Del : SMS
Berlingske Business

Lotus Notes i topform

Lotus Notes i topform - 1

Forbedring. Funktioner i massevis kombineret med et nyt og meget mere brugervenligt udseende gør Lotus Notes 8 til en vinder.

Artiklen fortsætter under annoncen
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg i lang tid har foretrukket Microsoft Outlook. Jeg har tidligere haft Lotus Notes fra IBM, men brugerfladen var efter min mening ikke god nok, og det hele var bare lidt for besværligt. Derfor var det med en vis skepsis, at jeg tog hul på Lotus Notes 8, der kom på gaden for få uger siden.

Lad mig sige med det samme, at den skepsis blev gjort til skamme. Lotus Notes 8 er en massiv forbedring i forhold til brugerflade og tilgængelighed, men det er heldigvis sket uden at de mere avancerede funktioner er gået tabt.

Den mest oplagte forbedring er udseendet, og hvor Notes tidligere var en kende svær at navigere rundt i, så har IBM nu åbnet op for godteposen og forvandlet Notes til et program, der snildt kan tage kampen op med Outlook, når det kommer til brugervenlighed. Eksempelvis kan man i nederste venstre hjørne hurtigt få et overblik over hvilke mails, man har sat til opfølgning, og i højre side er der en sidebar, hvor man kan se aktiviteterne i ens kalender eller de RSS-feeds, som man abonnerer på.

Samtidig er der også tilføjet en række nye funktioner, der skaber endnu mere overblik over ens postkasse. En af disse funktioner er en slags samtale-tråd, der gør det muligt at se en hel e-mail korrespondance ved blot at klikke på en pil ved mailen. Det lyder simpelt, men det skaber et fantastisk overblik, fordi Notes samtidig viser de første ord i tekstfeltet, hvilket gør det nemt at finde frem til bestemte dele af en lang e-mail samtale.

Masser af funktioner

Blandt de spændende funktioner er blandt andet muligheden for at bruge chat, hvor man kan se, hvilke medarbejdere der er online, og ikke mindst adgang til de mere avancerede dele af mødebestilling. Brugere af Lotus Notes har altid haft nemt ved at arrangere møder, men det er blevet endnu mere overskueligt i denne omgang, hvor man nemt kan se kalenderen for kolleger (hvis de har givet lov), og kalenderen viser også et billede af, hvordan ens kalender vil se ud, hvis man accepterer en mødeinvitation. Sidstnævnte er en fin funktion, der gør det muligt at styre ens planlægning, så man ikke pludselig siger ja til et møde, som måske vil presse ens kalender unødigt. Det er også muligt at farvekode aftaler i kalenderen, så man på den måde kan prioritere.

Overblik er der også kommet i den del af programmet, der holder styr på ens kontaktpersoner. I lighed med Outlook kan man nu også se ens kontaktpersoner i form af små visitkort, og det er altså en rigtig nyttig funktion. Notes kan ikke mere på det område end Outlook, men det præsenteres bare en smule pænere, og visitkortene fylder heller ikke helt så meget, som i Outlook.

Væk fra kontoret

Modtager man et Word-dokument eller Excel-ark er der også mulighed for at åbne det direkte i Notes takket være understøttelsen af ODF (open document format), og hvis man modtager et link til en www-adresse, kan den naturligvis også åbnes direkte i Notes.

En af de mindre funktioner skal IBM også have ros for. Det handler om det svar, der automatisk kan sendes, hvis man er væk fra kontoret, og som hidtil har været noget be-sværlig at finde og indstille rigtigt. Denne gang har IBM implementeret den funktion direkte i kalenderen, så den er til at finde. Det er en lille ting, men hvis man tit er væk fra kontoret, så bliver man alligevel hurtigt glad for den.

Endelig er der også mulighed for at tilgå Lotus Notes 8 som webmail, og her er der ikke tale om en primitiv løsning. Klienten ligner meget den installerede version af Notes, og ændringer foretaget på webmailen slår naturligvis også igennem på den permanente version.

Den største udfordring ved Lotus Notes 8 er tilvænningen. Hvis man er gammel Outlook bruger, skal man lige bruge lidt tid til at vænne sig til menuerne og de mange funktioner, men hvis man kan overskue det, så er Lotus Notes 8 et fremragende mailprogram. Det er dog et tæt opløb med Outlook, men Lotus Notes løber med en snæver sejr.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere