Del : SMS
Berlingske Business

Iværksætter dropper regningerne

Steen Haunstrup, Sproom

Steen Haunstrup er på vej internationalt med Sproom, der flytter virksomheders fakturaer væk fra printererne og ud på nettet. Og det er en dyr affære.

Artiklen fortsætter under annoncen
I samarbejde med Connect Denmark og iværksætterprogrammet De 6 hatte på Radio24syv.

Snart er det helt slut med at sende og modtage fakturaer på trykt papir. De fleste store virksomheder har efterhånden lagt sig i kølvandet på den offentlige sektor, der for få år siden begyndte at kræve digitale fakturaer af alle deres leverandører.

Det er det fundament, som Steen Haunstrup og hans tre medstiftere har bygget virksomheden Sproom på. Mange virksomheder har svært ved at gennemskue de nye krav til faktureringen, og her går Sproom ind og hjælper:

- Vi faciliteter transporten af dokumenter mellem virksomheder og gør deres samhandel mere intelligent, forklarer Steen Haunstrup, der sidder i direktørstolen hos Sproom ApS, som på kun godt tre år er vokset til en virksomhed med 21 ansatte.

Mindre virksomheder kan via Sproom sende deres fakturaer til kunder, der stiller krav om det elektroniske format. Det koster ikke noget, så de primære indtægter kommer fra store virksomheder, der betaler Sproom for at hjælpe deres underleverandører med faktureringen.

Vækstkapital

Omsætningen i Sproom er derfor også til at overskue, og sidste år kom virksomheden ud med et underskud på mere end fire millioner kroner. To investorer har dog skudt ti millioner i virksomheden, så selv uden yderligere kapital, er der midler til at drive forretningen frem til februar næste år.

Alligevel fik kapitalforbruget enkelte i De 6 Hattes panel til at rynke brynene. Sproom burde måske fokusere lidt mere på at skabe omsætning i virksomheden og lidt mindre på at udvide forretningen. Men det er Steen Haunstrup slet ikke enig i:

- Panelet havde grundlæggende en bekymring om berettigelsen og vores burn rate. Men det har sådan set kun gjort mig opmærksom på, at jeg skal gå endnu mere pædagogisk til værks, når jeg forklarer om virksomheden. Det er åbenbart tungt stof, siger Steen Haunstrup og fortsætter:

- For det er lige nu, vi skal ud og slås på de internationale markeder, så Sproom kan vokse sig stor og stærk. Og til den kamp forventer vi faktisk at få tilført yderligere kapital fra vores eksisterende investorer i løbet af en måneds tid.

Konkurrence

I direktørens optik er der ingen tvivl om, at det et kapløb om at positionere sig på markedet for elektronisk fakturering, og derfor nytter det ikke noget, at hænge i bremsen. For Sproom er langt fra de eneste, der jagter det marked, hvilket også rejste en smule bekymring hos panelet.

- Vores konkurrenter er ikke løbet med markedet, selvom enkelte af dem får rigtig meget plads i medierne. Men vi har en noget anderledes strategi og en tyrkertro på, at det er den rigtige for os. Vores fokus er at skabe værdi for kunderne, og det er vi sikre på, er den bedste måde at udbrede kendskabet til og brugen af Sproom, siger Steen Haunstrup.

Ifølge direktøren har Sproom i dag omkring 10.000 betalende brugere 18.500 brugere i alt. Og det springbræt mener både partnerne og investorerne er stort nok til at sende Sproom ud til virksomheder på den anden side af landets grænser.

- Og internationalisering er derfor også vores største udfordring lige nu; at finde de rigtige mennesker og få styr på både det tekniske og juridiske. Men vi har heldigvis nogle store internationale kunder, som vi kan læne os meget op af i den proces, vurderer Sten Haunstrup.

Læs også:

Iværksætter i kamp mod mediers vanetænkning   

Iværksætter laver værktøjskasse til historiefortæller

Uddrag fra De 6 Hatte på Radio24syv, uge 33

Styrmands-hatten

  • Sammendrag fra søndagens udgave af iværksætter-programmet De 6 Hatte på Radio24syv, der er opkaldt efter Edward de Bonos tænkemetode "Six Thinking Hats". Anders Kanberg bærer styrmands-hatten og sikrer via metoden, at panelet kommer hele vejen rundt om iværksætterens idé og forretningsmodel.

Intuitions-hatten

  • Panelets mavefornemmelse for Sproom var god. Det er et forretningsområde i klar vækst, om end det er usikkert, hvornår den store internationale bølge for elektronisk fakturering for alvor rejser sig. De to herrer i panelet viste begge bekymring for konkurrencesituationen og i hvilken grad, Sproom evner at adskille sig positivt fra de andre aktører.

Fakta-hatten

  • Panelet ville gerne tættere på økonomien i Sproom og fik Steen Haunstrup sammenhængen mellem indtjeningen og vækstambitionerne. Iværksætteren forklarede, at der på den primære drift var fornuftig økonomi, men at virksomheden genererer underskud kvag de store investeringer i udvikling og internationalisering. Panelets investor var interesseret i antallet af betalende og potentielle kunder.

Ja-hatten

  • Forretningsmodellen fik flest roser med på vejen. Sproom har identificeret et problem i markedet - virksomheders faktureringsbøvl - og løser det for dem. Og så er tjenesten endda gratis i udgangspunktet, hvilket Sproom sammen med budskabet er glimrende til at formidle. Iværksætteren selv fik også positive ord med på vejen for sit åbenlyse engagement.

Nej-hatten

  • Indledningsvis var det navnet og logoet, der stor for skud. Ingen af delene siger noget om, hvad virksomheden beskæftiger sig med.
  • Konkurrentsituationen vakte igen bekymring i panelet: Der er større, mere kendte og veletablerede aktører derude, som iværksætteren ikke havde forholdt sig til endnu. Endvidere havde Steen Haunstrup heller ikke forklaret, hvordan virksomheden skulle vokse i antallet af brugere og betalende kunder.
  • Der var også bekymring for, at Sproom med det nuværende forbrug vil investere sig selv i sænk og derfor bør koncentrere sig mere om at styrke indtjeningen på hjemmemarkedet, før turen går til udlandet.

Kreativitets-hatten

  • Panelet skød lidt med spredhagl med deres anbefalinger til iværksætteren. Investoren ville have Steen Haunstrup til at udvælge segmenter med særligt store faktureringsbehov og øge salgsindsatsen der. Marketingkvinden anbefalede derimod, at Sproom sigtede bredt på store virksomheder generelt og via markedsføring på de sociale medier.
  • Alle anbefalede Sproom at styrke brugen af partnerskaber yderligere med både softwareleverandører og betalingssystemer for på den måde at udbrede kendskabet til Sproom.

Læs mere om programmet, panelet og find links til podcast på facebook.com/de6hatte.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere