Del : SMS
Berlingske Business

Gratis innovationstjek er en succes

agenter
Det er ikke med blåt skæg og briller, at InnovationsAgenterne rykker ud. Faktisk bliver ordningen mere og mere synlig, og 83 procent af de virksomheder, der har haft besøg, anbefaler andre at gøre det samme.

Ikke nok med at flere danske virksomheder tager imod tilbuddet om at få besøg af InnovationsAgenterne – fire ud af fem er så begejstrede, at de også anbefaler andre at tage imod tilbuddet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den landsdækkende ordning InnovationsAgenterne oplever stigende interesse. Ikke nok med at de lavede 36 procent flere innovationstjek i danske små og mellemstore virksomheder (SMVer) i 2011 i forhold til året før, så får ordningen også overvældende positive tilbagemeldinger.

Således har hele 83 procent af de virksomheder, der har haft besøg af en agent, i den seneste evaluering svaret, at de vil anbefale andre virksomheder at tage imod tilbuddet om at få set innovationsvilligheden efter i sømmene.

- Jeg tager tilbagemeldingen som meget positiv. Ordningen er netop designet til at få fat på de SMVer, der ikke har etableret et samarbejde med vidensinstitutioner. Hidtil er det noget, virksomhederne har gjort på egen hånd, så hvis vi kan hjælpe med kontakten, så skal vi være meget tilfredse, siger Knud Erik Hilding-Hamann, projektleder hos InnovationsAgenterne.

Ordningen med at virksomheder kan få et gratis innovationstjek har kørt siden 2010, og er finansieret med støtte fra Rådet for Teknologi og Innovation. Er tjek består af, at en af ordningens 30 erhvervsrådgivere fra et af de ni GTS-institutter bruger 20 timer i virksomheden og efterfølgende kommer med en vurdering af innovationsbehovet og innovationspotentialet.

Om innovationstjekkene reelt set betyder noget for virksomhedernes bundlinje, er endnu for tidligt at sige.

- De ting, vi sætter i gang, er længerevarende innovationsforløb, så det er på den lange bane, at vi skal se effekten. Ud fra vores midtvejsevaluering af pilotprojektet kunne vi se, at virksomhederne fik noget ud af det, så det regner vi selvfølgelig med fortsætter, siger Knud Erik Hilding-Hamann, der samtidig understreger, at mange af de virksomheder de besøger, selv sætter gang i innovationsforløb efter endt tjek.

- De føler, at det betyder noget, siger han.

Innovationstjekket er gratis, og et besøg kan bestilles på www.innovationstjek.dk

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere