Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Aktieeksperternes pletskud

Trygvesta: Aktien blev spået som en af de ”sikre”, der er knapt så recessionsfølsom som andre. Siden årsskiftet er kursen dog faldet 13,48 procent til 340.

Hos Sydbank forklarer Rune Majlund Dahl aktiens fald således:

”En stor del af et forsikringsselskab er investeringer og i år har vi set fald på både aktie og obligationsmarkedet som rammer Trygvesta. Generelt har vi set et meget lavt afkast hos forsikringsselskaberne, og selvom det ellers i dette tilfælde må siges at gå godt for den underliggende forretning, har det altså ikke været nok til at opretholde indtjeningen.”

Novo Nordisk: Novo-aktien blev spået et super år på grund af de stigende fedme problemer, som selskabet tjener godt på at udvikle medicin til. Det har da ogfså været et gopdt år for Novo, der ”kun” er faldet 9,6 procent til kurs 294, men sammenlignet med det øvrige indeks er det udmærket, og det er da også budskabet fra Rune Majlund Dahl:

”Novo Nordisk har klaret sig rigtig godt hvis man sammenligner med det generelle C20-indeks. De befinder sig perfekt i markedet, og så kan man sige at i en tid hvor aktierne kører ned og klarer sig dårligt, der er medicinalmarkedet et defensivt sted at være. Det er ikke det første sted forbrugerne sparer og udsvingene er mindre inden for sundhedssektoren.”

Vestas: Ville Vestas gøre det igen og blive børs-darling? Det blev der spekuleret voldsomt i, og ja, Vestas har med et plus på 9,58 procent i kursen hidtil haft et godt år. Sådan bliver det også ved fremover, spår Jacob Pedersen fra Sydbank:

”Vestas har virkelig leveret varen. Det er en virksomhed, der er forholdsvist uafhængig af den generelle økonomiske situation og man kan sige, at vindenergien formentlig kommer til at køre sit eget løb. Der vil være en stor efterspørgsel på de alternative energiformer, der kan mindske afhængigheden af olie, og derfor hjælper det paradoksalt nok også Vestas når prisen på olie stiger.”

FLSmidt: En lang række analytikere spåede, at FLSmidt ville blive 2008’s næstbedste investering, men hidtil har der ikke været de store positive takter fra industrikoncernen. Kursen ligger omkring 458 efter et fald på knapt 12 procent, og det kommer lidt bag på Jacob Pedersen fra Sydbank, der også var meget begejstret for FLS-aktiens udsigter.

”Det undrer mig lidt, at aktien har klaret sig så skidt, og jeg har egentlig lidt svært ved at se, hvorfor markedet presser aktien så markant. Hvis der er et selskab, der står til at gå fri for økonomisk uro så er det nemlig dem. De har kun en ganske lille del af deres afsætning i USA, og er samtidig med i udbygningen af infrastrukturen i Mellemøsten som stadig vokser i stor hast. Den anden del af historien er, at de har en guldrandet forretning i deres mineralanlæg.”

De største plet- og fejlskud

 




Markedet lige nu