28. november 2011, 10:33

Senest har fredagens minitopmøde mellem Merkel, Sarkozy og Monti ikke givet en åbning for en mere offensiv rolle fra ECBs side. Indikatorerne for stress i den europæiske banksektor udvikler sig nærmest dag for dag til det værre. Og frygten er nu, at næste skridt bliver en bølge af krak i først mindre banker og senere større banker, der ikke kan skaffe likviditet, og samtidig presses hårdt på deres solvens.

En international kreditanalytiker sammenligner den aktuelle situation med billedet af Anders And, der allerede er løbet ud over klippekanten. Men han har bare endnu ikke opdaget, at den dybe afgrund ligger lige under (og står derfor stille i luften i et sekund, før styrtdykket sker).

Bankernes mulighed for at skaffe likviditet på det frie marked er i dag stort set lukket, og den europæiske centralbank (ECB) holder indtil videre sammen på tingene. Frygten er, at bølgen af bankkrak ligger få uger forude, og derfor er bankerne ikke indstillet på at låne hinanden penge.

Prøv AktieUgebrevet gratis i tre uger

Flere signaler understøtter billedet af et eskalerende krak, der er tæt på at ende galt.

Da Europa også er i recession nu, har vi meget svært ved at se, hvad der skulle drive aktiemarkederne markant op herfra. Vi ser risiko for kursfald på mellem 20 og 50 procent de kommende 3-6 måneder, og hvis panikken breder sig på aktiemarkedet kan det komme til at gå meget hurtigt nedad. Vi ser første modstand i 1120 for S&P 500 indeks, mod fredagens lukkeniveau omkring 1.150. Især de sydeuropæiske banker står direkte i skudlinjen, fordi risikoen her er størst. Men efter at statsgældskrisen er brudt ud i det meste af euro-området, kan bankerne i de øvrige euro-lande også blive meget hårdt presset.

Netop staternes vilje og evne til at redde banker med indskud af statslige midler bliver i stigende omfang betvivlet. Aktuelt slås den belgiske og den franske stat om, hvem der skal betale regningen for at redde den krakkede europæiske storbank Dexia, som har brug for at få tilført likviditet på mellem 30 og 40 mia. EUR. Netop de effektive obligationsrenter på belgiske og franske statsobligationer er på det seneste tordnet i vejret.

Prøv AktieUgebrevet gratis i tre uger.

Udviklingen afspejler dels, at staterne i EU kan komme til at hive rigtig mange penge op af lommen de kommende måneder for at redde banker, hvor der sandsynligvis ikke er nogen vej udenom. Og dels at netop disse redningsauktioner vil øge den offentlige gældsætning markant og skabe grobund for yderligere rentestigninger på grund af stigende usikkerhed om staternes tilbagebetalingsevne.

De markant stigende obligationsrenter i det meste af Euroland, herunder Tyskland, lægger dels et yderligere pres på enkeltlande, der skal optage ny statsgæld eller refinansiere gammel statsgæld til højere renter. Og dels er de stigende renter ensbetydende med store kursfald – og altså kurstab – hos alle de finansielle institutioner, som har disse stabsobligationer i deres beholdninger. Det gælder ikke mindst banker, forsikringsselskaber og pensionsinstitutter, som bliver hårdt ramt på deres solvens, hvis de ikke har renteafdækket deres risici.

Som en ekstra pind til finanssektorens ligkiste har bankerne fået historisk travlt med at polstre sig selv til at opfylde de nye såkaldte Basel 2.5-krav til kernekapitalen på 9 %, som blev vedtaget for et par måneder siden og som allerede skal gælde fra den 1. juni 2012. Det skærpede kapitalkrav har lagt et enormt pres på en række europæiske storbanker, der på den ene side har ekstremt vanskeligt ved at skaffe ny kapital, og på den anden side også har meget svært ved at nedbringe balancerne.

Måske kunne de mest gældsatte lande vokse sig ud af krisen, hvis der var positiv økonomisk vækst eller blot en flad økonomisk udvikling. Men med faldende produktion, stigende arbejdsløshed og øgede offentlige underskud, som vi ser nu, er det meget vanskeligt at se oplagte løsninger. Åbning af den europæiske centralbankens pengekasse vil derfor kun være midlertidig lappeløsning.

Prøv AktieUgebrevet gratis i tre uger.