" fra tidligere "køb". Samtidig sænkes det langsigtede kursmål til 330 kr. fra tidligere 350 kr.

Lundbeck-aktien faldt 2,6 pct. 376,30 kr.

Der var i C20 selskabsnyt fra FLSmidth, der er på vej til at købe en del af konkurrenten Sandviks aktiviteter inden for mineindustrien. Det danske selskab køber de dele af Sandviks division Mining Systems, der arbejder "tættest på minen" med udstyr til overjordisk minedrift og håndtering af mineraler.

Der nævnes intet beløb for købet, som ventes gennemført ved udgangen af 2017, hvis de relevante myndigheder godkender sagen.

FLSmidth-aktien steg 0,5 pct. til 412,60 kr.

Novozymes fik opmærksomhed fra Exane BNP Paribas, der indledte dækning med et positivt syn på aktien. Finanshuset begynder med anbefalingen "outperform", fremgår det af data fra Bloomberg News. Kursmålet bliver i samme ombæring sat til 345 kr. Novozymes steg 1,8 pct. til 281,90 kr.

B&O BANKET NED

Dagens største nyhed var udenfor C20, da Bang & Olufsen offentliggjorde regnskab for 2016/17.

Det var blandede resultater, som topchefen, Henrik Clausen, præsenterede for fjerde kvartal. Godt nok steg omsætningen til 785 mio. kr. mod 696 mio. kr. i kvartalet i 2015/16, men bundlinjen efter skat bød på et underskud på 119 mio. kr. mod et underskud på 86 mio. kr. i den tilsvarende periode for et år siden.

Ud over de rå tal har B&O løftet sløret for udsigterne for det netop indledte 2017/18-regnskabsår, hvor B&O venter en omsætningsvækst på omkring de 10 pct. mod 12 pct. i det netop overståede år.

B&O faldt med 5,7 pct. til 108 kr.

- Det (regnskabet, red.) ser efter nærlæsning ikke så galt ud endda. Jeg tror ikke, aktien skal længere ned. 4-5 pct. ned på regnskabet er i orden, men falder den yderligere, vil vi betragte det som en købsmulighed, vurderer Mads Zink.

I forhold til SAS skulle der være købere til svenskernes aktiepost på 17 pct. Det skulle ifølge den svenske avis Affärsvärlden være et investeringskonsortium, der har set sig lun på aktieposten. Men finansieringen er ikke på plads, og processen forsinkes hele tiden.

SAS-aktien steg 0,7 pct. til 15,10 kr.

Tryg fik efter et godkendt regnskab tirsdag sænket anbefalingen af Jyske Bank til "køb" fra "stærkt køb" med et uændret kursmål på 156 kr. SEB Equities bankede også anbefalingen på selskabets aktie ned til "hold" fra "køb". Kursmålet sættes til 150 kr.

Tryg steg med 3,6 pct. tirsdag, men onsdag faldt aktien med 3,9 pct. eller 5,60 kr. til 140 kr. Dog blev aktien handlet uden udbytte på 1,60 kr., så det reelle fald var på 4 kr.

/ritzau/FINANS

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen