Del : SMS
Berlingske Business

Gældseftergivelse ved rekonstruktion

Hvilken betydning har det, når en akkordaftale efterlader skyldnerselskabet med en positiv egenkapital?

Artiklen fortsætter under annoncen
Når en virksomhed har givet underskud i lang tid, er det ofte nødvendigt med en rekonstruktion af kapitalforholdene, hvis den skal videreføres. En sådan rekonstruktion indebærer meget ofte, at virksomheden får eftergivet en del af sin gæld.

Indtægt i form af en sådan gældseftergivelse er normalt ikke skattepligtig, hverken for en person eller for et selskab. Til gengæld skal indtægten modregnes i eventuelle skattemæssige underskud fra tidligere år. Altså en form for indirekte beskatning.

Der gælder dog en enkelt undtagelse fra denne regel. Hvis en kreditor således nedskriver sit tilgodehavende til under dettes værdi, bliver gevinsten skattepligtig. Når der er tale om gældsforhold mellem uafhængige parter, vil beskatning i en sådan situation normalt ikke kunne komme på tale, da en uafhængig kreditor jo sjældent eftergiver en større del af sit tilgodehavende end nødvendigt.

Også i sådanne forhold kan der dog opstå tvivl.

Landsskatteretten har for ganske nylig afsagt en kendelse, hvor skattemyndighederne mente, at en kreditor havde eftergivet mere end nødvendigt. Myndighederne mente derfor, at det nødlidende selskab var skattepligtigt af en del af gældseftergivelsen.

Der var tale om et selskab, der var ejet af 2 andre selskaber i forholdet 60/40. Selskabet havde haft betydelige økonomiske problemer og var insolvent. Dette havde medført, at selskabets ledelse havde ført drøftelser om en gældseftergivelse med selskabets største kreditor, hvilket samtidig var den ene af selskabets to aktionærer, nemlig mindretalsaktionæren med en ejerandel på 40%. Udgangen på drøftelserne blev, at hovedkreditoren ydede selskabet en gældseftergivelse på lidt over 2,5 mio. kr., hvilket betød, at selskabets egenkapital blev positiv med et beløb på over en halv million kroner.

Skattemyndighederne fandt dette mærkværdigt og mente derfor, at en uafhængig kreditor ikke ville have eftergivet et så stort beløb, fordi en positiv egenkapital i princippet jo betød, at selskabet godt kunne have betalt en del af den eftergivne gæld. Helt præcist mente myndighederne, at aktionærens tilgodehavende havde en værdi på knap 1,3 mio. kr., og at selskabet derfor var skattepligtigt af denne del af gældseftergivelsen.

For Landsskatteretten gjorde selskabet gældende, at gældseftergivelsen var forhandlet mellem uafhængige parter, idet hovedkreditoren qua en ejerandel på 40% ikke havde bestemmende indflydelse på selskabet. Hertil kom, at det forhold, at selskabet på papiret havde en positiv egenkapital af ikke ubetydelig størrelse, ikke var ensbetydende med, at selskabets økonomiske problemer var overvundet. Tværtimod havde selskabet forsat betydelige likviditetsproblemer og forhandlede derfor om yderligere gældseftergivelser med andre af sine kreditorer.

Efter afholdt retsmøde i Landsskatteretten, hvor BDO Skat deltog som repræsentant for selskabet, fik selskabet medhold i sin påstand, idet Landsskatteretten fandt, "at der ikke på baggrund af de 40%"s ejerskab kan statueres interesseforbundenhed mellem selskaberne. Da selskaberne ikke er interesseforbundne, forligger der en formodning for, at (kreditor) har eftergivet gælden til den faktiske kurs. Der er således ikke baggrund for at beskatte selskabet af gevinst på gældseftergivelsen"

Det er vores håb, at afgørelsen bliver offentliggjort, da den efter vores opfattelse har principiel betydning. Den betyder nemlig, at man ved forhandling af akkordordninger ikke behøver at frygte beskatning af en gældseftergivelse, selv om ordningen efterlader skyldneren med en positiv formue / egenkapital af ikke ubetydelig størrelse. I alle tilfælde ikke, hvis der ikke er noget, som tyder på, at kreditoren har ønsket at begunstige skyldneren. Og det er sjældent tilfældet.

Afgørelsen er samtidig et vink med en vognstang til skattemyndighederne om ikke blot at fokusere på størrelsen af en positiv egenkapital, men også på de bagvedliggende forhold. Yderligere er afgørelsen bevis for, at man altså ikke fra myndighedernes side kan statuere interessefællesskab, når modparten kun er minoritetsaktionær.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere