Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Aamund tjener 220 mio. kr. på 71 dage

Asger Aamund, der en overgang var presset rent økonomisk, har set sine biotekaktier stige med 220 mio. kr. i værdi i 2010.

4 Kommentarer

Med biotekselskaberne Bavarian Nordic og Neurosearch på vej ud af kravlegården og til status som medicinalselskaber erklærer Asger Aamund sig indstillet på også at hjælpe næste generation i gang.

Det fortæller han RB-Børsen, efter at værdien af hans aktiebeholdninger i de to selskaber er vokset markant de seneste uger.

"Det er jo det, der er meningen med det hele. Nu har jeg trukket mig tilbage efter 20 år som formand for Neurosearch og sat en ny bestyrelse ind, og det skal ende med, at det, jeg forhåbentlig i sidste ende tjener på at være medstifter af de to selskaber, bliver omsat i nye selskaber," siger Asger Aamund.

For at være tæt på den drøm er han flyttet ud i forskerparken Symbion, hvor han er tæt på nye potentielle børsnoterede selskaber.

Asger Aamund ejer ifølge seneste offentliggjorte infomationer 13,1 pct. af Bavarian Nordic og lige under 5 pct. af aktierne i Neurosearch. Hvis man regner efter de data (Neurosearch-posten sat til 4,5 pct., red.), har han siden årsskiftet høstet en urealiseret gevinst på 220 mio kr. på den gode udvikling i selskaberne. Hans samlede poster i de to selskaber er under samme forudsætninger 507,6 mio. kr. værd.

Og nogle af de penge skal altså på et tidspunkt bruges til at føre andre biotekselskaber frem. Men først skal markedet lige lande på en tilfredsstillende pris på Bavarian Nordic.

"Det ville jo ikke være så smart så længe, at Bavarian Nordic er så undervurderet, som alle analytikere siger, at det er. Samtlige analytikere og investorer mener, at selskabet er undervurderet, så det er ikke lige tidspunktet at gå ud og gøre sig likvid på. Jeg har ikke nogen planer om at afvikle mine engagementer. Jeg er meget glad for at være i selskabet, og jeg har aldrig solgt en eneste Bavarian Nordic-aktie," siger Asger Aamund.

Ifølge Bloomberg anbefaler seks analytikere "køb" af Bavarian-aktien, to anbefaler "hold", mens ingen har salgsanbefaling på den.

Præcis information om Asger Aamunds aktieposter kommer i forbindelse med årsregnskabet for A.J. Aamund i slutningen af april.

(RB-Børsen)

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.

Kommentarer

Helt i Orden !!! "Men"

Kære Hr Aamund.
Jeg må tage hatten af for dig, for dygtig det er du uden tvivl, enda nok en af Danmarks dygtigste.
MEEEN når det er sagt, så har du jo ikke tjent alle disse penge uden nogle dygtige arbejdere, "på gulvet" som man siger.
Ville det ikke være på sin plads, at du lod en masse af din fortjeneste tilfalde dem der arbejder for dig ? Jeg kender dig ikke men det jeg har hørt om dig er du en rar og god arbejdsgiver ? men det er jo nok det jeg kalder "tænke penge" (som du er perfekt til) men stadig synes jeg at du skulle tiltænke dine medarbejdere med en stor sum af disse penge.
Det er ikke en kritik men en strøtanke husk nogle har lidt og andre har meget for meget på andres bekostning .
God vind fremover og glem ikke de små :-))

Helt OK

Hvor er det da herligt at der er personer, der kan starte en virksomhed, generere arbejdspladser (og dermed skattekroner fra medarbejderne) og hvor er det herligt, at Hr Aamund kan tjene gode penge paa det. JEg ville oenske han tjente endnu mere, for naar han saelger sine aktier nyder vi alle godt af de skattekroner han skal betale og af de arbejdspladser, der kommer ud af de naeste selskaber han bygger. Og mon ikke han koeber en ny bil til 1 mio kr som skattefar skal ha' det meste af?

Alternativet er jo, at han blot sidder derhjemme og er glad for det han allerede har.

Medarbejderne har faaet en loen for det arbejde de har udfoert. Forhaabentligt ogsaa lidt bonus for at naa nogle maal, og maaske medarbejderaktier. Saa de har faaet deres del af kagen. Naar det gaar den anden vej er det sjaeldent jeg ser medarbejderne saette 10.000 kr ind paa kontoen for at hjaelpe virksomheden.

Dette er en win win situation for alle.

"Løn" som fortjent

@Kaj Alle de medarbejder du omtaler, har da fået del i fortjenesten endda helt uden risiko - det hedder "løn" Nej, Aamund skal bruge de penge på at skabe nye virksomheder her i landet og nye arbejdspladser. Stor tak til en stor og dygtig erhversleder.

Definer lige tjener

Man kan tjene som i fortjene - Og så kan man score gevinsten via spekulation - Men det er ikke det samme.




Markedet lige nu