Når Danmark stræber efter at komme sig efter den Store Finanskrise, er jobskabelse stadig en af de største udfordringer for fornyet fremgang. Små virksomheder har historisk været blandt de mest betydningsfulde skabere af nye arbejdspladser, hvilket understøtter værdien af et stærkere fokus på støtte til små virksomheder, især højvækstvirksomheder-og stimulere iværksætterkulturen. At vælge de rigtige politikker vil kræve offentlige og private beslutningstagere fastsætter klare mål, såsom at øge beskæftigelsen, øge det samlede afkast af investeringerne, og skabe innovationer med større og blivende fordele for samfundet. Egnede mekanismer for at måle effekt, fremskridt og ultimative succes vil der også være behov. Her kommer en række anbefalinger for at styrke de små virksomheder og skabe en platform for effektfulde programmer. Disse anbefalinger er et uddrag af de ideer, der diskuteres blandt ambitiøse akademiske eksperter, investorkredse, succesfulde private iværksættere og offentlige og arbejdsmarkedsbeslutningstagere, hvor debatten er hævet over de kortsigtede lobbyistiske ego-trip. Nærværende bidrag har til formål at anspore til udvikling af innovative løsninger i den private og den offentlige sektor for at fremme varig økonomisk vækst, grundlagt af innovative vækstplatforme og politikker.
ANBEFALINGER
Hvilke incitamenter og bistand kan stilles til rådighed for "gazeller" og til små virksomheder mere generelt? Hvilke politikker kan antages for at være mest effektivt? På kort sigt skal regeringens indføre politik med henblik på at styrke det finansielle system for hjælpe små virksomheder, der er blevet hårdt ramt af den økonomiske afmatning. Ansporet af den udveksling af ideerne her, er der identificeret følgende mere målrettede ideer til fremme af konkurrenceevne og vækst af SMVer (og i mange tilfælde, større virksomheder) over på længere sigt:
• Forbedring af adgang til offentlig og privat kapital, herunder (Crowdfunding)Forsamlingsfinansiering, der kan anspore den brede befolkning til aktiv deltagelse, som investorer. Efterfulgt af politisk godkendelse af skattemæssigt begunstiget Start-up børsvirksomhed.
• Revurderer selskabsskattepolitikken med øjnene rette mod, om bestemmelserne i vores skattesystem er underminererede for udvikling af nye vækstvirksomheder.
• Fremme uddannelses- og opkvalificeringsprogrammer for at hjælpe SMVer med utilstrækkelige ledeseskompetencer, og kampen med mangel på medarbejdere med særlige kvalifikationer, og fremme forskning der er reelt forankret i solide innovationsplatforme.
• Gentænke indvandringspolitik, så den nuværende politik kan bidrage til mangel på nøglemedarbejdere og tiltrække iværksættere, som ønsker at starte lovende virksomheder i Danmark.
• Undersøge mulighederne for at fremme "innovationsvenlige" miljøer, såsom regionale klyngeinitiativer.
• Entreprenørship Centre, der kan bygge bro i gabet mellem forskning og kommercielle forretningsmodeller, og effektivt understøtte den kritiske proces i at skabe solid basis for ambitiøse vækstforretninger

Skal SMVer redes over én kam?
Udtrykket SMVer gælder for mange forskellige typer virksomheder. Til at begynde med det ”lille erhvervsliv” der omfatter et enormt udvalg af ”hovedstrømmen” af butikker og tjenesteydelsesvirksomheder, vi bruger hver dag, såsom restauranter, ”indkøbsvogns-butikker” og håndværkere. Karakteristisk for disse er at når en sådan virksomhed går ned, bliver den ofte hurtigt erstattet af en tilsvarende. Det ”lille erhvervsliv” indbefatter også lidt større virksomheder, i brancher såsom produktion, rådgivning, reklame og autosalg, der kan have mere udholdenhed, end ”hovedgadens” virksomheder, men stadig med en tendens til at forblive relativt lille, med under 200 ansatte. Selv om disse to former for SMVer bidrager relativt lidt til den samlede vækst i beskæftigelsen, er de er en vigtig og stabil kilde til hovedstrømsbeskæftigelsen. Hvis de økonomiske betingelser ikke støtter dannelsen af nye virksomheder til at erstatte dem, der fejler, ville der være en betydelig netto tab af arbejdspladser og skade til lokalsamfundene.
Endnu en anden type af SMVer de den der har en eksplicit ambition om hurtig og stor international vækst. Disse vækstvirksomheder er undertiden kendt som "gazeller." Ifølge talrige undersøgelser, tegner SMVer sig for to tredjedele af alle nye job, og gazeller tegner sig for en stor del af denne jobskabelse. De mest slående misopfattelse for disse er at de skal findes hightech industrier. Danmark har endnu ikke kunne fastholde en sådan hightech Gazelle , Skype forsvandt før det blev alvor og InMoTx A/S – the ocot()mation Robotics Workforce Company er væk, bortadopteret, begge nu i USA. Men gazeller findes i alle industrier og i alle regioner af landet, og det store flertal er ikke etableret i landets teknologi-dominerede klynger. Et ikke-hightech eksempel er Mette Munk A/S, en ”pre-bake” bagerivirksomhed, der har til huse i Odense/Holstebro. En anden er Lystrup virksomheden POMPdeLUX A/S, en udbyder af børnetøj.
Fremme udvikling af vækstvirksomheder
Højvækst SMVer udgør blot omkring 0.5% af de samlede nystartede, hvilket gør det vigtigt at fastslå, hvordan man spotter og fremme dem! Et centralt fælles træk er, at væksten er kritisk afhængig af de iværksættere, der starter disse selskaber, de er mennesker på en mission, karismatiske ledere, der kan inspirerer til kreativitet og engagement. Den seneeste internationale forskning på innovations og enterpreneørship området, peger entydigt på at det ikke er ideerne, ej heller de astronomiske nye globale markedsmuliger eller populistiske teknologifelter eller industrier, men den innovative iværksætter (team), og deres sammenholdte skabertrang og –evne, der er det kritiske element. Giv dem selv det mest forkullende og nesslidte potentiale, og de vil alligevel finde mulighederne for nye vækstforretninger. Så hvorfor er der så stadig så stor og ubalanceret fokus på at støtte ideer?
Alderen på disse virksomheder er stærkt korreleret med, hvornår deres vækst er størst. Generelt ses den mest dramatiske vækst efter mindre end 4 års drift (6-8 års eksistens) og pågår i ca. 4 år, før det bremser igen til et mere typisk tempo for SMVer. Selvfølgelig afviger nogle virksomheder, såsom Dansk Vindenergi ApS dette mønster og fortsætte med at opleve høj vækst i mange år. Nu er de så også truget af den knowhow eksport, vi kan bevilget til Kina, uden nogen form for langsigtet national eksportstrategi, skammeligt, og fin på linje med hvad vi har gennemført på det trådløse kommunikationsområde – nu er det snart pineligt.
Selvom dynamiske SMVer kan findes næsten overalt, og i mange brancher, udklækker nogle regioner flere af dem end andre. Disse regioner har særligt støttende funktioner, såsom en kritisk masse af potentielle medarbejdere med relevante kompetencer, et socialt og erhvervsmæssigt klima og netværk, der fremmer idéskabelse og lokalt tilgængelige venturekapital, eller en kombination af disse faktorer.

Desværre er det sådan, at forsøg på at forudse, hvilke virksomheder eller endda industrier, der har evne til at producere gazeller er tilbøjelige til fejle – totalt og alligevel haft evnen til at lokke politikkere i denne fælde - gentagende. Således er den overdreven vægt på de nationale industripolitikker, der favoriserer bestemte industrier sandsynligvis helt og aldeles malplacerede. Uden at vide, hvordan man målrette bistanden præcist, er brede strategier, såsom bistand til finansiering, viden, netværk og andre væsentlige ressourcer, tilsyneladende den bedste indsats for at skabe høj vækst virksomheder. Kort sagt at etablerer et sammenhængende, tilgængeligt, håndterligt og betaleligt eco-system.
Støtte til de vækstpotenielle initiativer, skaber ydermere en afbalanceret afsmittende merværdi for hovedstrøms SMVer. Gazeller har en klar tendens til at øge trækket på ydelser direkte eller indirekte fra lokale og regionale ikke-gazeller/ mainstream SMVer.
Mange af de mest lovende politikker set rundt om i verden, har fokus på at fjerne hindringerne for iværksættere med solide kompetencer og -evne for at igangsætte og udvide deres virksomheder.
Finansiering
Som et resultat af kollapset af dot.com-boblen i begyndelsen af 2000, og den seneste finansielle krise, er små virksomheders adgang til venturekapitalfonde blevet drastisk indskrænket. Krisen har også gjort det vanskeligere at opnå finansiering fra banker og andre konventionelle kilder til finansiering. Disse tendenser påvirker især ”den manglende midte” af SMVere, groft, dem med mellem 10 og 50 medarbejdere.
Markedet for risikovillig kapital.
Historisk set har risikovillig kapital kun finansieret en relativt lille del af små virksomheder. Virksomheder, der efterhånden vokser til det punkt, hvor de kan udstede de første aktier, har sat sig tungt på risikovillig kapital i forhold til den gennemsnitlige SMVer og opstartsvirksomhederne.
Værdien af ventureselskaber, og private fonde er i dag kun omkring en femtedel af den størrelse de nåede på sit højeste. Med deres investeringer primært i et begrænset udvalg af industrier og lokaliteter, er det sandsynligt, at venturekapitalselskaber er gået glip af en høj andel af potentielle investeringsmuligheder. Ydermere, har ”alt-på-et-bræt investorer” i stigende grad fokuseret på større, modnede selskaber. Derfor er mulighederne i mezzaninfinansiering, som nye virksomheder er nødt til at overleve og trives med de indledende kritiske faser, sparsomme.
De finansielle problemer skyldes til dels at venturekapitalselskaber i dag har færre penge at investere. Nogle investorer, der tidligere har bidraget til sådanne virksomheder er blevet mindre risikovillige, og dårligere tal har afskrækket nye investorer. Mangel på risikovillig kapital påvirker nogle industrier mere end andre, og endda nogle grønenergi selskaber, - der anses, af nogle som en af landets mere lovende industrisektorer- er flyttet til Kina, hvor økonomisk støtte er mere let tilgængelige. Og Kina´s videns- og teknologimæssige afhængighed af os er nu ikke længere kritisk for at gennemføre de projekter de har planlagt de komne år.
Pengeinstitutternes udlån. I modsætning til store virksomheder, som kan henvende sig til kapitalmarkederne til finansiering, er mange små virksomheder afhængig af banker til finansiering. Selvom de værste i 2008-09 kreditkrisen er bag os, kan mange små virksomheder stadig finde det uhyre vanskeligt at få banklån og kreditter. EU-banker der er en vigtig grundkilde til finansiering af små virksomheder, er blevet hårdt ramt af tab, der har begrænset deres udlånskapacitet. Desuden kan mange små virksomhedsejere, der historisk set ville have brugt fast ejendom som sikkerhed for ekspansion lån, gør det ikke længere på grund af fald i ejendomspriserne. Desuden er små virksomheder, som hidtil, har brugt kassekredit til at købe udstyr og materiel, blevet hæmmet af reduktioner i kreditgrænser.
De generelle økonomiske vilkår. Den høje grad af usikkerhed i øjeblikket omkring det økonomiske og finansielle klima kan have fået mange iværksættere til at holde tilbage med deres vækstplaner. På trods af deres ry som højtflyvende risikotagere, tager gode iværksættere kun kalkulerede risici, hvor fordelene opvejer farerne.

Danmarkspolitikken. Stærke sociale netværk i specifikke geografiske områder ser ud til væsentligt styrke væksten i innovative virksomheder. Disse netværk er bygget op omkring iværksætteri-aftaler aktørerne imellem, der tjener som knudepunkter i nettet og danner forbindelser mellem forskere, iværksættere og investorer. Desværre, mange regioner og brancher mangler stærke netværk, og høj-oktan SMVerne er stærkt underrepræsenteret her, ligesom de sprængfarlige serie-iværksættere er ej heller tilstrækkeligt repræsenterede i styregrupperne, der prioritere midlerne, og sætter de strategiske mål.
Adgang til beslutningsprocessen. Iværksættere har tidskritisk brug for en bred vifte af information og rådgivning om hvordan man tackler de problemer, der opstår på forskellige stadier i virksomhedens udvikling. Det vides at virksomheder, der har benyttet sig af langsigtede rådgivning og kompetencegivende programmer har en højere vækst end virksomheder, der ikke har. Desværre er der en underrepræsentation af ledere fra vækst SMVer i disse programmer, der ofte er for kostbare, tidsplansmæssigt forpligtigende og for bredt favnende, og hermed udelukker en travl leder af en iværksættervirksomhed fra at deltage. Han kompenserer typisk ved intelligent udnyttelse af internet baserede sociale-netværk, såsom Linkedin.com til at skaffe sig præcis den viden eller ressource der er nødvendig.
Muligheder for alle. Sociale netværk er selvstændige valg, og nogle personer er nødt til at arbejde ekstra hårdt for at få adgang til et regionalt netværk af iværksættere. Mens forskellige organisationer eksisterer for at hjælpe kvinder og kontanthjælpsmodtagere med at få adgang ”iværksætterkompetencer” og oplysninger, er disse bestræbelser ikke tilstrækkelige, og har en tvivlsom effekt, der endnu ikke er blevet udmålt i en målestok, der er mere kritisk en ”antal” nystartede virksomheder – der er ren dumpekarakter i validering. Under-repræsentation af ”de internationalt vækstorienterede entreprenører” vil formentlig bortfiltrere en række potentielle vækstvirksomheder, som så opstartes anden-steds på kloden, med repræsentation danske vækst-iværksættere i stifterkredsen.
Arbejdsstyrke spørgsmålet
Arbejdskraftens mobilitet er faldet. Denne tendens er blevet tilskrevet dels en aldrende befolkning, transportudgifter og mangelfuld infrastruktur i randområder, og dels de nuværende vanskeligheder folk har i at sælge deres bolig. Virksomheder rapportere at de svært ved at finde medarbejdere med den rette uddannelse, især på tekniker niveau, hvor dedikerede erhvervsuddannelser kan hjælpe.
Global konkurrence
Den øget global konkurrence om de gode projekter, iværksættere og kapital er en positiv tendens fra et internationalt perspektiv, men i modstrid med det nationale mål om at fremme en hurtig vækst i den danske industrier og beskæftigelse. I dag kan mange iværksættere vælge mellem at starte en virksomhed her eller i et mere iværksættervenligt land, og de stærkeste iværksættere gør jævnligt sådanne overvejelser. Samtidig, hindrer den nuværende danske indvandringspolitik iværksættere i at komme hertil for at starte deres virksomheder, eventuelt sammen med danske co-founders. En nylig rapport fra det amerikanske institut ”The Brookings-Duke indvandringspolitiske forum” konkluderede, at "uddannede medarbejdere med viden og færdigheder til at innovere er afgørende" for USA og anbefalede at øge det årlige antal visa, specielt for denne gruppe. Hvor finder vi de proaktive tiltag i den danske indvandrepolitik, der på tilsvarende vis skaber åbenhed og incitament for internationale eksperter ( ikke Akedemia/ sportsstjerner) og iværksættere?
Politiske mål for SVMere
Måleresultater
Det er nødvendigt med ydereligere indsats for at identificere de vigtigste politiske mål og prioriteringer relateret til SMVernes succes. Kritisk er, hvad ville være en "forbedring" i den offentlige politik med hensyn til små virksomheder betyde for beskæftigelsen, og hvordan ville vi måle det? Det er klart, at øge det samlede antal skabte job hvert år (af både små og store virksomheder, med fradrag af job ødelæggelse) ville , alt andet lige, være et positivt resultat. Et andet potentiel mål vil være at forbedre "kvaliteten" af de nyoprettede stillinger, målt som dets gennemsnitlige kompensation eller afsmittende jobskabelse inden for nye brancher eller geografiske områder, hvor arbejdsløsheden er høj.
Innovativ jobafvikling kunne være lige så vigtig som at øge skabelsen af nye arbejdspladser, men nedslående fyringer uden at øge effektiviteten i den pågældende job-funktion ville gøre mere skade end gavn. Tricket er at øge kvaliteten af marginaliserede virksomheder, så deres forbedrede ydeevne giver dem mulighed for at fastholde medarbejdere, de ellers skulle give slip på. Produktion, specielt indenfor de fødevareproducerende virksomheder, kunne være et godt udgangspunkt for at skabe nye eksporteventyr i form af vertikale og højtautomateret produktionssystemer og –udstyr, der kan ligge grunden for at sætte sig tungt på de enorme og stærkt stigende behov for industrielt producerede fødevarer hos BRIK landene og iøvrigt.
Ændring af centrale politikområder
SMVer står overfor både de kortsigtede og langsigtede udfordringer. Mange små virksomheder blevet hårdt ramt af recessionen, og synes at halter bagefter de større virksomheder i deres genoprettelse. De cykliske kampe i denne sektor afspejler den afhængighed mange små virksomheder har på den stadigt anstrengte banksektor for deres finansiering. Det afspejles også i den høje afsmitning på vores ekstremt bløde arbejdsmarked har taget på efterspørgslen efter hovedstrømsvarer og -tjenesteydelser. Således vil regeringens politikker med henblik på generelt styrke genopretning og en yderligere styrkelse af det finansielle system giver store fordele for SMVerne. I øvrigt har det markedsgrundlag, der svandt med finanskrisen, ikke tænkt sig at vende tilbage på de samme konkurrencevilkår der var. Således er det pres SVMerne har oplevet løbende fra globaliseringen nu øget i ét kvantespring, og kræver at de gentænker deres overordnede forretningsstrategi og -model, inklusive tanker om fusioner og strategisk netværksvirksomhed. Noget ganske radikalt for den typiske danske iværksætter og SMV ejerledere.
Regeringen, sammen med den private sektor, kan også tage skridt, der vil skabe et økonomisk miljø, der støtter sådan iværksætterkultur og økonomisk vækst i det lange løb. Specifikke politiske skridt, der kan hjælpe små virksomheder (og i mange tilfælde, store virksomheder) omfatter:
Forbedring af adgang til offentlig og privat kapital. Implementering af en økonomisk reform vil reducere sandsynligheden for, at vi vil se en gentagelse af den seneste kredit cyklus, der har været så ekstremt problematisk for de små virksomheder. Når kreditmarkedsforstyrrelser sker det alligevel, bør politikerne være opmærksomme på, om midlertidige udvidelser af lånegarantiprogrammer er nødvendige for at øge långivningen til kreditværdige låntagere. Politikerne bør også overveje at udvide adgang til sine låne- og tilskudsprogrammer gennem en udvidelse af partnere. Endelig kan politikker tilskynde venturekapitalfonde at udvide deres investeringer uden for kendte områder ved systematisk at bringe disse investorer sammen med iværksættere fra oversete geografiske regioner og brancher. Dette kunne være fødevaresektoren.
Revurderer selskabsskattepolitikken. Mere tænkning er nødvendig, om bestemmelser i vores skattelovgivning modvirke udviklingen af små virksomheder på en måde, der er skadelig for den bredere økonomi, og positionere Danmark relativ dårligere internationalt. For eksempel kan Folketinget overveje, om det ville være gavnligt, om lavere indkomstskatter som en måde at anspore ansættelser i virksomheder med stort vækstpotentiale. Desuden mener nogle analytikere, at der ville være netto-gevinster fra stigende (evt dobbelt) skattefradrag for forskning og udvikling, investering i innovative startup-virksomheder, og yderligere sænke skatten på sådan kapitalindkomst. En designprioritet bør i alle tilfælde være enkelhed, så komplicerede regler kan begrænses for mindre virksomheder, der ikke har omfattende regnskabsmæssig eller juridisk ekspertise.
Fremme uddannelse og forskning. Vækstiværksættere fortæller om problemer med at finde medarbejdere med de færdigheder, de har brug for i produktion, teknologi og andre arbejdspladser, der ikke kræver årelange universitetsgrader. Adgang og ansporing til sådanne uddannelses- og opkvalificeringsmuligheder, blot til gavn for SMVerne, og mindre hensyn til kilden, og så det er i eksempelvis USA eller Japan.Skræddersyet erhvervsuddannelse, skal være overkommelige at gennemføre og allestedsnærværende, men alligevel skal virksomhederne have mere frie muligheder for at source sådan opkvalificering af hensyn til det tids- og kvalitetsmæssige aspekt. Danmark er ganske enkelt for lille til effektivt at kunne stille alle højtspecialiserede opkvalificeringer til rådighed.
På universitetetsniveau, der er behov for forbedringer i den måde, akademiske forskning er bragt til det kommercielle marked. Bare termen at bringe forskning til et marked skurrer i en innovatørs øre. Det må vendes om, således forskning gøres mere markeds- og forretningsdrevet. En effektivitet på mindre end 0.5% i succesfuld kommercialisering er ganske enkelt frås! Og skammeligt. Fortsat offentlig og privat støtte til grundforskning kan være klogt, især hvis vi er i en dal mellem bølger af innovation, som nogle analytikere mener. De store investeringer fra Det strategiske Forskningsråd og RTI og andre tunge offentlige programmer har lagt grunden til mange højteknologivirksomheder. Men meget få vækstvirksomheder! Det kan være værd at undersøge, om støtte til forskning i mere erhvervsstrategiske forstand fremfor grundlæggende naturvidenskab kan skabe tilsvarende eller bedre jobskabende innovationer.
Gentænk indvandringspolitikken. En revurdering af grænser for visum kan hjælpe specielt iværksættere, der kæmper med mangel på medarbejdere med særlige kvalifikationer. Hertil kommer spørgsmålet om den nuværende indvandringspolitik udelukker indvandrere, der ønsker at etablere iværksættervirksomheder i Danmark. Alle bestræbelser på at udvide indvandringen opfattes ofte som "tager job fra danskerne," men undersøgelser har vist, at nye virksomheder skaber arbejdspladser for danskere.
Undersøge mulighederne for at fremme "innovationsvenlige" miljøer. Nogle regioner i Danmark gør klart et bedre stykke arbejde med at fremme innovation. København/Odense/Århus/Aalborg er de klassiske eksempler, men der kan skabes flere sådanne sub-klynger spredt rundt om i landet. Mens klynger ofte opstår organisk, typisk i nærheden af større universiteter, har nogle regioner gjort en udtrykkelig indsats for innovation og iværksætteri. Vi er dog langt fra at kunne måle os med eksempelvis, Boston, Massachusetts Technology samarbejdet og Californiens BioTech initiativ, der involverer både nationale og internationale universitetsmiljøer. Statslige og lokale politikere bør holde et vågent øje med mulighederne for at tilpasse ”best-praksis” fra disse initiativers informationsstrøm om, hvilke elementer der er mest effektive. Desværre er forbindelserne til sådanne World-class eco-system, stort set ikke eksisterende for de danske politiske besluttende organer, og dermed ikke gjort gældende i synlig grand. Hermed er vi tilbage på et niveau af mere primitive lobbyistisk prioriteringer.
Styrke regeringens rådgivningsprogrammer. Folketinget kan gøre mere for at udvide og skræddersy sine allerede succesrige vækstrådgivningsprogrammer for bedre at imødekomme behovene hos både ”Main Street” og potentielle højvækstvirksomheder, samt virksomheder på forskellige udviklingsstadier. Enhver indsats for at udvide små virksomheders muligheder for Statslige tilskud og lempelser bør ledsages af en betydelig forenkling af ansøgningsprocessen.
Det er stadigt tungt at virke som innovativ iværksætter og der kan gøres meget, der ikke nødvendigvist vil øge de offentlige omkostninger, der kan omlægges i stor stil, og opnås en stor effektivitetsgevinst mål i innovative vækstvirksomheder og konsortier med international gennemslagskraft. Men er det det man ønsker at skabe?

Reformprocessen er gået i gang, der skal skæres, strammes og fokuseres i den offentlige sektor, som i øjeblikket bruger i omegnen af 100 mia. kr., som ikke er der. I bund og grund ved vi godt, det ikke holder.
Kernespørgsmålet i denne proces er, hvordan vi skaber mere innovation og derved flere jobs i Danmark? Erhvervsminister Ole Sohn (SF) og uddannelsesminister Morten Østergård (R) er gået i spidsen for en proces som skal skabe en samlet innovationsstrategi for Danmark. Udfordringen med at skabe en innovationsstrategi er at den skal tænkes langt bredere end det de to ministerier som udgangspunkt ligger op til. Det der sker, er at innovation bliver reduceret til produkt innovation, det som ligger i innovationsbegrebet kan så meget mere. Så skal vi lykkes med en dansk innovationsstrategi, så skal vi tænke innovation langt bredere. Innovation skal være en del af danskernes mindset, kreativiteten, modet og handlingen som ligger i innovation skal være en mulighed for alle - for eksempel de arbejdsløse!
Regeringen ligger i øjeblikket op til en lang række reformer af det danske velfærdssystem, en ting som ligger lige til højrebenet i denne proces er at se på, hvordan vi bruger arbejdsløshedsperioderne. Derfor håber jeg, at deltagerne i reformprocessen og udviklingen af innovationsstrategien vil overveje, hvordan en arbejdsløshedsperiode i stedet kan blive til en konstruktiv proces. For i Danmarks velfungerende arbejdsløse ligger et af vores største uforløste innovationspotentialer gemt.
Hvordan nu det? Og hvorfor må vi tænke arbejdsløshed på en anderledes måde, end det vi gør i dag? Og hvad er det nu med det her innovation?
For at starte bagfra, så er innovation kort fortalt ide/konceptudvikling gennem en struktureret proces. Resultatet er værdi – økonomisk eller menneskeligt.
Forskningen og debatten inden for innovationsmiljøerne, arbejder i to retninger. 1) Den strukturerede innovationsproces, hvor vi har stribevis af fantastiske facilitatorer i Danmark, som evner at gennemføre disse processer – på et højt internationalt niveau. 2) Den anden retning som er knapt så velkendt, men som giver utrolig meget mening i en arbejdsløshedsperiode, er teorien om, at du ikke kan skynde på innovation. Løsninger opstår i badet, på vandreturen, midt i legen med børn eller børnebørn o.s.v. Denne form for innovation opstår, når man i en lang periode har arbejdet intents med en problemstilling, har iagttaget en udfordring eller lignende. Når man har afsluttet et projekt, overholdt en deadline og pludselig ved, at den rigtige løsning burde have været en anden. Den form for innovation opstår på baggrund af viden, der er opsamlet over længere tid og, som i en anden kontekst pludselig giver ny mening.
Derfor bør vi overveje om arbejdsløshed og sygdom i en tid med stress og længere arbejdstider for dem, som er på arbejdsmarkedet, ikke bør ses som muligheden for at udvikle og arbejde med nye ideer. Hvis nu en arbejdsløs ikke bare haster videre i febrilsk jagt på et job, men i stedet overvejer, hvad der er det næste rigtige skridt for vedkommende. Og hvis den arbejdsløse så pludselig kan få rum til at erkende, at vejen til arbejdsmarkedet måske er en helt anden, end at deltage i kampen om de få opslåede stillinger.
Ovennævnte er en mulighed, som det eksisterende arbejdsløshedssystem efterlader meget lidt plads til at arbejde med. Hvis vi prøver at rulle innovationstanken ud og siger, at det ikke bare er et spørgsmål om at få et andet job i en anden branche, men at vi rent faktisk, giver rum for at den arbejdsløse kan bruge sine kompetencer til at udvikle helt nye ting, jobfunktioner, produkter, processer eller lignende. Så må vi reformere systemet.
En af de største undersøgelser der er gennemført om denne form for innovation, viser at innovation ikke kan hastes igennem, og at de innovative løsninger dukker op, efter at deadline er overskredet eller i andre sammenhænge, hvor der er tid til og plads for, at nye tanker kan komme op til overfladen. Undersøgelsen er gennemført af et forskerteam på Harvard Business School. De gør op med myten om, at tidspres og de mest kreative resultater går hånd i hånd. De fulgte 177 medarbejdere i 22 udviklingsteams fordelt på 7 af de største virksomheder i USA. Kreativitet under tidspres viste på den anden side også at deadlines udløste reducerede kreativitet i dagene som fulgte efter.
Hvis vi overfører det til arbejdsløshed, så gemmer der sig et uforløst innovationspotentiale hos arbejdsløse akademikere og andre med faglige uddannelser. Netop fordi arbejdsløsheden giver dem en pause, et rum til at se tingene fra andre vinkler. Jeg har hørt flere arbejdsløse tale om ideer, muligheder og projekter, som de gerne vil have lov til at arbejde på at leve af, men det bliver halvhjertet, for der skal søges job. Ikke fordi det har særlig lyse udsigter, men fordi man skal. Potentialet i ideen bliver derfor aldrig helt undersøgt eller fuldført – til dels fordi man som arbejdsløs ikke tør tale højt om det, for tænk hvis ”systemet” finder ud af det.
Innovation opstår i dag i krydsfelter, og der er umiddelbart tre gode grunde til at give innovation tid. For det første sker innovation ofte først, når det har været muligt at kombinere ideer fra flere felter, og rummet til at sætte ideerne sammen kommer ofte først med ro. Dernæst kræver det tid at bedømme nye ting, f.eks. blev touch-skærmen dømt ude indtil den blev sat ind i Apple iPhone. Den tredje grund er inkubationstiden, den tid der går fra formuleringen af en uløselig udfordring, og til den rigtige løsning kommer. Jeg har hørt innovationsledere tale om, at det bedste øjeblik er, når en højt specialiseret medarbejder siger, at noget ikke kan lade sig gøre, for så ved de, at der vil komme noget ekstraordinært ud af løsningen. Men hvis man ikke er en del af et innovationsteam, så opstår ideerne ofte først langt senere - f.eks. når man er blevet arbejdsløs.
Spørgsmålet er derfor, om der i det danske arbejdsløshedssystem kan skabes mulighed for at udvikle og tale om ideer – hvordan skaber jeg mit eget job, projekt eller virksomhed. Kan det ”at søge arbejde” forstås på en anden måde? Hvorfor kræve at man skal sende X antal skriftlige ansøgninger om ugen, når op mod 80% af alle stillinger alligevel besættes uden at være slået op? Hvad om vi i stedet for udelukkende fokuserede på, at den arbejdsløse aktivt skal søge et arbejde, så fokuserede på at den arbejdsløse aktivt skal søge at skabe sig et arbejde?
Hvem ved, måske bliver der job til andre end den arbejdsløse selv?
Det vil sige, at kurser, sparring, rådgivning ikke kun bliver et spørgsmål om at skrive det rette CV, men giver plads til en åben dialog om at finde de rette muligheder, for aktivt at skabe sig et job.
Innovation burde være et centralt element i arbejdsløshedsperioden. Og her taler vi ikke om den svageste gruppe af arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere – men om den gruppe af fagligt veluddannede, som er blevet heftig diskuteret i løbet af de sidste uger. Mange af dem går formentlig rundt med en innovativ tanke eller to, som de med den rette sparring, netværk og tiltro, kan omsætte og udvikle et nyt job, som virksomhederne måske ikke en gang selv ved de har behov for. Eller måske i bedste fald få afprøvet en idé, som ikke kun giver job til den arbejdsløse selv, men også kan skabe job for andre.