Del : SMS
Berlingske Business

Tag en master og opnå vækst

Med en MBA eller en master står du stærkt rustet til at udvide din virksomhed.

Artiklen fortsætter under annoncen

Konkrete værktøjer til ledelse af en virksomhed eller en del af en virksomhed. Det er i bund og grund det, en MBA-uddannelse giver dig. MBA står for Master of Business Administration, og du finder uddannelsen i forskellig form på landets universiteter og handelskoler samt hos et par private udbydere.

Hovedformålet med lederuddannelsen er, at du skal kunne bruge din viden ude i den virkelige verden.

- Det giver masser af mening i forhold til professionalisering af små og mellemstore virksomheder. De er rigtig gode og meget kompetente på MBA-uddannelserne. Det vil komme rigtig mange små og mellemstore virksomheder til gode, hvis de kan finde midlerne - men uddannelserne er superdyre, siger Heike Hoffmann, uddannelsespolitisk medarbejder i Håndværksrådet, som repræsenterer 20.000 små og mellemstore virksomheder.

Trods priser på den anden side af 200.000 kroner - som der er veje til at omgå - vil handelshøjskolen gerne aflive myten om, at en MBA kun er relevant, hvis du arbejder i en stor virksomhed.

- Det er en bred erhvervsøkonomisk uddannelse, som inspirerer for eksempel en regnskabschef til at blive generel leder, forklarer Lene Augusta Jørgensen, leder af efter- og videreuddannelserne ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet. Her oplever man, at medarbejdere, som får lov at tage en MBA-uddannelse, som regel vælger at blive i virksomheden, når uddannelsen er overstået.

Dermed aflives myten om, at en MBA altid er et springbræt, som får medarbejderne til at søge nye udfordringer i et nyt job. Og hvis pengene kan findes, kan det netop nu være en god idé at satse på at sende lederpotentialet på skolebænken.

- Hvis man ser på, hvordan små og mellemstore virksomheder skal udvikle sig fremover, er det netop i krisetid, at man har tid til at træde skridtet tilbage. Man kan tænke over, om man skal have nye produkter eller ind på nye markeder. Dér vil en person, der er klædt på fra en MBA, klokkeklart have de kompetencer, der skal til, siger Heike Hoffmann fra Håndværksrådet.

Under en MBA-uddannelse får du gennemgået mange virksomshedseksempler og situationer. Gennem strategiske analyser finder du ud af, hvilke scenarier og værktøjer, som kan få din virksomhed videre. Til sidste ligger det på rygraden af dig, forklarer Lene Augusta Jørgensen. Spørgsmålet er så, præcis hvilken uddannelse du bør vælge.

- Jeg ville gå efter uddannelser, som er offentligt anerkendte. Det vil typisk være uddannelser på handelshøjskoler eller universiteter herhjemme, siger Heike Hoffmann fra Håndværksrådet og tilføjer:

- De fleste masteruddannelser giver mulighed for, at man tager et møde og finder ud af, om uddannelsen indeholder det, du har behov for.

Da mange selskaber i det danske firmalandskab har en stram økonomi i denne tid, kan det være svært at argumentere for, at en medarbejder skal bruge mangetusind kroner på at videreuddanne sig. Der er imidlertid visse måder at begrænse udgifterne på. Du kan for eksempel tage en MBA i to omgange - første del det ene år og anden del det andet. Det spreder både udgifterne, og giver en mindre sammenhængende mangel på arbejdskraft i virksomheden. Endelig kan du også spare penge ved at udnytte en speciel skattefordel.

- Skatteteknisk er det sådan, at virksomheden har mulighed for at få betalt en masteruddannelse som et bruttotræk, hvor man går en lille smule ned i løn mod selv at bidrage til at betale, forklarer Heike Hoffmann.

- Din arbejdsgiver siger, at du ikke kan få 250.000 kroner til efteruddannelse over to år, men du kan få 100.000 kroner. Så kan man lave en bruttolønnedgang. Hvis du betaler topskat, er det til at have med at gøre. Du er med til at betale den, men af topskattekroner.

Hvis du alligvel søger et billigere alternativ til en MBA, kan du vælge en HD-uddannelse, som dog er steget væsentligt i pris de senere år. Du kan også vælge en CBA, som er lillebror til MBA'en og blandt andet udbydes af AVT Business School i København.

- Virksomheden får en topmotiveret medarbejder retur. Vedkommende får i løbet af studiet fyldt sin professionelle værktøjskasse, får indsigt i alle aspekter af forretningen og har fået en »tur op i helikopteren, der giver det overordnede perspektiv. Det giver bedre løsninger i hverdagen og det kan virksomheden se direkte på bundlinjen,« siger Christian Dehn, adm. direktør for AVT Business School.


Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere