Del : SMS
Berlingske Business

Popfænomen kaster kendis-effekt over IT-iværksættere

GERMANY MUSIC
Den populære popsanger Justin Bieber er en aktiv investor i amerikanske IT-virksomheder. Foto:

Kendte personer sender særligt i USA masser af stjernestøv efter nye IT-virksomheder. Det giver en umiddelbar hurtig gevinst, men varer dog ikke altid ved.

Artiklen fortsætter under annoncen

Når iværksættere skal lancere en ny app til en mobiltelefon, kan det godt betale sig at alliere sig med en superstjerne. Hvis man ellers har adgang til sådan en i sit netværk.

For den nye såkaldte "social rating" mobilapplikation Stamped har teenageidolet og popstjernen Justin Bieber med en enkelt kommentar medfølgende et link på Twitter sendt et hurtigt stjernestøv efter iværksættervirksomheden, der ifølge The Guardian på den konto sikrede sig høje placeringer blandt de mest downloadede applikationer.

DiCaprio_Business

Selvom placeringen ikke har varet ved, har kendiseffekten alligevel haft en umiddelbar opmærksomhedsværdi og eksempelvis medvirket til, at antallet af Facebook-brugere, der har knyttet deres konto her til Stamped-appen, steg et par tusind på to dage, skriver The Guardian, der henviser til, at Bieber-effekten tidligere har haft langt større indvirkning på nye virksomheder.

Det skete eksempelvis med video-delings-appen Viddy, der efter, at Justin Bieber delte en video med sig selv i bar mave tiltrak 239.000 unikke "followers".

Stjerner glade for IT-virksomheder

Generelt er der en udbredt tendens til, at stjerner særligt i USA vælger at investere i IT-iværksættervirksomheder eller optræde ved lanceringer af nye tjenester.

MOROCCO-MUSIC-MAWAZINE-WEST

Ligesom Justin Bieber ud over at nævne Stamped-appen på Twitter også har investeret heri, er der en lang række eksempler på kendte amerikanere, der har valgt at gennemføre investeringer i den type virksomheder.

Rækken tæller blandt andre skuespilleren Ashton Kutcher, der er særligt kendt for at sende sin interesse efter IT-virksomheder, skuespilleren Leonardo DiCaprio og musiker og skuespiller Justin Timberlake.

Netop det at dyrke kendis-skæret beskriver en New York Times-blog, som meget populær tendens blandt nyetablerede virksomheder, der forsøger at komme ind i varmen hos teknologi-interesserede.

Et af de ældre sociale medier, der i høj grad har oplevet, hvordan kendte amerikanere er medvirkende til at sætte skub i brugen, er eksempelvis Twitter.

Med brugere som skuespilleren Ashton Kutcher, der eksempelvis har brugt mediet til at give sine tilhængere backstage-adgang til en Oscar-fest, og tv-stjerne Oprah, som gav Twitter et stort skub, da hun i en episode af sin show introducerede tjeneste for millioner af tv-seere.

Dalende opmærksomhed

Opmærksomheden fra stjernerne luner i begyndelsen, men kan dog dale hurtigt igen. Et aktuelt eksempel på det er Sean Parkers nyeste virksomhed.

Den 33-årige amerikaner er manden bag Napster og har desuden haft en markant rolle i både skabelsen af Facebook og Spotify.

Hans netværk af Hollywoodstjerner og andre hotte navne er omfattende, hvilket han ikke har været sen til at udnytte med hans nyeste iværksætterprojekt AirTime, som han lancerede i begyndelsen af juli sammen med sin tidligere forretningspartner fra Napster Shawn Fanning. AirTime er en særlig videochat platform, der er integreret med Facebook.

Førnævnte Ashton Kuther er blandt investorerne og ved den officielle præsentation af AirTime stod kendisserne i kø for at være med. Det gav på få dage 190.000 brugere af programmet, men nu er hypen dog taget kraftigt af.

Brugerne er dog faldet fra i hobevis siden og på mindre end en måned er antallet blevet næsten halveret.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere