Del : SMS
Berlingske Business

Innovation kræver det rigtige team

Lige børn leger ikke altid bedst. Det bør være grundsætningen for virksomheder, der skal sætte holdet til innovationskampen.

Artiklen fortsætter under annoncen
De små og mellemstore virksomheder skal i de kommende år skrue op for innovationen.

Dét kræver et nøje fokus på at få sat det rigtige hold af folk, der ved, hvad virksomheden er, hvad den står for, og hvor den er på vej hen.

Rådet kommer fra Steffen Hedebrandt, der projektleder på CBS i et samarbejde, der involverer CBS, Initiativ for Kreativitet og Innovation (IKI), samt Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Han mener, at virksomhederne bliver nødt til at ændre deres opfattelse af, hvordan de fungerer og skal fungere i fremtiden.

- Det industrielle landskab, som vi kender det, ændrer sig. Den måde virksomhederne er organiseret på i dag er ikke længere tilstrækkelig, hvis vi skal være det innovative Danmark alle snakker om. En team-tankegang kan være med til at gøre det, siger Steffen Hedebrandt, der anbefaler, at virksomhederne begynder med at finde ud af, hvor de egentlig er på vej hen – og hvor de gerne vil hen.

- God teamsammensætning begynder ikke ved den konkrete opgave. Den begynder med virksomhedens overordnede vision og en fælles forståelse af, hvor virksomheden er på vej hen. Først derefter kan man kigge på opgaven og det team, som skal udføre den, siger Steffen Hedebrandt.

Forskellighed et must

Ifølge Steffen Hedebrandt peger al litteratur på forskellighed og tværfaglighed i organisationen som en absolut nødvendighed, hvis man ønsker nytænkning og innovation.

- Der ligger stor værdi i forskelligheden. Det kan være faglig forskellighed, men kan også være kønsmæssige, afdelingsmæssige og personlighedsmæssige, eller andre former for forskellighed. Det vigtige er, at man tænker i balancer. Det team, du sammensætter, skal have forskellige evner. Er der sort, skal der også være hvidt, siger Steffen Hedebrandt.

Han bakkes op af lektor Povl Erik Jensen fra Institut for Innovation og Organisationsøkonomi på CBS, i København.

Anarkister skal tøjles

Ifølge Povl Erik Jensen er det ikke bare at sætte nogle sprælske og fremadskuende mennesker sammen i et rum. Risikoen vil være, at de mange ideer bliver ukonkrete og ikke kan føres ud i livet. Der skal være nogen til at holde processen fokuseret på målet.

- Lige børn leger i den her forbindelse ikke bedst. Der er tre forskellige arketyper, som vi skal være opmærksomme på: Strukturrytteren, der gerne vil have, at tingene fungerer, og som holder fast i det gode ved de eksisterende ting. Anarkisten, der gerne vil improvisere, og som ikke mener, at man skal gøre tingene på en bestemt måde, bare fordi man altid har gjort sådan. Anarkisten flyver flyvsk ud af mange tangenter og får mange ideer, men er svær at holde på sporet. Der har vi så »kitter’en«, der får de to til at mødes og arbejde sammen, forklarer Povl Erik Jensen og tilføjer:

- Men uanset forskelligheder, er det selvfølgelig vigtigt, at man kan arbejde sammen i et team. Folk der ikke kan det, skal ikke tvinges sammen.

Vigtig holdånd

Povl Erik Jensen peger på vigtigheden af teamspirit på holdet, og at det ikke nytter, at dem der kommer med de produktfaglige kompetencer inden for et felt føler, at de har større ejerskab til et produkt, end dem der kommer med de sociale kompetencer.

- I sportens verden er der stjerner og vandbærere, men når et fodboldhold klarer sig godt, er det jo ikke kun stjernernes skyld. Vandbærerne er en del af det uforklarlige plus et hold pludselig kan have i forhold til de kompetencer, de har på papiret, siger han.

Umiddelbart mener han, at der bør være en ligelig fordeling af hans tre arketyper på et team, men da der i en innovationsproces kan være behov for at speede de kreative elementer op, mener han godt, at man kan koble ekstra »anarkistisk« kapacitet på.

- Det vigtige er at finde balancen. Ideelt er en tredjedel af hver, men det vil i en innovationssammenhæng sikkert være en meget god idé at sætte en ekstra anarkist ind. Men de må ikke udgøre mere end halvdelen. Er der det, skal der i hvert fald være nogle stærke ledere, siger Povl Erik Jensen.

Opstil rammer

For at sikre at teamets kompetencer kommer ordentligt i spil, skal rollefordelingen være helt klar, og rammerne for samarbejdet opstilles og kommunikeres. Det både i form af det overordnede mål, delmål og de succeskriterier, der er kritiske for projektet.

- Udover at sammensætte teamet, skal man også fortælle teamet, hvad man forventer af dem. Teamet skal ikke have at vide, hvordan de skal løse opgaven, men kende rammerne for arbejdet. Der skal være et budget og nogle deadlines, og så er det nok også er en god idé med en økonomisk gulerod til deltagerne, hvis målet nås, siger Povl Erik Jensen.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere