Del : SMS
Berlingske Business

XL-Byg med ekstra meget kant

XL-Byg med  ekstra meget kant - 1

Kampagne. Selv om befolkningen hader ens reklamer, kan man godt få succes. XL-Bygs kampagne er seneste eksempel på en upopulær kampagne med enorm succes.

Artiklen fortsætter under annoncen
Kampagnen for XL-Byg har delt landet. Reklamerne om den lokalpatroitiske indehaver af en tømmerhandel, der kæmper mod den store mand med den pivede stemme, er enten hadet eller elsket af de fleste danskere, men selv om mange afskyr reklamen, så virker den. Den virker endda rigtig godt.

For mens tal fra analyseinstituttet AC Nielsen viser, at en stor gruppe danskere ikke bryder sig om reklamen, så viser tal fra samme analyse også, at XL-Byg har opnået et meget stort kendskab på meget kort tid.

- Vi er utrolig tilfredse med at have nået vores mål allerede. Vi er da godt klar over, at ikke alle folk er vilde med reklamerne, men de har været ekstremt effektive. Det hjælper jo ikke at lave noget, der er populært, hvis der ikke er nogen, der opdager afsenderen, siger Jesper Hillemann, der er kædedirektør hos XL-Byg.

Og et stort og især hurtigt kendskab har været afgørende i udarbejdelsen af kampagnen for den nye kæde af byggemarkeder.

Mange af forhandlerne har de seneste år været igennem flere forløb med flere navneskift, og derfor var der et stort ønske om at få skabt et stort kendskab så hurtigt som muligt for at skabe en fælles identitet.

Derfor valgte XL-Byg i samarbejde med reklamebureauet Brandhouse at satse på en så markant kampagne som muligt.

- For at komme på landkortet var der behov for kant i reklamerne. Man kunne da nemt lave en ufarlig kampagne, men uden kant var vi bange for ikke at trænge tydeligt nok i gennem, påpeger Jesper Hillemann.

På godt og ondt

Kant er der masser af i kampagnen, der bruger det klassiske filmtrick med en stor mand med en meget lys stemme, der samtidig benytter sig af udtryk som "top dollar", der med lidt god vilje var moderne for to år siden.

- Kampagnen er markant på godt og ondt. Den ene karakter i reklamerne er irriterende, og det er bevidst. Samtidig er det lykkedes for instruktøren, Søren Fauli, at gøre ham endnu mere markant, end vi måske oprindeligt havde forestillet os, siger Stiig Helgens Binggeli, der er adm. direktør for reklamebureauet Brandhouse.

Frygten for, at den markante stil skræmmer kunderne væk fra byggemarkederne, vejer da heller ikke tungt hos XL-Byg.

- Hvis jeg skulle vælge, ville jeg helst have det høje kendskab i starten, og så gå efter populariteten senere. Folk handler meget efter geografisk placering, og desuden hører byggemarkederne til blandt de bedste i Skandinavien, siger Stiig Helgens Binggeli.

Alligevel er en større grad af popularitet et mål, som XL-Byg nu vil arbejde videre på. Derfor træder kampagnen snart ind i en ny fase med mindre kant, og det skal sikre, at det høje kendskab også bliver brugt til at øge populariteten.

- Vores omsætning har fået en fantastisk start, så salgsmæssigt betyder populariteten ikke noget, men det er klart, at vi vil tilrettelægge reklamerne, så vi arbejder hen imod en større grad af popularitet, påpeger Jesper Hillemann.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere