Del : SMS
Berlingske Business

Aktier: Amerikansk comeback til aktierne efter tale i Kongressen

Amerikanske aktier afspejler ved børsåbning onsdag den gunstige udvikling på de europæiske markeder tidligere på dagen, og efter få minutters handel får de tre ledende amerikanske indeks, S&P 500, Dow Jones og Nasdaq, alle comeback med stigninger på henholdsvis 0,8 pct., 0,4 pct. og 1,1 pct. Det følger efter fald både mandag og tirsdag.

Artiklen fortsætter under annoncen

Begejstringen er dog stadig en smule mere begrænset end i Europa, hvor de fleste ledende indeks stiger mellem 1 og 3 pct.

Forud for børsåbningen talte Janet Yellen, chef for den amerikanske centralbank, i Kongressen. Den umiddelbare reaktion var en styrkelse af dollar over for euro og et mindre dyk i amerikanske aktiefutures.

- De finansielle forhold i USA er den seneste tid blevet mindre gunstige for vækst. Denne udvikling, hvis den viser sig at være vedvarende, kan få indvirkning på den økonomiske aktivitet og på arbejdsmarkedet, lyder det fra Janet Yellen i Kongressen.

Derved åbner hun også for, at markedsuroen reelt kan true centralbankens planlagte rentestigninger i løbet af 2016.

Mens investorerne tygger sig igennem hele Yellens tale, nyder teknologi- og biotekaktierne, som eksempelvis omfatter Facebook, Netflix og Microsoft, godt af den gode stemning. De tre aktier stiger henholdsvis 1,3 pct. til 100,85 dollar, 2,6 pct. til 88,39 dollar og 1,3 pct. til 49,90 dollar.

Knap så magisk kommer underholdningskoncernen Walt Disney fra start i onsdagens handel, selv om selskabet før børsåbning leverede et rekordstort overskud.

Disney realiserede i det forskudte regnskabsårs første kvartal et justeret resultat per aktie, EPS, på 1,63 dollar. Det oversteg analytikernes estimat, der lød på 1,45 dollar per aktie ifølge en undersøgelse udarbejdet af Bloomberg News.

Men de flotte regnskabstal er tilsyneladende ikke nok til at imponere investorerne, der i stedet retter fokus mod faldende indtjening fra tv-sportsnetværket ESPN, som Disney driver og ejer. Det øger frygten for, at en opsplitning af kabel-tv-branchens traditionelle forretningsmodel er undervejs.

Det sender Disney-aktien ned med 4,9 pct. til 88,24 dollar kort efter børsåbning.

Også Time Warner er i fokus på Wall Street. Selskabet, der ejer HBO og Warner Brothers-filmstudierne, kom bedre end ventet ud af 2015 og har samtidig besluttet at øge sit aktietilbagekøbsprogram.

Underholdningskoncernen leverede en indtjening per aktie på 1,06 dollar i sidste kvartal af 2015. Her havde analytikerne ventet en indtjening på 1,00 dollar per aktie ifølge data indsamlet af Bloomberg News. Time Warner vil samtidig tilbagekøbe egne aktier for 5 mia. dollar for 2016.

I det amerikanske formarked har aktien givet anledning til forvirring. En overgang blev den handlet 1,6 pct. over tirsdagens lukkeniveau, men siden er stemningen vendt, og efter ti minutters handel falder aktien i stedet med 5,3 pct. til 59,89 dollar.

/ritzau/FINANS

 

Jonas Mathiesen Bang +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans[AT]ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

 

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere