Del : SMS
Berlingske Business

Aktier: Blød åbning på aktiemarkedet i vente

Terrorangreb i Bruxelles
Terrorangrebet i Bruxelles påvirker aktiemarkederne denne morgen. Foto:

Det kan pege hen mod en dag med en blød åbning på det danske aktiemarked onsdag. Mens de amerikanske futures ligger med små minusser op til 0,1 pct., er billedet på de asiatiske toneangivende indeks lidt mere broget med stigninger i Kina og fald i Japan.

Artiklen fortsætter under annoncen

Futures for det tyske DAX-indeks ligger på en stigning på 0,4 pct., hvilket kan vise vejen for små stigninger i Danmark på en dag, der ikke på programmet overstrømmes af nyheder.

Tirsdag slog bekymringerne og mismodet ind på aktiemarkedet efter angrebene i Bruxelles. Men da omfanget af bombningerne i den belgiske hovedstad blev kendt, rettede C20 Cap sig - og indekset lukkede således dagen med en stigning på 0,4 pct. til indeks 990,54.

- Markedet kom tilbage tirsdag efter bombeangrebene i Bruxelles, efter at den første chokreaktion havde lagt sig. Man ser tilbage på, hvordan de finansielle data efter eksempelvis angrebet i Frankrig udviklede sig. Og der kunne man ikke se noget effekt efter angrebet i Paris, siger Ib Fredslund Madsen, der er aktiestrateg i Jyske Bank, til Ritzau Finans.

- Nøgletalsmæssigt sker der heller ikke det store i dag, hvor der blandt andet kommer tal på det amerikanske salg af nye boliger i februar. Samtidig er det lige op til påske, og handlen er lidt tynd i Danmark, siger Jyske Bank-strategen.

OPGØRELSE PÅ GENMABS SALG AF DARZALAX
GN Store Nord, der steg med 0,2 pct. til 133,50 kr. tirsdag, har fået løftet kursmålet hos Nordea med 6 kr. til 135 kr. Anbefalingen er fortsat "hold", viser data fra Bloomberg.

Genmab havde en god tirsdag i forlængelse af, at biotekselskabet sent mandag annoncerede et nyt studie med kræftmidlet Daratumumab, der skal testes i en ny kræftindikation i samarbejde med udenlandske partnere.

Oveni er der kommet en opgørelse for kræftmidlet Darzalax fra det amerikanske marked fra analysehuset Symphony Health.
- Genmab forventes at komme i fokus i dagens handelssession, efter at salgstallene for Darzalex i februar viser en stigning til 33,1 mio. dollar fra 26,3 mio. dollar i januar, skriver Sydbank i en morgenkommentar.

Aktien steg tirsdag med 3,2 pct. til 842,50 kr.

TDC var også en af tirsdagens topscorere på det danske aktiemarked, efter at schweiziske Credit Suisse spåede et muligt frasalg til Telia og derudover løftede anbefalingen af TDC-aktien til "outperform". TDC steg med 2,9 pct. til 32,20 kr.

KINESER SPØGER I KULISSEN HOS B&O
Bang & Olufsen var igen i fokus tirsdag, da den kinesiske rigmand Qi Jianhong erklærede sin kærlighed til det danske elektronikselskab og oplyste, at han overvejer et bud. Ifølge Berlingske Business vil buddet være på 85 kr. per aktie, skriver avisen onsdag.

Qi Jianhong har gennem måneder forhandlet med B&O's bestyrelse med formand Ole Andersen i spidsen. Det offentliggjorde B&O-bestyrelsen tirsdag på foranledning af Qi Jianhong og hans Sparkle Roll Group - men uden at oplyse et konkret købstilbud eller bare en tilkendegivelse af en pris. Det formodede tilbud på 85 kroner per aktie - eller 3,6 mia. kr. - er 25 pct. over tirsdagens lukkekurs, hvor aktien faldt med 0,7 pct. til 68 kr. per B&O-aktie, svarende til cirka 2,9 mia. kr. for hele virksomheden.

Udenfor eliteindekset kommer Silkeborg IF Invest med regnskab for 2015. SIF har varslet et 2015-resultat på 5-8 mio. kr. Aktien lå uændret tirsdag i 5,55 kr.

Der kan også fortsat komme fokus på tirsdagens højdespringer: Skako. Det fynske industriselskab kom med regnskab for 2015 tirsdag, og det var så fornøjelig læsning for investorerne, at de sendte aktien op med 25 pct. til 50 kr. Regnskabet viste blandt andet et overskud på 13,2 mio. kr. mod et underskud året før på 7,5 mio. kr.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere