Del : SMS
Berlingske Business

Udnyt væksten i Kina

kina
Foto:

Alle danske virksomheder bør overveje sine forretningsmuligheder i Kina, lyder opfordringen om landet, der i 2025 vil være verdens største økonomi med omkring en fjerdedel af verdens samlede forbrug.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er ingen vej udenom.

Selv om Kina ligger på den anden side af jorden, og de taler et sprog, vi ikke forstår, betyder landets voldsomme vækst, at danske firmaer i fremtiden skal ind på det kinesiske marked.

Sådan lyder opfordringen fra næsten alle med forstand på verdensøkonomien, og tallene taler deres eget tydelige sprog: I 2025 vil landet med de 1,4 milliarder indbyggere udgøre verdens største økonomi med et bruttonationalprodukt, der vil udgøre omkring en fjerdedel af verdens samlede forbrug.

Derfor har blandt andre også Udvikling Odense med et par netop overståede seminarer med titlen »Få succes i Kina« sat spot på, hvordan danske firmaer får foden inden for på markedet.

Odense deltog faktisk som den mindste by på den netop overståede verdensudstilling Expo 2010 i Shanghai, der blandt andet har medført, at Udvikling Odense nu opretter et Kina-netværk for de fynske virksomheder:

- De traditionelle eksportmarkeder vil ændre sig i fremtiden, og vi ønsker at hjælpe de fynske virksomheder ind i Kina ved at understøtte dem med et unikt netværk, siger erhvervschef Kim Ulrik Larsen.

På det første seminar i Odense havde arrangørerne inviteret kontorchefen for Eksportrådets Kina Task Force, Carsten Boyer Thøgersen, der med en række udstationeringer har et indgående kendskab til det imponerende vækstmarked. Hans opfordring til virksomhederne var lige så klar, som Kina er stort:

- Der foregår simpelthen noget med en hastighed, som er meget vigtig for os at få fat i, forklarede Carsten Boyer Thøgersen til de fremmødte virksomheder. Han tilføjede:

- Alene de seneste to år er Kinas økonomi vokset med omkring 20 procent. Til sammenligning er den danske gået tilbage med fem procent under finanskrisen. Det er en forskel på 25 procent på blot to år. Det kører bare derudad i Kina, så alle virksomheder skal overveje forretningsmulighederne derude.

Det danske trumfkort

Næsten alle de store danske virksomheder er i dag til stede på det kinesiske marked, og udenrigsministeriets tal viser, at de danske virksomheder i dag tilsammen beskæftiger omkring 200.000 medarbejdere i Kina.

Flere af virksomhederne udtrykte på seminaret frygt for det kinesiske bureaukrati, korruption samt andre betænkeligheder ved at operere på det fjerne marked. Men de betænkeligheder fejede den danske kontorchef af banen:

- Kina er et marked lige som alle andre. Man skal bruge sin sunde fornuft og samme grundighed, som da Lars Larsen i sin tid indtog Sjælland efter at have vokset sig stor i Jylland, sagde han og fortsatte:

- Faktisk er Kina et relativt åbent marked, hvor det er nemt at lave en handel. I modsætning til for eksempel Japan, der er et relativt lukket marked. Men når man er på det kinesiske marked som på andre markeder, skal man naturligvis ikke tage alt for gode varer. Det er altid en god idé at få en second opinion, sagde Carsten Boyer Thøgersen.

Endelig fastslog projektlederen for det fynske fremstød på verdensudstillingen, Helle Thylkjær Henriksen, at de danske firmaer i den grad har et trumfkort i ærmet i forhold til andre lande:

- I Kina er H.C.Andersen ganske enkelt uomgængelig. Hvor en dansker kender ti eventyr af ham, kender en kineser 20. H.C.Andersen kan i den grad være med til at promovere os, fordi en kineser faktisk kender ham bedre end en dansker.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere