31. januar 2012, 10:08

Energiforhandlingerne er i fuld gang på Christiansborg. Det langsigtede mål for regeringen er at gøre Danmark helt fri af fossile brændstoffer i 2050. Halvdelen af den grønne energi skal i 2020 komme fra vindmøller.

Især vindmølleindustrien og landbruget ser ud til at blive tilgodeset i det kommende energiforlig. De to stærke brancher har lavet et massivt lobbyarbejde for at sikre, at netop deres energiressource henholdsvis vind og biogas bliver en vigtig ingrediens i den fremtidige danske energiforsyning.

Tilbage står de mange firmaer, der arbejder med biomasse, dvs. træ, blade og andet organisk nedbrydeligt affald. De har ganske vist udviklet forgasningsløsninger, der vækker opsigt over alt i verden, og de har modtaget priser for deres grønne teknologier fra EU og flere ministerier.

Men deres løsninger prioriteres ikke i energiforligene, og derfor har de uhyre svært ved at få opført de demonstrationsanlæg herhjemme, der kan bane vejen for at sikre eksportsucceser og nye arbejdspladser til Danmark.

Dall Energi og BioSynergi Aps. er to af de grønne iværksættere, der er løbet ind i problemer. Dels fordi der fra politisk side ikke er fokus på deres type af energi, og dels fordi de ikke selv har været gode nok til at gøre opmærksom på deres teknologi. De erkender begge, at de har været for optaget af teknologiens udvikling, men har forsømt at markedsføre deres teknologier over for omverdenen.

Iværksættere i modvind

Dall Energi er kommet i modvind, fordi dyre investeringer i naturgas tilbage i firserne stadig forhindrer fjernvarmeværker i at erstatte naturgas med andre mere grønne brændselskilder som biomasse.

Bio Synergi Aps. har måttet se støtteordninger, der forsvandt og oplevet, at energi fra biomasse gang på gang er blevet overset fra politisk side. Det har gjort det svært for virksomheden at skaffe investorer til at lave næste generation af firmaets anlæg.

Det konkrete problem i de nuværende forhandlinger er, at afregningsprisen for vindenergi og naturgas fra landbruget ser ud til at blive hævet, mens det samme ikke gør sig gældende for forgasning. Det betyder i praksis, at det bedst kan betale sig økonomisk at investere i netop energi fra vind og biogas frem for forgasning af biomasse.

Paradokser i energipolitik

Fra flere sider peger eksperter på, at forgasning af biomasse er en overordentlig miljørigtig måde at producere energi på og et fornuftigt bidrag til Danmarks grønne energiforbrug. Ifølge Søren Houmøller, rådgiver og koordinator af cleantech-projekter, står vi da også over for et reelt problem:

»Der kan sagtens argumenteres for, at biomasse er blevet politisk klemt som grøn energikilde,« siger han.

Også Hans Peter Slenthe, energipolitisk chef i Dansk Industri, erkender, at biomassen ikke er vældig højt prioriteret:

»Ernergi- og klimapolitik er et kompliceret område, hvor der af hensyn til investeringshorisonten må træffes nogle valg, som rækker langt frem, og jeg kan sagtens se, at disse valg også medfører nogle paradokser,« siger han.

Markedschef for Energi og Klima i ingeniørfirmaet Rambøll, Anders Dyrelund, er enig. Han oplyser, at Rambøll mærker stor interesse fra kommuner for at lave en fossil varmeforskning, men det er ikke uden problemer.

Et biomasseanlæg suppleret med solvarme og gasfyret kraftvarme kan være en rigtig fornuftig løsning for mange mindre bysamfund, mener han, og bekræfter samtidig, at gasselskaberne ofte med held klager over projekter af den art.

Det er endnu uvist, hvornår det endelige energiforlig er på plads, men under de sidste energiforhandlinger i 2008 lå forliget fast i januar, mens de sidste love først var behandlet på plads i efteråret. 

LÆS MERE I DAGENS BUSINESS INNOVATION