Del : SMS
Berlingske Business

Aktiefest sat i gang med et brag

Jubelstemningen på det danske aktiemarked i fredagens handel er ikke til at tage fejl af.

Artiklen fortsætter under annoncen

19 ud af 20 aktier i C20-indekset er startet med stigninger, og kun det ellers traditionelt velpræsterende Novo Nordisk-papir er i rødt.

Den amerikanske centralbanks introduktion af en ny runde kvantitative lempelser gav kursfest på først de amerikanske aktiemarkeder, siden de asiatiske, og nu er festen også skudt i gang på de europæiske. Og det er en tendens, man meget vel kan se fortsætte året ud.

- De porteføljemanagers, der sidder og investerer for en række mennesker, har undervurderet markedet i år. Med et sikkerhedsnet fra Mario Draghi og yderligere tilføjelser fra Ben Bernanke tvinges de til at skifte til aktier med mere afkast nu, og det giver en selvforstærkende effekt. Der vil også komme dage med gevinsthjemtagning, men generelt set kan tendensen let fortsætte resten af året. Det er centralbankerne, der har magten på de finansielle markeder i de her situationer, siger Christian Tegllund Blaabjerg, cheføkonom hos FIH Erhvervsbank, til Ritzau Finans.

Fed annoncerede torsdag aften, at den vil trykke flere penge og initiere det såkaldte QE3 (Quantitative Easing 3), hvor banken vil købe op i realkreditobligationer for 40 mia. dollar om måneden fremover. Samtidig forventer centralbanken nu, at renten vil blive holdt på "exceptionelt lave niveauer" frem til midten af 2015 - en forlængelse fra tidligere slutningen af 2014.

Det ser ud til at give en gennemgående positiv dag på fondsbørsen, hvor særligt de mere cykliske aktier skyder til vejrs i et C20-indeks, som samlet løftes 0,7 pct. til indeks 488,49. Det gælder eksempelvis FLSmidth. De råvarerelaterede sektorer var blandt de klart bedst præsterende i den amerikanske aktiehandel torsdag, og det danske ingeniørselskab svinger ofte i takt med minesektoren, som havde stor medvind torsdag.

Det er også tilfældet fredag morgen, hvor FLS-aktien stiger med 3,2 pct. til 356,10 kr.

En anden aktie, der som regel er meget bevægelig, er vindmølleproducenten Vestas'. Over de seneste tre børsdage har selskabet tabt mia. af kr. i børsværdi - torsdag med et fald på 13,4 pct. - blandt andet efter rygter om, at en kapitaludvidelse er på vej, hvis joint venture-samarbejdet med japanske Mitsubishi falder igennem. Fredag er Vestas-investorerne revet med af den positive stemning, og aktien stiger med 3,4 pct. til 35,72 kr.

Også finansaktierne er i klart positivt fokus, efter at Ben Bernankes lovende ord gav store plusser til ækvivalenterne i USA i torsdagens handel. Danske Bank-aktien handles fra start 2,5 pct. højere i 110,50 kr. torsdag, mens Nordea stiger med 0,5 pct. i 56,25 kr.

I den tunge ende af C20-indekset finder man de mere defensive aktier som, Coloplast, Chr. Hansen og Novo Nordisk.

Sidstnævnte har med fald de seneste to handelsdage - torsdag med 0,5 pct. - ramt et noget uvant niveau for Novo Nordisk-investorerne med en kurs under 900 kr. En udvikling, der også har betydet, at medicinalgigantens markedsværdi igen er under 500 mia. kr.

Fredag morgen er Novo Nordisk eneste aktie i rødt i C20-indekset. Papiret falder med 0,5 pct. til 888 kr., og dermed er markedsværdien nu nede i 497,3 mia. kr. Dermed koster dagens fald alene 2,2 mia. kr. på den konto.

Blandt sidepapirerne tager bryggeriet Royal Unibrew fokus, efter at selskabet endeligt har gennemført frasalget af bryggerigrunden i Aarhus, den såkaldte Ceres-grund.

- Købesummen er i dag frigivet til Royal Unibrew, efter at endeligt anmærkningsfrit skøde er tinglyst, skriver Royal Unibrew i en meddelelse.

Aktien stiger med 0,1 pct. til 430,50 kr. fredag morgen.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere