Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Unge hjerner dyster om Danmarks bedste idé

Danmarks klogeste unge hoveder skal dyste om, hvem der har den bedste idé.

Gennemsigtig enzymbelægning til akvarier, et virtuelt væksthus for unge uddannelsessøgende og mulighed for at navigere rundt på mobiltelefonen ved blot at kigge på den.

Det er et udsnit af de mange ideer, der deltager iværksætterkonkurrencen Venture Cup, hvor næsten 400 hold med tilknytning til landets universiteter er blevet til 40 finalister.

- Vi ser de mest innovative og ambitiøse studerende og forskere fra hele landet dyste mod hinanden, og overfor har vi mere end 200 erhvervsfolk, iværksættere og investorer, der alle dedikerer tusindvis af timer for at hjælpe dem fremad. Det giver en hel speciel dynamik, som vi bare ikke oplever andre steder, fortæller Managing Director for Venture Cup, Michael Bak i en pressemeddelelse.

Et samlet dansk erhvervsliv har udvalgt de 40 finalister, som skal dyste om, hvem der har den bedste iværksætteridé inden for fem kategorier med fokus på henholdsvis Cleantech & Environment, Life Science & Medtech, Mobile & Web, People & Society og Product & Technology. Vinderne inden for hver kategori modtager 25.000 kr.

Torben Grotkjær fra Københavns Universitet er en af finalisterne. Sammen med Christian Lundgaard og Mads Dahl, står han bag virksomheden ZymeCoat Solutions, der vil producere den første gennemsigtige enzymbaserede belægning til akvarier.

”Vi håber på at få et større netværk, som kan hjælpe os med at gøre vores idé til virkelighed. Vi har tidligere været med i en af Venture Cups konkurrencer, men vores idé har udviklet sig meget siden da. Vi tror mere på den og er begyndt på forskningen.”

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.




Markedet lige nu