Del : SMS
Berlingske Business

Vikarbureauer skjuler prisen

Østarbejdere. Det er langt billigere og ofte nemmere at hyre en polsk håndværker end en dansk eller tysk. Men vikarbureauerne, der formidler kontakten til østeuropæerne, er ikke meget for at fortælle om deres priser, og derfor kan det for virksomheder være svært at tjekke, om deres polske vikar får den løn, de har ret til.

Artiklen fortsætter under annoncen
En polsk murer koster ofte mindre end det halve af en dansk kollega. Og selv om polakken sjældent taler engelsk og da slet ikke dansk, bliver mange danske virksomheder alligevel lokket af den lave pris, hvis der er problemer med at skaffe ledige hænder herhjemme.

ErhvervsBladets pristjek på området for polske vikarer viser med al tydelighed, at timelønningerne her ligger langt under det danske niveau.

Typisk koster en polsk murer mellem 180 og 225 kr., men ud fra den pris kan det ofte være meget svært for en dansk virksomhed at gennemskue, hvor meget håndværkeren får, og hvor stor en del af den løn, der ryger i vikarbureauets kasse.

Specialkonsulent i Dansk Byggeri Søren Lange, der rådgiver danske virksomheder om udenlandsk arbejdskraft, mener derfor, at danske firmaer bør gøre alt for at kontrollere, om deres polske vikar får den rigtige løn.

- Egentlig burde der være klare linjer. Men det er der desværre sjældent, for mange vikarbureauer holder kortene tæt ind til kroppen. Derfor må virksomhederne selv tjekke, at lønnen er korrekt for at undgå snyd og underbetaling, siger han.

Ifølge Søren Lange er der nemlig ingen virksomheder, der kan være interesserede i at have underbetalte vikarer ansat, der ikke hører under en overenskomst. Ud over det menneskelige aspekt risikerer man som virksomhed stribevis af negativ omtale, hvis man ikke har orden i sine ansættelser.

Problemer med sproget

Som hovedregel skal vikarerne have løn efter en bestemt overenskomst, hvorefter vikarbureauet ganger prisen med en faktor, som dækker en række omkostninger herunder det at skabe kontakten til den ledige polske håndværker.

Derfor kan virksomheden altid kigge overenskomsten igennem og sammenligne lønnen her med, hvad prisen for vikarer er. For hvis eksempelvis overenskomsten giver en polsk murer ret til 130 kr. i timen, og vikarbureauets pris er 150 kr. i timen, kan man ifølge Søren Lange godt regne ud, at den vikarierende polak får mindre end det, han har ret til.

Høj arbejdsmoral

Hvor en polsk murer eller tømrer typisk får mellem 180 og 225 kr. i timen, skal en tysker i samme stilling som hovedregel have omkring 280 kr.

Den lave pris på en polak skal da også holdes op imod det faktum, at der her er langt større sprog- og kulturbarrierer i forhold til at hyre en tysker.

De forskelle til trods så oplever direktør i Baltic Workforce Simon From, at der stadig er mange danske virksomheder, der kigger mod øst, når det kniber med at skaffe folk.

- Man skal ikke undervurdere det faktum, at de polakker, der kommer herop, har en god indstilling og en høj arbejdsmoral. Da lønnen i Danmark er høj sammenlignet med Polen, hvor skatten til gengæld er lavere, gør det ofte polakkerne meget motiverede i forhold til danske kolleger, siger Simon From.

Han peger samtidig på, at det er i vikarbranchens egen interesse at oplyse præcis, hvordan polakkernes lønninger hænger sammen.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere