Del : SMS
Berlingske Business

Aktie: Pandora starter 2014 bedst

De danske aktier har fået en god start på 2014.

Artiklen fortsætter under annoncen

Eliteindekset C20 Cap satte rekord på 2013's sidste handelsdag, og den positive tendens fortsætter på den første handelsdag i det nye år. Hvis aktierne holder takten, sætter C20 Cap-indekset rekord for første gang i 2014 efter at have sat 49 af slagsen sidste år.

Det danske eliteindeks C20 Cap åbnede med en stigning på 0,5 pct. i 687,76 og har ligget meget stabilt på det niveau dagen igennem.

Den underliggende tendens var positiv fra morgenstunden efter gode nøgletal fra USA, der blev offentliggjort tirsdag, mens det danske marked holdt lukket for nytår. En højere forbrugertillid end ventet og stigende boligpriser fandt vej til begejstrede investorers øregange, og både S&P 500 og Dow Jones sluttede året af med manér. Samtidig lukkede teknologiaktierne i Nasdaq på det højeste niveau siden de glade dage før Dotcom-boblens endeligt.

Pandora-aktien fortsætter hvor den slap efter et meget stærkt 2013. Aktien glimter i toppen af de danske eliteaktier med et plus på 4,5 pct. i 307,3 kr. uden, at der er store selskabsspecifikke om smykkeproducenten.

Pandoras aktietilbagekøbsprogram blev afsluttet 31. december, og Pandora offentliggjorde torsdag morgen i en fondsbørsmeddelelse, at selskabet ejer 2,7 pct. egne aktier. Meddelelsen kan have fået investorerne til at slikke sig om munden i håb om et endnu større aktietilbagekøb fra smykkekoncernen, og bidraget til at sende aktien i vejret.

Novo Nordisk starter det nye år med et kurshop på 1 pct. Aktien er torsdag blevet splittet i forholdet 1:5 og det ser ud til at give større opmærksomhed fra investorernes side. Slutkursen før nytår var 994 kr. svarende til 198,80 kr. efter splittet. Torsdag morgen handles aktien i 200,5 kr.

2014 ser indtil videre ud til at blive endnu et år med masser af fokus på Vestas. Vindmøllekoncernen gav investorerne en lind strøm af julegaver i december af form af nye ordrer, og efter mandagens børslukning var der mere fra ordrebogen. Her blev en bestilling på 11,6 MW til et projekt i Sverige bekræftet.

De mange nye ordrer har fået Sydbank til at løfte estimatet for vindmølleproducentens ordrer i 2013 til 6000 megawatt fra tidligere 5600 megawatt. Endnu er omfanget af ikke-offentliggjorte ordrer ukendt, men disse bliver fremlagt i regnskabet for 2013 den 4 . februar.

Vestas starter 2014 med en stigning på 3,6 pct. til 166 kr.

AP Møller- Mærsk har fået løftet sin anbefaling hos Nordea, hvor analytikerne nu giver aktien prædikatet "køb" mod tidligere "hold". Kursmålet er løftet fras 55.000 kr. til 65.000 kr.

Derudover skriver shippingavisen Lloyds List, at Mærsks bugser- og bjærgningsrederi Svitzer Australia har landet en samlet aftale med Wheatstone LNG Terminal til en værdi af 580 mio. dollar. Samtidig rapporteredes det, trisdag, i avisen, at 15 VLCC-tankere fra Maersk Tankers skulle være på vej til at blive solgt til belgiske Euronav.

Hverken købsanbefaling eller ordren ser dog ud til at vække den store optimisme hos investorerne, og AP Møller-Mærsk B falder 0,2 pct. til 58.750 kr.

Udenfor C20-kredsen har allergikoncernen ALK-Abelló oplyst, at den nye tyske regerings beslutning om at ophæve dele af prisreformen for medicinske produkter fra 2010 vil give allergikoncernens forventninger til 2014 et skub i den rigtige retning. ALK vil præcisere forventningerne i regnskabet den 5. februar 2014, men investorerne tager forskud på glæderne med en stigning i aktien på 1,6 pct. til 624 kr.

Dagbladet Børsen skriver, at flyselskabet SAS er ved at undersøge muligheden for at øge egenkapitalen. Det sker efter implementeringen af nye regnskabsregler, som har påvirket selskabets egenkapital markant. Derudover har SAS netop indledt et udfordrende kvartal, hvor man har brug for kapital på den korte bane.

SAS-aktien starter torsdagen med et plus på 1,5 pct. til 14 kr.

Blandt de mindre selskaber har Skako fået en ordre på en værdi af 10,6 mio. kr. om levering af udstyr til et russisk betonblandeanlæg. Ordren har medvirket til at sende aktien 2,9 pct. i vejret til 28,5 kr.

/ritzau/FINANS

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere