Del : SMS
Berlingske Business

Aktier: Aktiemarked tilbage i 2016-plus efter god uge

Wall Street lukkede med kursstigninger fredag efter en uge med fokus på udfaldet af onsdagens pengepolitiske møde i den amerikanske centralbank.

Artiklen fortsætter under annoncen

Rentemødet vendte rundt på hele aktiemarkedet og sendte papirerne tilbage i positivt territorium for indeværende år, mens optimismen er mere begrænset mandag morgen.


S&P 500-indekset sluttede fredag med en stigning på 0,4 pct. i 2049,58. De tunge aktier i Dow Jones øgede 0,7 pct. til 17.602,30, mens teknologi- og biotekaktierne i Nasdaq-indekset lukkede ugen af med en stigning på 0,4 pct. til 4795,63.

- Markedet faldt alt for meget på det negative momentum. Men en god ting ved den evaluerende økonomiske tankegang hos de amerikanske investorer er, at det har banet vejen for et mere afbalanceret syn på verden i dag, end der var for fem uger siden, vurderer chefinvestor Walter Todd fra Greenwood Capital Associates over for Bloomberg News.


Efter de seneste tre dages kurshop endte ugen med et plus i S&P-indekset på 1,3 pct., og Dow Jones steg 2,3 pct., mens Nasdaq-aktierne begrænsede stigningen til 0,6 pct.

Dagens eneste nøgletal var forbrugertillidsindikatoren fra University of Michigan. Indekset faldt overraskende til 90,0 i første opgørelse for marts, mens analytikerne havde estimeret en stigning i indeksværdien til 92,2 fra februars 91,7.


Fredagens styrkede amerikanske dollar gav positive vibrationer i finanssektoren, mens energibranchen holdt stand trods et fald i oliepriserne. Citigroup steg 1,6 pct., og JPMorgan Chase og Bank of America begge lukkede 2,9 pct. højere efter annoncering af nye aktietilbagekøb.

Oliepriserne vendte den tunge ende nedad i dagens løb efter fire dage med ganske markante stigninger. Alligevel steg Chevron 0,8 pct., mens Exxon Mobil lukkede med et plus på 0,1 pct.


Tiffany & Co. leverede et bedre overskud end ventet. Det gav aktien et spark opad på 3 pct. trods et uændret syn på 2016, der estimeres at ende med et fald i overskuddet.

It-koncernen Adobe kunne også rapportere et bedre kvartalsoverskud end ventet. Samtidig opjusterede koncernen forventningerne til hele året, og samlet blev det til en stigning på 3,9 pct. i aktiekursen.


Aktionærerne i Starwood Hotels, der står bag globale hotelkæder som Sheraton og W Hotel, fik hævet et købstilbud fra kinesisk Anbang Insurance fra 0,76 dollar per aktier til 0,78 dollar per aktie.


Buddet kom i forbindelse med den løbende budkrig, der er opstået efter Marriotts købstilbud fra efteråret. Starwood har nu meddelt Marriott, at bestyrelsen sandsynligvis vil anbefale aktionærerne tilbuddet fra Anbang. Starwood Hotels steg 5,5 pct.


Knap så godt gik det Caterpillar. Koncernen, der producerer entreprenørmaskiner til blandt andet mineindustrien, offentliggjorde torsdag et fald i det globale salg af maskiner på over 20 pct. efter et fald på 15 pct. i det foregående kvartal. Og parret med skuffende forventninger til regnskabsårets fjerde kvartal gav det kursfald på 0,6 pct.

Mandag morgen er optimismen på de asiatiske aktiemarkeder ret behersket i fraværet af det japanske marked, som er lukket på grund af en helligdag. De amerikanske aktiefutures ligger med fald på 0,2 til 0,3 pct.

/ritzau/FINANS

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere