Del : SMS
Berlingske Business

A.P. Møller vandt rivalernes opgør

Mærsk
A.P. Møller Foto:

A.P. Møller - Mærsk er Danmarks største virksomhed. Engang var det ØK, som var nummer et – i dag er kompagniet en skygge af sig selv.

Artiklen fortsætter under annoncen
Indtil 1980 var ØK ikke bare Danmarks største virksomhed men også Nordens største virksomhed. Større end giganterne Volvo, Statoil og Nokia. Det var virksomheden, som var indbegrebet af det tunge erhvervsliv. Virksomheden arbejder i dag primært i Asien og Sydamerika gennem selskaberne: EAC Foods, EAC Industrial Ingredients og EAC Moving and Relocation Services. Der er mange lighedspunkter mellem ØK og A.P. Møller - Mærsk. De var begge feteret af deres omverden, og den bedste målestok er antallet af bøger, der er skrevet om virksomhederne og deres topchefer. Voldsom vækst ØK – eller mere korrekt Aktieselskabet Østasiatisk Kompagni – blev stiftet af H. N. Andersen i 1897. Men der var en tyvstart 13 år tidligere med firmaet Andersen & Co. Udgangspunktet for forretningen var handlen med Thailand, der dengang hed Siam. Væksten var voldsom i Asien. Ligesom i dag. Undtagen i Kina, der på det tidspunkt var svækket af en række krige op gennem 1800-tallet med både Storbritannien og Frankrig. H. N. Andersen fik gang i forretningen, der bestod af flere forskellige forretningsområder, og rederivirksomhed kun var et af dem. I Thailand fik han skaffet sig flere værdifulde kontakter, og positionen var stærk. Til gengæld var Andersen & Co ikke særligt kendt hjemme i Danmark. Det blev anderledes. I 1890erne tog H. N. Andersen retur til det amputerede kongerige, der efter krigen i 1864 havde tabt Slesvig-Holsten til Tyskland, der var blevet det kontinentale Europas økonomiske dynamo. I København fik han kontakt med de mest fremtrædende erhvervsfolk. Som en tidlig version af Matador opsøgte H. N. Andersen Hans Christian Varnæs i skikkelse af bankdirektør Isak Glückstadt. Og lige som i den kendte TV-serie blev det til et ”nej”, da opkomlingen kom med nye ideer til at drive forretning på. Han lader sig ikke slå ud af de uheldige resultater. Senere opstår der tætte relationer mellem de to personer og virksomheder. Netværk af royale personer Heldigvis opstår der andre muligheder. Den danske Kong Christian den IX og Dronning Louise havde guldbryllup i 1892, og i den forbindelse havde danskerne i Thailand samlet sammen til en gave til guldbryllupsparret. H. N. Andersen overrakte gaven en formiddag, og samme aften blev han og hustruen inviteret med til et arrangement på Amalienborg. Her mødte han prins Valdemar, der var gift med prinsesse Marie. Er varmt og ikke mindst langvarigt venskab opstod, og dermed var vejen åben til et stærkt netværk af royale personer over hele Europa. På det tidspunkt var der markant flere aktive kongehuse, og deres evne til at åbne døre var endnu stærkere den gang end nu. I perioden frem til 1897 blødte relationerne op til Landmandsbanken, og ØK blev stiftet. Den gang var der ikke de samme restriktioner som i dag, hvad bankdirektører kunne involvere sig i. Derfor blev Isak Glückstadt formand for bestyrelsen, og H. N. Andersen var CEOen, der skulle få tingene til at ske i dagligdagen. Herefter tog erhvervseventyret for alvor fart. Aktionærerne scorede kassen I 1917-1923 var Emil Glückstadt bestyrelsesformand for ØK. Han var søn af Isak Glückstadt. Under Første Verdenskrig fik dansk erhvervsliv for alvor gang i butikken. De solgte til begge sider af de krigsførende lande, og især rederierne tjente formuer på de hastigt stigende fragtrater. De blev tidoblet. Aktionærerne scorede kassen. Der blev udbetalt store dividender til dem. A.P. Møller mente, at pengene skulle ud og arbejde i stedet for at ende i ejernes lommer. Der skulle købes nye skibe. Og det blev der. I 1922 krakkede Landmandsbanken. Emil Glückstadt blev kastet i fængsel for bedrageri. På grund af de tætte relationer mellem Landsmandsbanken og ØK ville det være utænkeligt, at H. N. Andersen kunne overtage posten som bestyrelsesformand for Landmandsbanken efter rekonstruktionen foretaget af den danske stat. Grønt lys for A.P. Møller Derfor var der grønt lys for Arnold Peter Møller der i 1928 overtog posten som bestyrelsesformand for banken. Med den overtagelse blev A.P. Møller for alvor en del af den tunge del af dansk erhvervsliv. Men ØK var stadig stærkest. En position der holdt sig mange år frem i tiden. I 1919 fik H. N. Andersen Danmarks fornemste orden, Elefantordnen. Den blev overrakt af Christian X. 81 år efter modtog Mærsk McKinney-Møller samme orden af dronning Margrethe. I 2000 var A.P. Møller-Mærsk Danmarks største virksomhed. ØK havde solgt skibene fra og var mindre end nogensinde. Selv om A.P. Møller - Mærsk er en stærk virksomhed, er det ikke Nordens største virksomhed. Norske Statoil er nummer et.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere