Efter tre års lukrativt parløb går to kendte kokke hver til sit.
6. december 2011, 10:08 – opdateret 6. december 2011, 10:10
Makkerparret der kører de to Aarhus-restauranter Frederikshøj og Varna Palæet, Wassim Hallal og Palle Enevoldsen, går hver til sit efter knap tre års partnerskab.
Det skriver Århus Stiftstidende
Årsagen til det brudte partnerskab er, at Hallal, der er tidligere vært på den danske udgave af TV-programmet Hells Kitchen (Helvedes Køkken) ønsker sig tilbage bag egne kødgryder.
Stjernekokke skaber overskud i konkursrestaurant
Danmarks fem bedste til at tjene på gourmet-mad
- Vi har haft et rigtig godt og fint samarbejde, men forretningerne er efterhånden blevet så store, at jeg har brugt stadig mindre tid på at gøre det, jeg elsker - at stå bag gryderne. Det kommer jeg nu i højere grad til igen, siger den 31-årige Wassim Hallal til Aarhus-avisen.
Det innovative og det franske
Wassim Hallal købte sig ind i et partnerskab i Frederikshøj i juni 2009. Han er kendt for sit innovative køkken, mens Palle Enevoldsen er funderet i det klassisk franske.
Samtidigt med deltagelsen i TV-prgrammet overtog han i begyndelsen af 2010 sammen med Palle Enevoldsen forpagtningen af Varna Palæet, hvor makkerparret satsede på selskaber, mens Frederikshøj skulle stå for de mere ekslusive restaurantrammer.
Deler virksomheden
De to indså ifølge Århus Stiftstidende for måneder tilbage, hvor partnerskabet var ved at bevæge sig hen, og de har siden på det uformelle plan delt virksomheden mellem sig, så Hallal fortsætter med at udvikle Frederikshøj.
- Samtidig med, at jeg på Frederikshøj vil udvikle køkkenet i den tidligere WH-stil, og jeg satser på at nå min vision om at blive Danmarks bedste restaurant senest i 2013, så skal vi have selskaberne tilbage. Vi har lokalerne og personalet til det og vil udnytte potentialet i forretningen endnu mere, siger Wassim Hallal til avisen.
Læs også: 6 stjernekokke med kniven for struben































































Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten