Del : SMS
Berlingske Business

Små firmaer betaler for de stores skrald

Små firmaer betaler  for de stores skrald - 1

Erhvervsaffald. På Sjælland betaler enmandsfirmaer lige så meget for at komme af med deres affald som områdets storproducenter af affald. Men det er ok, mener de små virksomheders talerør, Håndværksrådet. Nu vil systemet blive mere udbredt.

Artiklen fortsætter under annoncen
Mange af landets små rådgivningsfirmaer, håndværks- mestre og frisører føler sig uretfærdigt behandlet af deres kommune.

De bliver automatisk opkrævet et gebyr for at bruge kommunens lokale genbrugsplads, selv om de ikke bruger dem, eller kun bruger dem ganske lidt i forhold til eksempelvis byggefirmaer og gartnerier.

Det er ikke muligt for virksomhederne at vælge private alternativer til kommunernes affaldsordninger og det tvungne gebyr, der kan inddrives via pantefogeden, ligger typisk på mellem 400 og 4.000 kr. plus moms om året.

»Det kan ikke være rigtigt, at jeg skal betale det samme som store virksomheder. Jeg er nærmest pensionist og har meget lidt affald. Skulle jeg producere noget affald, kan jeg ligefrem få penge for det, da det er metal,« siger smedemester Ernst Krag, Næstved, der driver sit enkeltmandsfirma hjemme uden ansatte.

Også lydspecialist Peter Jantzen, Jantzen Audio Denmark i Præstø, er utilfreds med sin regning for aflevering af affald..

»Kommunerne har åbenbart frit spillerum til at fastsætte gebyrer, som de vil. Jeg har to enkeltmandsfirmaer registreret på min adresse og betaler automatisk dobbelt så meget som den virksomhed, der forurener mest i vores område,« lyder det fra Peter Jantzen, der har sendt klager rundt i hele det offentlige system.

Begge ejerledere hører under det fælleskommunale affaldsselskab Fasan på Sjælland, der har fastsat et fast affaldsgebyr på 840 kr. plus moms årligt for at benytte de lokale genbrugspladser.

Et gebyr, der er uafhængig af virksomhedens størrelse og affaldsmængder.

Peter Jantzen mener, der er tale om en skjult skat, fordi genbrugspladserne drives af et kommunalt monopol, og ikke på markedsvilkår.

Betaler for servicen

»Firmaerne betaler for den service, det er at få lov at benytte genbrugspladsen. Gebyret er fastsat ud fra vore beregninger over, hvad en almindelig husholdning producerer. En virksomhed kan aflevere tilsvarende mængder,« forklarer markedschef Frank Jensen, Fasan.

I Fasans område, må man aflevere højst 2.000 kg om året, heraf højst 50 kg farligt affald.

Foreningen, der organiserer landets affaldsselskaber, Renosam, støtter op om Fasans gebyrer.

Faktisk så foreningen helst, at systemet kom til at gælde i resten af landet.

»Vi støtter ens gebyrer for alle. Det er det enkleste og mest miljøvenlige,« siger direktør hos Renosam, Jacob Hartvig Simonsen.

»For os er det vigtigt, at affaldet kommer ind på genbrugspladserne og bliver sorteret. Vi ønsker ikke en situation, hvor erhvervslivet stiller deres affald på rastepladser og lignende,« siger han.

Også erhvervslivets organisationer som Dansk Industri, Dansk Erhverv og Håndværksrådet bakker op om de faste affaldsgebyrer.

Håndværksrådet, de små virksomheders talerør, mener ligefrem, at en differentiering af gebyrerne, som nogle kommuner forsøger sig med, kan føre til større uretfærdigheder.

»Vi har set gebyrer på op mod 10.000 kr. til byggefirmaer, og det kan være meget uretfærdigt for de håndværksfirmaer, der ikke har affald,« lyder argumentet fra cheføkonom Jakob Brandt, Håndværksrådet.

Han erkender, at den bedste løsning ville være, at virksomhederne kun betalte ud fra, hvor meget affald, de producerer.

»Men det ville koste to milliarder kroner til bomme og vægte på alle genbrugspladserne. Derfor har vi indgået et politisk kompromis, hvor alle virksomheder i fremtiden sikres adgang til genbrugspladserne for samme gebyr,« forklarer han.

Han er sikker på, at alle virksomheder har en eller anden form for affald. Det være sig udtjente lysstofrør eller printpatroner.

Forsøg på retfærdighed

I en række kommuner arbejder man i dag på at differentiere affaldsgebyret. Nogle kommuner har særlige vognmænd, som kommer og vejer affaldet hos virksomheden og sætter gebyret derefter (flere kommuner under affaldsselskabet Karanovoren).

Nogle opererer med affaldscontainere i forskellige størrelser og til forskellige priser (Silkeborg og Odense kommuner).

Atter andre inddeler virksomhederne, og dermed gebyrerne, efter størrelse og de branchekoder, der fastsættes af Danmarks Statistik (Århus Kommune).

I Hillerød har byrådet netop draget konsekvensen af, at byggesektoren står for den største andel af den samlede affaldsproduktion i området, nemlig 60 procent.

De har derfor netop gennemført en ordning, hvor byggefirmaer med over ti ansatte skal betale mere.

Visse steder, eksempelvis i Greve kommune, kan virksomheder, som omsætter for under 50.000 kr. om året, ansøge om at blive fritaget for affaldsgebyret.

Langt de fleste kommuner prøver at holde øje med, hvem der afleverer, hvilket affald og hvor meget ved hjælp af løbende brugerundersøgelser på genbrugspladserne.

Større solidaritet

Til trods for kommunernes mange forskellige forsøg på at sætte et retfærdigt og individuelt gebyr på erhvervsaffald, mener kommunernes egen affaldsorganisation Renosam, at der fremover bør være et fast og ens gebyr for alle.

»Der er 1.000 måder at differentiere på. Det er meget vanskeligt at eftervise, at en model er mere rigtig end en anden,« siger foreningens direktør Jacob Hartvig Simonsen.

Politikerne har besluttet at forenkle det nuværende system, så alle virksomheder får adgang til deres kommunale genbrugspladser mod betaling af et gebyr.

Miljøstyrelsen er i færd med at finde ud af, hvordan kommunerne og deres affaldsselskaber kan fastsætte gebyrerne.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere