Del : SMS
Berlingske Business

Video-Google eller video-rådgivning

Imran Rashid, Chatterbay_biz

Imran Rashid og hans virksomhed Chatterbay har en idé om at bygge en portal for videosamtaler - spørgsmålet er, om han skal sigte på bredden eller på de få, der har rådgivning af en sådan kvalitet, at folk er villige til at betale for den.

Artiklen fortsætter under annoncen

I samarbejde med Connect Denmark og iværksætterprogrammet "De 6 Hatte" på Radio 24syv.

Inden for de næste par måneder lancerer Imran Rashid og hans makker Andreas Beier det, de selv kalder for en hel ny måde at afholde videosamtaler på. Chatterbay hedder virksomheden, der vil udvide anvendelsen af videosamtaler, så man ikke længere kun taler med dem, man kender og er forbundet med eksempelvis via Skype.

Planen med Chatterbay er, at skabe et forum for folk, der ligger inde med en konkret viden og har lyst til at formidle den direkte over en videosamtale til en anden bruger, der efterspørger netop den viden.

- Har du for eksempel fået en voldsom hævelse af et insektbid på din ferie i Zimbabwe, og den lokale læge slet ikke er til at forstå, så kan du logge på Chatterbay og søge på ”insektbid og Afrika” præcis som på Google. Men i stedet for en masse hits med livstruende sygdomme, bliver du sat i kontakt med en dansker, der har viden på området og med det samme kan hjælpe dig – og endda se hævelsen, forklarer Imran Rashid.

Læge og iværksætter

Afrika-referencen er ikke grebet ud af den blå luft. Imran Rashid er selv praktiserende læge, og Chatterbay er indtil videre et fritidsprojekt, som han og partnerne har barslet med i godt et års tid. Ifølge Imran Rashid er den helt store udfordring at lægge sig fast på én strategi for at bringe Chatterbay til markedet.

Teamet er ikke meget for at lægge sig fast på en enkeltsporet strategi, hvor Chatterbay som i ovenstående eksempel alene formidler kontakt til professionelle mennesker, der tager betaling per minut for den viden, de formidler via videosamtalen. For potentialet er langt større, mener iværksætteren:

- Vi kan vælge at lancere os bredt som en søgemaskine for videosamtaler. Men der er også en mulighed for at gå hardcore efter at blive techleverandør til andre vidensarbejdere, der kan se potentialet i at bygge en forretning op om vores teknologi. Det kunne være advokater, bloggere eller andre, der gerne vil tjene penge på online rådgivning, siger Imran Rashid.

Spørgsmålet er altså, om det er de professionelle rådgivere eller dem, der surfer videosamtaler, der skal være omdrejningspunktet for Chatterbay,

Markedsføring.

Det har naturligvis betydning for, hvordan Chatterbay skal markedsføre sig over for kunderne. Imran Rashid hælder mest til den model, hvor omdrejningspunktet bliver rådgivere, hvid viden brugerne er villige til at betale for.

- For det øjeblik, hvor folk finder ud af, at de kan tjene penge ved at bruger Chatterbays teknologi, så vil en stor del af markedsføringen blive båret af andres motivation til også at tjene penge, vurderer han.

De første af den slags partnerskaber er allerede i støbeskeen. Den første er en naturlig forlængelse af Imran Rashids egen ekspertise – lægefaglig rådgivning. Men lige om hjørnet ligger også et partnerskab med et community af professionelle iværksætter-rådgivere.

- Og så skal vi videre med at etablere flere partnerskaber med virkomheder eller enkeltpersoner indenfor vidensdrevne brancher, der kan se værdien i at få formidlet deres viden på en hel ny måde og nå ud til langt flere kunder. Og det kan ske både via canvassalg, Google adwords men især gennem en lang række indbyggede virale komponenter i konceptet. Vejen til succes bygger dog helt klart på vores evne til at kunne tiltrække kompetente mennesker, der har lysten og evnerne til at hjælpe Chatterbay til at blive den næste globale succes der udgår fra Danmark, siger Imran Rashid.

Læs også:

Mobilen skal styres med øjnene 

Computerspil til voksne drenge


Dommen

Sammendrag af ekspertpanelets kommentarer, indspark og gode råd fra lørdagens udgave af iværksætter-programmet De 6 Hatte på Radio 24syv. Find mere information og link til podcast på facebook.com/de6hatte.

Gennem stort set samtlige af de programmets 55 minutter var det opad bakke for Imran Rashid at få panelet overbevist om Chatterbays store forretningspotentiale. Iværksætterens tvivl om, hvilken del af forretningsmulighederne, han ville lægge mest vægt på, affødte flere situationer, hvor der blev spurgt i øst og svaret i vest.

Produktforståelsen blev derfor central i programmet: Imran Rashids hårde kamp for at forklare Chatterbay til panelet, affødte bekymringer for virksomhedens evne til at komme i kontakt med de relevante brugere.

Løbende blev der spurgt ind til, hvordan Chatterbay vil tiltrække en kritisk masse af professionelle brugere og dermed blive en attraktiv videosamtale-platform for de videnssøgende internetbrugere. Iværksætterens formodning om, at det økonomiske incitament hos de professionelle rådgivere automatisk ville tiltrække dem, lød ikke til at overbevise panelet.

Da teknologien ved Chatterbay bygger på eksisterende teknologier og derved ikke kan patenteres, understregede panelet gentagende gange, at det bliver evnen til at tiltrække brugerne, der kommer til at afgøre succesen for enten Imran Rashid eller en anden virksomhed med samme forretningsvision.

Rådet blev derfor hurtigst muligt at supplere Chatterbay-teamet med kompetencer inden for salg, markedsføring og markedskendskaber. For som Ulla Brockenhuus-Schack udtrykte det i programmet: ”Jeg ved jo heller i særlig meget om at være læge.”

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere