Del : SMS
Berlingske Business

Aktier: Aktier i plus med Rovsing i førertrøjen

Investorerne har taget godt imod nyheden fra SSBV-Rovsing, om at selskabet har underskrevet en kontrakt med sit amerikanske partnerselskab om underleverancer til et amerikansk rumfartsselskab til en værdi af 1,58 mio. dollar., svarende til knap 10,9 mio. kr. Aktien stiger onsdag morgen med raketfart med 16,2 pct. til 0,158 kr.

Artiklen fortsætter under annoncen

De danske eliteaktier i C20 Cap når ikke Rovsing til sokkeholderne - men det er dog en positiv dag for aktierne i indekset, der samlet stiger med 0,9 pct. til 1002,3 efter fem minutters handel.

Kun Carlsberg falder kort efter åbningen onsdag morgen uden selskabsspecifikke nyheder. Aktien dropper med 0,4 pct. til 567 kr.

Mens den amerikanske regnskabssæson er skudt i gang, begynder den danske så småt på torsdag, hvor ingredienskoncernen Chr. Hansen kommer med tal for første kvartal i det forskudte regnskabsår 2015/16. Og onsdag er sidste dag for investorerne, hvis de vil positionere sig forud for tallene.

Chr. Hansen venter i 2015/16 en organisk omsætningsvækst på 8-10 pct. og en EBIT-margin før særlige poster på over 27,1 pct. Aktien stiger med 0,7 pct. til 406,80 kr.

I toppen af indekset ligger Genmab med en stigning på 2,2 pct. til 893 kr. Og lige efter ligger FLSmidth. Det er blandt andet gode im- og eksporttal fra Kina, der er med til at drive FLSmidth helt frem i toppen af indekset. Det vurderer Ole Kjær Jensen, der er afdelingsdirektør i Sydbank, overfor Ritzau Finans.

- De lidt bedre tal fra Kina er godt nyt for både A.P. Møller-Mærsk og FLSmidth, som begge har været pressede, lyder det fra afdelingsdirektøren.

A.P. Møller-Mærsks B-aktie stiger onsdag med 0,9 pct. til 8095 kr., mens aktien i FLS stiger med 1,4 pct. til 226 kr.

Også Vestas starter dagen ud i fin form med en stigning på 1,3 pct. til 460 kr. Ifølge Ole Kjær Jensen følger stigningen den amerikanske præsidents, Barack Obama, tale tirsdag nat, hvor han i sin State of the Union-tale slog et slag for grøn energi.

Onsdag morgen får Danske Bank roser med på vejen af schweiziske Credit Suisse i en analyse af den nordiske banksektor, som beholder aktien som "top pick". Banken fastholder anbefalingen "outperform", og kursmålet fastholdes ligeledes fastholdes på 221 kr. Danske Bank-aktien stiger med 0,9 pct. til 185,60 kr.

Udenfor eliteindekset er Roblon, der falder med 2,5 pct. til 233 kr., klar med årsregnskab torsdag. Aktien er faldet med mere end 20 pct., siden selskabet fyrede administrerende direktør Jens-Ole Sørensen med øjeblikkelig virkning i august, og selskabet er blevet kritiseret for ikke at vedligeholde kontakten med aktionærerne tilstrækkeligt, skriver Børsen.

Rockwool havde medvind tirsdag med en stigning på hele 11,8 pct. i aktiekursen til 979 kr. Onsdag morgen er luften gået af ballonen, men aktien stiger fortsat med 0,6 pct. til 985 kr. Selskabet opjusterede mandag efter børslukketid forventningerne til indtjeningen i 2015 som følge af effektiviseringer og lavere omkostninger til energi, råvarer og transport.

Der er også fortsat fokus på SAS, efter at luftfartsselskabet leverede skuffende trafiktal tirsdag. Underliggende vil de lave oliepriser dog gavne selskabet. Nu har investorerne tygget nyheden igennem, og aktien stiger med 0,9 pct. til 21,30 kr. onsdag morgen.

Og så afholder Stylepit generalforsamling, som nok bliver den sidste, da et af emnerne er afnotering foruden nyvalg til bestyrelsen. Bestseller-milliardæren Anders Holch Povlsen sidder på en klar aktiemajoritet, og det er ham, der har stillet forslag om afnotering. Stylepit stiger med 4,2 pct. tirsdag til 0,20 kr.

/ritzau/FINANS

 

Charlotte Mackeprang +45 33 30 03 61 Ritzau Finans, E-mail:finans[AT]ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Afkastene i Sampensions markedsrenteprodukt 3 i 1 Livspension har været ganske pæne og landede i 2016 på 8,4 % for en 45-årig kunde med moderat risiko. Dermed placerer Sampension sig foran mange konkurrenter på årets afkast.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen