Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Raps kan blive til maling

Hvis den fossile olie i maling kan erstattes af olie fra planter, kan danske firmaer indtage verdensmarkedet.

3 Kommentarer

Den fynske biodiesel-producent Emmelev A/S fra Otterup på Nordfyn er netop kommet med i et nyt projekt sammen med blandt andre Højteknologifonden, skriver Fyens Stiftstidende.

Projektet går ud på at erstatte de fossile olier i maling med biobaserede olier, for eksempel raps. Og den slags ved de noget om hos Emmelev.

- Gennem den årrække, vi har arbejdet med rapsolie til teknisk brug, har vi oparbejdet en vis erfaring, som vi kan bidrage med i det her projekt, siger salgsansvarlig hos Emmelev A/S, Morten Simonsen.

- Malingindustrien er meget olieintensiv, hvilket gør den meget afhængig af oliepriserne, siger analyse og kommunikationschef hos højteknologifonden, Thomas Bjerre, som ser stort potentiale i projektet, fordi det vil gøre malingindustrien uafhængig af oliepriserne.

Derfor har Højteknologifonden netop valgt at investere knap 12 millioner kroner i det fireårige forskningsprojekt, der ud over den fynske biodieselproducent Emmelev A/S, også tæller Dyrup samt flere forskningsinstitutioner fra hele Danmark.

- I sin essens handler det her projekt jo om at komme ud og sætte sig på verdensmarkedet for fremtidens maling, siger Morten Simonsen.

Han mener, at den landvinding også vil betyde flere danske arbejdspladser, hvis teknologien bliver opfundet af danske hjerner. Og netop den slags overvejelser var medvirkende til, at Emmelev A/S valgte at gå med i projektet. For hvis det virkelig lykkes at erstatte de fossile olier i maling med for eksempel rapsolie, så åbner der sig et nyt marked for den fynske biodieselproducent.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.

Kommentarer

Olie fra hørfrø har været brugt i århundreder!

Har svært ved at se, at det skulle være en revolution. Jeg bruger selv oliemaling udvundet af hørfrø. Det kaldes linolie-maling! Gå en tur i den gamle by og check denne maling ud! Den er rigtig køn og holdbar. Er lidt længe om at tørre; men det kunne man måske bruge lidt forskningspenge på?

Hvad er fossile olier

Er de omtale fossile olier lig opløsningsmidlerne i moderne malinger ?
Hvad er det for rapstyper som skal benyttes ?

Vorherre Bevars

Maling kræver kun en base, der hærdner og et pigment.

Under 2 verdenskrig blev kampvognene i Nordafrika malet med en blanding af Wostershire Sauce og kamelgødning.

Problemet er hvordan malingen er at påføre, holdbarhed, dækkeevne osv.




Markedet lige nu