Del : SMS
Berlingske Business

Milliarder i overset marked for fjernvarme

roer

I noget nær stilhed trækker det op til gigant­investeringer i det danske fjernvarmenet på 75 milliarder kroner. Det giver masser af job - især til små og mellemstore virksomheder.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mens de store byggeprojekter med trafikanlæg og supersygehuse får masser af opmærksomhed, er det stort set upåagtet, at fjernvarmebranchen står foran investeringer, der overgår budgetterne for Femern-forbindelsen, Metrocityringen og den nye jernbane København-Ringsted - tilsammen.

- Inden for 10-15 år taler vi nok om 30-40 milliarder kroner til at udbygge fjernvarmenettet, og dertil kommer vedligeholdelse og renovering for 35 milliarder kroner, opsummerer Jørgen C. Jørgensen, direktør i brancheforeningen Dansk Fjernvarme.

Når udbygningen af fjernvarmen nyder så ringe bevågenhed, hænger det sammen med, at varmeforsyningen og investeringerne er spredt på over 400 værker, hovedparten af dem ret små.

Men rapporten »Varmeplan Danmark«, udarbejdet af Rambøll og Aalborg Universitet, kortlagde i efteråret 2008 fjernvarmen og mulighederne for at udbygge den miljøvenlige energiform. Rapporten, som kommer i en opdateret version senere i år, opstiller tre scenarier for, hvor offensivt fjernvarmen skal udbygges. Og den anbefaler en model, hvor fjernvarmen øger sin andel af opvarmningen fra 46 til cirka 60 procent.

- Overordnet ser rapporten på, at danske boliger gennemsnitligt set bliver bedre isoleret. Dermed opstår overskudsvarme i de eksisterende fjernvarmeområder, og hvordan kan vi bedst muligt udnytte den? Samtidig ser rapporten på, hvordan fjernvarmens forsyningsdel kan udbygges med vedvarende energi, siger Jørgen C. Jørgensen.

Rapporten anbefaler tre veje:

1. De ældste dele af fjernvarmenettet skal renoveres og forbedres, så energitabet mindskes.

2. Flere boliger og bygninger skal kobles på - dels inden for de eksisterende net, dels ved at udvide med naboområder.

3. Forsyningssiden skal forbedres - dels med anlæg med eksempelvis biomasse og solvarme, dels ved at sammenkoble nogle af de mange lokale net.

God plads til de små

Mange steder i landet er udbygningen i fuld gang.

Som omtalt i ErhvervsBladet vil eksempelvis Gladsaxe Kommune i Københavns nordvestlige udkant udvide sit fjernvarmenet for en halv milliard kroner over fem år. Naboen Gentofte har lignende planer, og på Bornholm har udbygning helt ud til små landsbyer stort set holdt vvs-faget fri for ledighed trods finanskrisen.

Opgaverne bliver generelt lagt i udbud, da næsten ingen varmeværker har egne anlægsfolk. Især uden for hovedstaden har hver enkelt opgave en størrelse, der skærper interessen hos smv'er, mens det er lige småt nok set fra de bonede gulve i de store entreprenørkoncerner.

- En ret stor andel bliver snuppet af de små og mellemstore håndværksvirksomheder, siger Nils Lygaard, konsulent i brancheforeningen Tekniq, der organiserer blandt andre vvs-installatører.

Fjernvarmeværkerne har selv knap 2.000 mand på lønningslisterne, mens 7.000 ifølge en Cowi-rapport fra sidste år er beskæftiget hos leverandører. Og det tal vil stige, når fjernvarme-milliarderne for alvor ruller, lyder vurderingen i branchen.

- Det bliver vel med et par tusinde mand, mest hos vvs'ere og entreprenører. De fleste bruger lokale firmaer med måske fem til 12 ansatte, bortset fra de spektakulære projekter i hovedstaden, siger Jørgen C. Jørgensen fra Dansk Fjernvarme.

Han peger på, at en del af arbejdspladserne ligger hos producenter af blandt andet målere og rør, så også den trængte industri kan se frem til, at fjernvarmenettet bliver fornyet og udbygget.

Stumper til eksport

Cowi-rapporten vurderede også mulighederne for at øge den i forvejen pæne eksport af viden og fysiske leverancer til fjernvarme. Danmark er nemlig verdens førende fjernvarmeland, og i 2007 stod eksporten for næsten 3.000 arbejdspladser. Det vil stige til 5.000 i 2015, forudså Cowi.

- Østeuropa har brug for meget store renoveringer, og i mange store byer i hele Europa kigger de misundeligt på os, fordi København stort set ingen skorstene har. Opgaverne vil typisk gå til rådgivende ingeniører og store leverandører, ofte med lokal produktion. De små og mellemstore får primært en rolle som underleverandører, men der er masser af opgaver. Der skal nemlig bruges masser af stumper som muffer og målere til projekterne, siger Jørgen C. Jørgensen fra Dansk Fjernvarme.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere