Del : SMS
Berlingske Business

Aktiemarkedet er interessant – men som altid risikofyldt

penge
ARKIVFOTO. Foto:

Årets første to måneder har været en hård periode for aktieinvestorer verden over. I denne artikel belyses en række aktuelle risici, som bør indgå i overvejelserne, når man investerer sin opsparing, også selv om man er langsigtet investor.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi har set betydelige kursbevægelser med afsæt i fire typer af risici, som analytikere og investeringsrådgivere i stigende grad har fokuseret på.

Det drejer sig om Kinas finansielle pro-blemer, olieprisfaldet, USAs stramning af pengepolitikken og Europas politiske stabilitet, særligt henset til flygtningesituationen. Mange har ment, og nogle mener fortsat, at disse fire risici hver især har potentialet til at igangsætte en større global økonomisk eller finansiel nedgang.

I Maj Invest arbejder vi med at analysere sådanne risikoforhold og vurdere, hvor stor sandsynligheden er for en sådan finansiel »kædereaktion«. Derfor bruger vi ressourcer på at analysere lange historiske forløb og vurdere risici set i et historisk perspektiv. I det følgende opsummeres de overvejelser, der tilsammen gør, at vi fortsat vurderer, at »aktiepanikken« hovedsageligt skyldes kortsigtede investorers bekymringer. Kursfaldene har ikke (endnu) nogen klar sammenhæng med de underliggende fundamentale økonomiske forhold i global økonomi – som trods alt stadig vokser med næsten tre pct. p.a.

23BUSBear-Bull-163121.jpg

Lad os starte med verdens største økonomi, USA. Konjunkturopgangen fortsætter uændret. Væksten er på årsbasis på godt to pct. Privatforbruget vokser, og lønstigningstakten ligger på ca. 2,5 pct. årligt, hvilket understøtter efterspørgslen. Det, som hovedsageligt har skabt usikkerhed, er, at energisektoren er ramt af investeringsstop, og at dollaren er steget så meget i værdi over de seneste to år. Begge dele har negativ effekt på væksten, og periodevis har det givet anledning til bekymring. Men energisektoren udgør under ti pct. af USAs industri, og industriens betydning for økonomien er klart faldende.

Dollarstigningen påvirker USAs eksport negativt, men eksporten udgør kun knap 13 pct. af BNP. Samtidig glemmer mange, at olieprisfaldet jo også har en stor vinder – nemlig forbrugeren, som får store besparelser og dermed råd til en forbrugsudvidelse. USA er fortsat i konjunkturfremgang, hvilket den månedlige fremgang i beskæftigelsen på ca. 200.000 personer vidner om, og økonomien kan derfor også godt klare en yderligere stramning af pengepolitikken og forhøjelse af styringsrenten, som ligger på 0,25-0,50 pct.

I figur 1 er vist væksten i privatforbruget, som udgør mere end totredjedele af USAs BNP. Der er variationer i væksten, men ikke udsigt til nogen krise.

Aktier

Næste store risikofaktor er oliemarkedet. Det kraftige olieprisfald har ramt olielandene og hele den globale energisektor. De negative effekter herfra er store. Energisektorens investeringer er styrtdykket, og den store obligationsgæld, som energivirksomhederne har opbygget, er blevet kriseramt. Renten på mange »olieobligationer« er nu over ti pct. p.a.

Samtidig er olielandene blevet fattigere (mindre rige), og i figur 2 er vist, hvor stor indtægtsnedgangen i OPEC-landene er. Som det fremgår, er den årlige indtægt faldet fra 1.200 mia. USD til 400 mia. USD. Indtægtstabet på 800 mia. USD kompenseres dog delvist af, at olielandene nu sælger ud af deres værdipapirbeholdninger. Det samlede efterspørgselsfald – inklusiv faldet i den globale energisektors investeringer på skønsmæssigt 100-200 mia. USD – rammer dermed global økonomi med en negativ effekt på global BNP-vækst svarende til lidt under en pct..

På den anden side står, at forbrugerne i de olieimporterende lande får store gevinster (800 mia. USD), og at der nu skal investeres mere i andre sektorer end energi, og derfor bliver nettoeffekten på global økonomi på sigt nok svagt positiv. Når olieprisfaldet alligevel kan skabe væsentlige kursreaktioner i aktiemarkedet, skyldes det formentlig den asymmetri, at de negative forhold slår hurtigere igennem og er mere synlige end de positive efterspørgselseffekter.

Danske aktier tager historisk stort fald

Det tredje risikoforhold udspringer af den kinesiske vækststrategi. Kinas økonomiske vækst og fremgang, over en periode på mere end 25 år, har været imponerende. Men den bygger ikke på et balanceret udgangspunkt. Siden finanskrisen i 2009 har væksten i Kina næsten alene været baseret på store investeringer i infrastruktur, fabriksanlæg og bygninger.

De enorme investeringer ligger bag ved ca. halvdelen af BNP-væksten, og de har som biprodukt haft, at næsten alle større kinesiske virksomheder har opbygget en massiv gæld. Samtidig har den høje BNP-vækst bidraget til at fastholde lønstigninger på ti pct. årligt eller mere. Konsekvensen er, at virksomhederne presses af gæld på den ene side og faldende konkurrenceevne samt faldende overskud på den anden side.

Betalingsevnen svækkes, og på et tidspunkt når man en »græsk« situation, hvor indtægterne ikke er tilstrækkelige til at betale renter og afdrag på gælden. Et helt klassisk økonomisk problem.

I figur 3 er vist udviklingen i den kinesiske gæld i procent af BNP. For at anskueliggøre problemet er gældsniveauet i Kina sammenholdt med den japanske udvikling, der som bekendt førte til et finansielt sammenbrud. I perioden fra 1960 til toppen i 1989 fulgte Japan en udviklingsmodel, der svarer til den nuværende kinesiske model. Det resulterede i en for stor gældsopbygning og et finansielt sammenbrud. Bemærk, at Kina endnu ikke har nået det gældsniveau, der karakteriserede Japan. Der er skønsmæssigt tre-fem år, indtil Kina er samme sted, som Japan var i 1989. Med andre ord har kineserne stadig tid til at omstrukturere deres økonomi, hvilket er nødvendigt, hvis de skal undgå en »japansk krise«. Kinas valutareserve er på 3.200 mia. USD, som trods alt skaber en vis international finansiel tillid, og de har med en statsgæld på under 50 pct. af BNP stadig plads til at føre aktiv finans- og pengepolitik. Derfor vil Kinas økonomi næppe bryde sammen de første par år, men de økonomiske ubalancer er så store, at det indtil videre har skabt både et kinesisk aktiekursfald, en mindre devaluering af deres valuta og en betydelig udstrømning af kapital fra Kina.

Europæisk økonomi er i fremgang og har været det i snart to år. BNP-væksten er på vej mod to pct., og i Sydeuropa er det finansielle pres aftagende. Den nye risiko, som mange fokuserer på, er flygtningestrømmene til Europa fra Syrien, Mellemøsten og Afrika. Det er en meget stor politisk udfordring, men økonomisk og finansielt vil det næppe få nogen væsentlig betydning – nettoeffekten er formentlig positiv, fordi Europa på sigt mangler arbejdskraft.

Med et befolkningsunderlag på over 500 mio. mennesker i EU vil flygtningestrømme på to mio. årligt sagtens kunne finansieres. Den historiske erfaring er også, at det først og fremmest er krig, som sætter flygtninge i bevægelse. Når syrienkonflikten på et tidspunkt dæmpes, vil flygtningeproblemerne formentlig gradvist aftage. Teorierne, om at Europa vil rammes af finansiel krise udløst af flygtningestrømme, understøttes ikke af historiske fakta.

Hvad der derimod kan skabe grundlag for en snarlig finansiel uro, er den eufori, der er opstået i takt med etableringen af en række nye succesfulde virksomheder.

Vi hører jævnligt om »unikke« forretningsmodeller som Uber, Airbnb og Spotify for ikke at tale om Alibaba og Tesla. Virksomhederne har den succes til fælles, at deres omsætning vokser hurtigt baseret på stor forbrugerinteresse.

Tesla og Alibaba er børsnoterede, og de handles til meget høje børskurser, som bygger på forventninger og nogen ønsketænkning. Tesla er en elbil, som er ekstremt dyr at producere og kun kan sælges til meget velhavende mennesker og indtil videre alene, hvis man kan få afgiftsfritagelse. Bilen er smukt designet og kører fremragende – så langt så godt. Men Tesla er en næsten 100 pct. indirekte statssubsidieret forretningsmodel.

Ubers forretningsmodel bygger på, at chaufførerne ikke ansættes. Uber-modellen skaber desværre yderligere grobund for sort økonomi med mangelfuld selvangivelse af indtægter, og den medvirker derfor til at undergrave en moderne velfærdsøkonomi, der forudsætter fair skatteopkrævning. Den bliver måske succesfuld i alle de lande, hvor man ikke prioriterer fastholdelse af en skattefinansieret velfærdsmodel – men indtil videre er Uber stærkt underskudsgivende.

I figur 4 og 5 er vist børskursudviklingen og de økonomiske resultater for Tesla. Som det fremgår, har Tesla stigende underskud, og jo flere biler de sælger, jo mere stiger underskuddet. Alligevel handler virksomheden til børskurser, som værdisætter Tesla til 150 mia. kr. Selskabets direktør er både bestyrelsesformand, delvist kontrollerende ejer og udviklingschef. Han er i øvrigt samtidig direktør i flere andre store selskaber.

Ud fra en europæisk corporate governance synsvinkel arbejder selskabet på kant med anbefalingerne. Det samme kan siges om Alibaba. Den kinesiske handelsplatform er succesrig og tjener endda pænt overskud, men aktieejerne kan ikke vide, om de ejer den rigtige aktie, fordi den juridiske struktur er uigennemskuelig men nøje omtalt i det prospekt, som lå til grund for børsnoteringen.

Aktien blev børsnoteret i USA, fordi selskabets ledelse ikke i Hong Kong kunne få det, som man ønskede. Samtidig indgik selskabet aftaler med alle større investeringsbanker om at gennemføre børsnoteringen. Når man gør det på den måde, undgår man erfaringsmæssigt negative analyser af aktien det første stykke tid. Det varede da også nogle måneder, før Alibabas aktiekurs begyndte at falde i værdi.

Niels B. Christiansen

I de seneste fem år er der i aktiemarkedet skabt en række »højrisiko«-aktier, og på et tidspunkt vil det kunne skabe mindre aktiekriser svarende til det, man så for 15 år siden, da vi havde en tilsvarende bølge af såkaldt nye forretningsmodeller, som blev børsnoterede.

Det generelle aktiemarked handles fortsat til børskurser og værdiansættelser, som nogenlunde svarer til gennemsnittet for de sidste 25 år. Set i lyset af de fortsat lave renteniveauer er aktier derfor fortsat en investeringskategori, der er relevant for investorer med en længere tidshorisont. Som gennemgået ovenfor er der selvfølgelig en række risici, men de er næppe større eller anderledes, end de har været historisk. Som aktieinvestor skal man altid være forberedt på pludselige og store kursudsving, til gengæld får man lidt højere gennemsnitligt afkast, særligt hvis man holder sig fra den del af aktiemarkedet, hvor eufori, drømme og smart markedsføring har stor plads.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere