Del : SMS
Berlingske Business

Konsulenterne i front i it-branchen

Det er servicefaget, som har været bedst til at holde på medarbejderne i it-branchen, hvor it-konsulenterne i dag udgør omkring halvdelen af alle medarbejdere.

Artiklen fortsætter under annoncen
Industrien er ramt. Telekommunikationen. Og engroshandlen er det. IT-branchen er ligesom det generelle marked blevet ramt af den økonomiske krise og været nødt til at skære ned i antallet af medarbejdere, og alle delbrancher med undtagelse af it-service-branchen oplever en negativ beskæftigelsesudvikling.

Mens it-industri er hårdest ramt med et faldt på 12,6 procent, så har it-konsulent-virksomhederne altså formået at opretholde antallet af arbejdspladser – endda med et lille plus på 1,1 procent i andet kvartal 2009 sammenlignet med samme periode sidst år. Det viser særkørsler, som analysevirksomheden eStatistik.dk har lavet på baggrund af beskæftigelsestal fra Danmarks Statistik.

- Videnservicebranchen har generelt formået at fastholde jobbene. Der er en generel tendens til, at netop videnservicefag – og herunder it-service – har været en generel motor i opgangsperioden med en stærk iværksætterkultur, og nu ser det altså ud til, at de har kunnet holde niveauet,« lyder det fra Kent Nielsen, direktør i eStatistik.dk.

Læs hvilke job, der er forsvundet flest af i it-branchen

Jobvækst

Servicefagene i it-branchen er de eneste med jobtilvækst det seneste år.  Samlet set er IT-beskæftigelsen faldet med 4.700 fuldtidsansatte, mens antallet af ansatte inden for it-service er vokset med 500 personer. Det er dog en typisk udvikling, hvis man kigger på de seneste ti.
I perioden første andet kvartal 1999 til samme periode 2009 er it-service-faget da også vokset fra at beskæftige omkring 25 procent af it-branchens ansatte til cirka 50 procent, viser særkørslen fra eStatistik.dk.

- It-service-virksomhederne er vokset markant i stort set hele perioden. Der er kommet mange nye it-konsulent-virksomheder til, og de har stået for en stor del af jobskabelsen – og er domineret af mange højtuddannede medarbejdere, siger Kent Nielsen.

Skifte i branchen

Hos brancheforeningen IT-Branchen peger underdirektør Henrik Egede da også på, at der netop genereres en ganske betydelig vækst inden for it-service-faget – og at der dermed er ved at ske et skifte i it-branchen.

- I dag sker produktionen i høj grad i samspil med hele verden. Mange virksomheder i it-branchen har medarbejdere beskæftiget i andre lande, hvor udvikling og programmering af nye løsninger sker, hvor man i Danmark har mere fokus på selve implementeringen og det at få systemerne til at fungerer optimalt ude i virksomhederne og i det offentlige, forklarer Henrik Egede, der ligeledes peger på, at it-branchen i Danmark i højere grad har udviklet sig til at være en højvidenbranche, således at cirka hver sjette medarbejder i it-branchen i dag har en længere videregående uddannelse. Og den udvikling forventer Henrik Egede vil blive endnu mere dominerende de kommende år, således at det vil være tilfældet for hver tredje medarbejder i branchen.

Skaber ny vækst

It-konsulenterne udgør da også den største delbranche under DI Videnrådgiverne, der i den seneste branchestatistik fra foråret 2009 baseret på udviklingen frem til udgangen af 2008 også har oplevet vækst inden for it-rådgivning på 2,5 procent fra 2007 til 2008.

- Det er klart, at den økonomiske krise også smitter af på rådgivererhvervet, men de meldinger, vi får pt., er, at særlig første kvartal i 2009 har været hård ved rådgiverne, hvorimod det begynder at lysne flere steder,« lyder det fra branchedirektør i DI Videnrådgiverne Henriette Søltoft, der ikke er i tvivl om, at de danske virksomheder generelt har fået øjnene op for, hvor vigtig en rolle rådgiverne spiller for forretningen og for at kunne skabe ny vækst.

- Rådgiverne bliver i stigende grad inddraget på strategisk plan i virksomhedernes forretning – og det forventer vi vil ske endnu mere i fremtiden. Det skyldes, at virksomhederne ønsker at holde fokus på egne kernekompetencer, ligesom de oplever, at rådgiverne flytter viden rundt. I stedet for at opbygge de nye kompetencer i egne rækker, så kan virksomhederne ved at hyre eksterne konsulenter drage nytte af den vide, som de har opbygget ved at gennemføre de givne opgaver adskillige gange i flere forskellige virksomheder, forklarer Henriette Søltoft.

Hvor der tidligere har været en tendens til, at faste medarbejdere reagerer med frygt, når der bliver hyret et hold rådgivere ind til at løse bestemte opgaver. Ofte fordi de af egen eller bekendtes erfaringer har oplevet, at det betyder effektiviseringer og beskæringer i virksomheden. Så er der ifølge Henriette Søltoft ved at brede sig en mere afslappet holdning.

- Heldigvis er der flere og flere virksomheder, hvor det er helt naturligt, at der kommer rådgivere ind og løser opgaver, fordi medarbejderne netop ikke besidder de kompetencer selv. Billedet af de farlige konsulenter er ved at forandre sig.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere