Del : SMS
Berlingske Business

Kommunen udkonkurrerer mit brint-firma

Kommunen udkonkurrerer mit brint-firma - 1

Fair play. Poul Erik Bak, der ejer brintfirmaet Zees i Ikast, føler sig trådt på sin forretning fordi Herning Kommune og Ringkøbing Amt har støttet konkurrerende aktiviteter med fire mio kr. påstår han. Borgmestre siger, det er deres pligt at støtte erhvervslivet.

Artiklen fortsætter under annoncen
Set udefra er brinteventyret i Herning en succes.

Et mønstereksempel på hvordan alternativ energi kan give vækst i en region.

Men bag den fagre ny brint-verden i Midtjylland gemmer der sig en myriade af politiske og kommercielle aftaler.

Indehaveren af brintfirmaet Zees, Poul Erik Bak, mener, at lokalpolitikernes iver for at støtte brintprojekter i lokalområdet har udsat ham for unfair konkurrence, blandt andet fra H2logic, der er kendt for sine brintbiler.

- Herning Kommune og Ringkøbing Amt har investeret flere millioner kroner i udvikling af brintprodukter, som konkurrerer med mit firma, siger Poul Erik Bak.

Han har i efteråret klaget til Statsforvaltningerne (det kommunale tilsyn), fordi han mener, at Kommunen har overtrådt loven ved at eje aktier i selskaberne EGJ Udvikling A/S og HIH Development A/S. Begge selskaber har brugt offentlige midler til at investere i virksomheder og projekter om brændselsceller, der konkurrerer med hans eget.

Dette afvises af såvel Hernings venstreborgmester Lars Krarup og fhv amtsborgsmester i Ringkjøbing Knud Munk Nielsen. De siger, de har ydet en lovlig støtte til erhvervsudvikling, bandt andet til H2Logic.

- Vi har faktisk selv inviteret Poul Erik Bak til at være med, siger Knud Munk Nielsen, der netop er stoppet som amtsborgmester 1. januar. Han henviser til, at Poul Erik Bak har været medstifter af H2Logic, men forlod firmaet i 2004 for at starte Zees.

Aktiebesiddelse ikke OK

Det kommunale tilsyn (i dag Statsforvaltningen) har netop irettesat Herning kommune og Ringkjøbing Amt, fordi de besad aktier i investeringsselskab HIH Development, der støtter enkeltvirksomheder.

Herning har imens fastholdt sit medejerskab af investeringsselskabet, EGJ Udvikling A/S, som har et lignende formål:

At "på kommerciel basis og med udgangspunkt fra Herning at foretage investeringer indenfor udvikling og anvendelse af nye teknologier".

EGJ Udvikling har støttet et brintprojekt ved Herning Messecenter med én million kroner og Ringkjøbing Amt (nu Region Midtjylland) spædede til med tre millioner kroner, fremgår af EGJ-Udviklings egen hjemmeside. Pengene er blandt andet kommet konkurrenten H2Logic til gode, oplyser fhv. amtsborgmester Knud Munk Nielsen.

- H2Logic er kommet op og stå, fordi vi gik ind i dette her (brintområdet, red.), siger Knud Munk Nielsen til ErhvervsBladet.

Det var mit projekt

Poul Erik Bak er fortørnet over, at kommunen og amtet har støttet et brintprojekt som til forveksling ligner hans eget.

- Jeg havde ellers en grund i Ikast, hvor jeg søgte om tilladelse til at gennemføre det. Jeg fik først et tilsagn fra Ringkjøbing amt, siden et nej amtet. Amtet har siden støttet et tilsvarende projekt i Herning, fortæller Poul Erik Bak.

Ringkjøbing Amt har også støttet et udviklingscenter inden for brint ved navn HIRC med 3,75 millioner kroner. HIRC var indtil for nylig en del af HIH Development.

- Det er fint, at man vil forske i brint på universiteter, men HIRC laver decideret produktudvikling for kommunale midler, som konkurrerer med min forretning, siger Poul Erik Bak.

HIH Developments direktør bekræfter, at brintcenteret HIRC har været en del af HIH Development i en overgangsperiode.

- Vi havde samme cvr-nummer, men der var vandtætte skodder mellem vores afdelinger, siger direktør Søren Dalby.

Poul Erik Bak mener ikke, det kan være en kommunal opgave at udvikle produkter. Det er heller ikke i orden, at Herning Kommune stiller betingelser om, at man skal flytte virksomheden til Herning, før man kan få opgaver eller støtte, anfører Poul Erik Bak, der selv har været stillet over for sådan et krav fra Herning Kommune.

Han har nu indklaget Herning Kommune til Statsforvaltningerne (det tidligere kommunale tilsyn).

Borgmester Lars Krarup, Herning Kommune afviser, at der foretages noget ulovligt.

- Vi har investeret en beskeden sum i HIH Development og det mener jeg, er helt i orden. Amtet er her ikke længere til at varetage erhvervsudvikling, derfor må det være os, der tager over, siger Lars Krarup, der også sidder i bestyrelsen hos EGJ Udvikling AS/ sammen med to andre kommunalbestyrelsesmedlemmer fra Herning.

EGJ Udvikling ejes 100 procent af Energigruppen Jylland A/S, som ejes 2/3 af DONG og 1/3 af Herning Kommune.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere