Del : SMS

Leasing giver mulighed for vækst

Ved at lease produktionsudstyret, kan du frigøre kapital til at udvikle virksomheden.

Artiklen fortsætter under annoncen
I en konkurrencepræget verden skal danske fremstillingsvirksomheder løbende omstille og tilpasse sig for at opretholde og udbygge sine kunderelationer.

Det koster penge og kan nogle gange udfordre likviditeten eller kreditværdigheden og kan på den måde stille sig i vejen for udvikling af virksomheden.

Leasing er blevet en meget populær måde at anskaffe sig ejendomme, produktionsudstyr, entreprenørmaskiner, it og firmabiler på. Og det med god grund, for ud over at risikoen ved at brænde inde med aktiverne kan fjernes med leasing, så er gældsbelastningen væk og dermed er der mulighed for, at virksomheden eksempelvis kan forøge maskinparken yderligere, øge markedsføringsindsatsen, eller bruge penge på at etablere sig på nye markeder.

En god metode

I tider hvor bankerne strammer adgangen til lån og hvor kravene til virksomhedernes konkurrenceevne øges, kan leasing derfor være en god måde at finansiere en optimering eller automatisering af produktionen, hvad enten det er nye produktionslinjer, håndteringsrobotter eller den interne logistik - der er stort set ingen begrænsninger for, hvad du kan lease af udstyr.

En af fordelene ved leasing af produktionsmaskiner er, at du undgår at skulle spekulere i de ofte store anskaffelsessummer eller udbetalinger i forbindelse med en låne- finansiering. Og i stedet for at afskrive på maskinerne får leasingtageren en fast månedlig fradragsberettiget afgift i den periode, udstyret er til rådighed.

Ifølge Christian Brandt, der er direktør i brancheforeningen Finans og Leasing, der repræsenterer næsten alle de leasingselskaber, der opererer i Danmark, kan man med leasing skaffe sig et råderum til at udvikle virksomheden.

- Det er en anden måde at skaffe sig driftsaktiver på end den traditionelle, men i sidste ende er det jo ikke et spørgsmål om at eje udstyret, men om at have brugsretten til det. Og hvis du ikke leaser udstyret, skal du ud at låne pengene. Fordelen er, at du ikke belaster likviditeten. Det betyder, at du kan koncentrere dig om at bruge penge på kerneaktiviteterne og udvikle din virksomhed. Så i stedet for at købe en traktor, kan du måske lease 15 og dermed øge omsætningen, siger han.

To slags leasing

Selv om der findes produktvarianter hos de efterhånden mange leasingselskaber, findes der grundlæggende to former for leasing - finansiel og operativ leasing, der adskiller sig i forhold til risici.

Forskellen kommer til udtryk i, hvem der har ansvaret for restværdien ved leasingperiodens udløb, og det kan være nok så væsentligt, når det kommer til investeringer i maskiner.

Ved operationel leasing leveres aktivet tilbage til leasingselskabet, mens den finansielle leasingtager altså skal anvise en køber eller selv købe maskinerne, når leasingperioden udløber.

Det kan være en fordel, at kunne købe maskinerne til en i forvejen aftalt pris, men er det ikke intentionen, kan det ende som en bet for virksomheden, der selv skal dække tabet, hvis værdien ved kontraktens udløb viser sig at være mindre end aftalt.

- Risikoen ligger hos den finansielle leasingtager. Derfor skal man gøre op med sig selv, hvilken form for risiko og leasing man ønsker. Så det er et spørgsmål om, hvor god man er til at fastsætte værdien af aktivet, og om man vil løbe risikoen ved finansiel leasing eller vælge den mere sikre operationelle leasing, siger Christian Brandt.

- Vi lever jo også af længerevarende forhold, siger han.

Ikke bedst i alle tilfælde

Håndværksrådets cheføkonom Søren Nicolaisen mener, at leasing kan være en fordel.

- Leasing kan være den rigtige måde at finansiere køb af maskiner på, men det beror i hver enkelt situation på en konkret vurdering. Helt generelt er leasing en god måde at finansiere aktiver på, og der kan være fordele i forhold til, at man kan skille sig af med aktiver igen. Men for den enkelte virksomhed kan det variere. Det kan for eksempel være dyrt for nye virksomheder at låne i banken. For dem kan det være en fordel, at lease til en standardpris, mens etablerede virksomheder, der har et godt forhold til deres bank, kan få en mere fordelagtig lånefinansiering der, siger Søren Nicolaisen.

Han ser også muligheder for de små virksomheder, der på grund af den aktuelle finansielle situation har svært ved at få et lån overhovedet.

- De kunne sikkert med fordel overveje leasing. Men det er kompliceret, og det er noget, vi kigger på. Men for den enkelte virksomhed vil jeg sige, at det kræver uvildig rådgivning.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere