Berlingske Business
LIVE
18:00 Business Live vender tilbage torsdag

Aktier: 120-årige Dow Jones overskred 20.000 for første gang

USA-STOCKS/
120-årige Dow Jones overskred 20.000 for første gang, januar 25, 2017. REUTERS/Brendan McDermid Foto:

Der var fremskridt med syvmilestøvler på på det amerikanske aktiemarked onsdag, hvor Dow Jones-indekset lukkede over 20.000 for første gang i dets det 120-årige historie.

Også S&P 500 samt Nasdaq-indekset lukkede på det højeste niveau nogensinde.

S&P 500-indekset sluttede onsdag med en gevinst på 0,8 pct. til 2298,37. Det industritunge Dow Jones-indeks lukkede med et plus på knap 0,8 pct. i 20.068,51, mens Nasdaq-papirerne tog dagens førstepris med en stigning på 1,0 pct. til 5656,34.

Det var igen den nytiltrådte amerikanske præsident, Donald Trump, der spøgte på sidelinjen. Hans forslag til offentlige arbejder begynder at tage form. Det trak op i byggesektoren og råvareselskaberne.

»Markedet har ventet på Donald Trumps forslag om infrastrukturinvesteringer, og nu har han endelig afsløret nogle detaljer«, noterede markedsanalytiker Naeem Aslam fra Think Markets i en kommentar ifølge nyhedsbureatet Direkt.

25BUSPix-Marillyn-Hewson-br.jpg

Torsdag morgen følger de asiatiske aktiemarkeder op med plusser over hele linjen. De amerikanske aktiefutures stiger samtidig 0,2-0,3 pct.

STOR OVERVÆGT AF POSITIVE UNDERINDEKS

Der var stigninger i 8 af de 11 underindeks i S&P 500. Bedst gik det finanssektoren, der med en stigning på 1,7 pct. distancerede sig fra den næstbedste gruppe, industriaktierne, der steg 1,1 pct.

Men også sundhedssektoren, råvaresektoren og forbrugerpapirerne kunne notere stigninger på 0,6-0,9 pct.

I bunden af S&P 500 var det igen telesektoren foruden ejendomsaktierne, der soppede rundt med fald på henholdsvis 0,2 pct. og 0,6 pct.

TRUMP OG MEXICOMUREN

Allerede tirsdag steg de aktier, der vurderes at ville profitere af et øget byggeri af blandt andet en mur mod Mexico. Blandt andet cementproducent Cemex, der i parentes er et mexicansk selskab noteret i USA, steg tirsdag 3,6 pct., og onsdag lagdes yderligere 3,7 pct. oven i kursen.

Billede

Også mineselskabet Freeport McMoran har fået glæde af forventningerne om højere kobberpriser, der tirsdag gav et kurshop på over 8 pct. Men onsdag gav en noget blakket kvartalsrapport anledning til et fald på 3,1 pct.

STRØM AF REGNSKABER

Onsdag kunne investorerne også forholde sig til den fortsatte strøm af regnskaber. Flyproducenten Boeing kom ganske godt ud af fjerde kvartal, og også forventningerne levede op til analytikernes estimater, mens aktien steg 4,2 pct.

United Technologies levede lige akkurat op til markedets forventninger, men aktien satte sig 0,6 pct.

US-BOEING-HOLDS-FIRST-TEST-FLIGHT-FOR-737-MAX-AIRCRAFT

Texas Instruments stod på mål for tirsdagens sene regnskab. Højere forventninger til første kvartal end estimeret blev belønnet med en kursstigning på 2 pct.

Efter børstid onsdag var der regnskaber fra blandt andet it-koncernen Qualcomm, internethandeslsplatformen Ebay og telegiganten AT&T

Qualcomm kunne ikke helt leve op til de opskruede forventninger, og aktien satte sig 3 pct. i eftermarkedet efter en stigning på 3,5 pct. i den ordinære handel.

Ebay derimod kunne vise en 3,1 pct.s stigning i det kvartalsvise resultat i fjerde kvartal. Det blev taget som et tegn på forbedring i selskabets traditionelle markedsplatform, og aktien steg 8,6 pct. i eftermarkedet.

AT&T's regnskab var til gengæld uden overraskelser. Aktien steg 0,1 pct. i eftermarkedet.

EBAY-RESULTS/

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen