Del : SMS
Berlingske Business

Aktiechefer: Kursfesten kan fortsætte i Europa

Aktie- handel i Danske Bank
Aktie- handel i Danske Bank. Foto:

Selv om de store vesteuropæiske aktier allerede er steget med i gennemsnit knap 20 procent i år, er potentialet fortsat højere her end i de fleste andre regioner, vurderer flere fremtrædende aktiestrateger.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der har været fuld fart på de fleste store europæiske aktiemarkeder i år, og ifølge bankernes aktieeksperter kan der meget vel være mere at komme efter i Vesteuropa.

Til gengæld er potentialet langt fra lige så stort i hverken USA, Latinamerika eller Østeuropa, vurderer flere chefrådgivere.

»Vi kan bedst lide europæiske aktier i øjeblikket. Vi kan godt lide det forbedringspotentiale, der ligger i europæiske virksomheders lønsomhed. I Europa ligger vi en del under de gamle topniveauer, når vi f.eks. kigger på overskudsgraden, og vi mener ikke, at kurserne tager højde for hele forbedringspotentialet,« siger chefrådgiver i Nordea, Michael Borre.

Hidtil er aktierne i det toneangivende fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks steget med knap 20 procent i år, mens det brede amerikanske S&P 500-indeks blot er steget med knap tre procent.

Sydbank: Stærk formkurve i Europa

I Sydbank har aktieanalysechef Bjørn Schwarz ligeledes mest tiltro til vesteuropæiske aktier.

»Den lempelige pengepolitik i Europa indgyder fortsat optimisme. Det går bedre med økonomien, og forbrugerne ser mere lyst på tilværelsen. De store europæiske virksomheders formkurve er god, og udlodningsevnen er på vej op. Selv om der kan komme bump på vejen, ser vi fortsat et pænt potentiale for europæiske aktier,« siger Bjørn Schwarz.

Han henviser bl.a. til, at Den Europæiske Centralbanks opkøbsprogram af statsobligationer har svækket euroen, sendt renterne endnu længere ned og løftet aktiekurserne.

»Omvendt har vi set en vækstopbremsning i USA i begyndelsen af året, og amerikanske virksomheder oplever modvind fra den stærke dollar. Prisfastsættelsen er relativt høj i USA, og det begrænser alt sammen potentialet lidt i USA i forhold til Europa. Men vi tror fortsat på afdæmpede stigninger i USA,« siger Bjørn Schwarz.

Han tilføjer, at de store amerikanske selskaber generelt har en høj udlodningsevne og er i rigtig god form, selv om den stærke dollar svækker konkurrenceevnen. Sydbanks hovedscenarie er yderligere stigninger i amerikanske aktier på omkring 2-5 procent i år, så stigningerne i hele 2015 kommer op på 5-8 procent.

Til sammenligning forventer banken yderligere stigninger i 2015 på omkring 5-10 procent i det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks, der allerede nu er oppe med over 19 procent i år.

BM Business

Michael Borre fra Nordea fremhæver, at investorerne - trods årets europæiske kursstigninger - betaler mindre for en krones overskud i et selskab i Europa end i USA. Med andre ord er europæiske aktier fortsat lidt lavere prissat.

»Når man så sammenholder det med muligheden for forbedringer i europæiske virksomheders lønsomhed, så tyder det på et fortsat pænt potentiale for europæiske aktier,« siger Michael Borre.

Han tilføjer, at Nordea anbefaler en neutral vægt af amerikanske aktier, mens han anbefaler at undervægte eksempelvis latinamerikanske aktier.

opsparing

»Vi anbefaler, at man drosler ned i Latinamerika. Brasiliansk økonomi har det rigtig svært. Her kæmper man med lav vækst og høj inflation, og det er som bekendt en rigtig skidt cocktail,« siger Michael Borre, der heller ikke har den store tiltro til østeuropæiske aktier:

»I Østeuropa smitter den politiske usikkerhed og recessionen fra Rusland af på markederne. Her venter vi heller ikke samme stigninger som i Vesteuropa,« siger han.

I både Nordea og Sydbank foretrækker chefstrategerne de fjernøstlige aktiemarkeder frem for de latinamerikanske. Aktiestrategerne hæfter sig bl.a. ved, at latinamerikanske aktier generelt er dyrt prissat i forhold til aktierne i Fjernøsten. Derudover er der større reformvillighed i flere lande i Fjernøsten end i Latinamerika.

Danske aktier i front

Blandt de toneangivende europæiske aktieindeks er både det tyske DAX-indeks og det franske CAC40-indeks steget med over 20 procent i år. Det britiske FTSE 100-indeks er blot steget med knap 8 procent, mens det danske C20 Cap-indeks er steget med imponerende 27 procent hidtil i 2015.

Aktiecheferne fremhæver, at de største risici forbundet med europæiske aktier er et nyt økonomisk tilbageslag i europæisk økonomi. Hele situationen i Grækenland og muligheden for græsk euroexit er en væsentlig usikkerhedsfaktor, ligesom negative geopolitiske nyheder vil kunne skabe uro på aktiemarkederne. Hvis konflikten med Rusland blusser yderligere op, kan det f.eks. trække væksten i hele Europa ned.

 

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere