Del : SMS
Berlingske Business

Eyetracking sejrer i iværksætterkonkurrence

Senseye
Senseye løb med sejren i eHealth Innovation Contest 2012 med deres innovative eyetracking. Foto:

Det danske firma Senseye fik endnu et skulderklap på vej mod succesen, da de vandt konkurrencen eHealth Innovation Contest 2012. Hovedpræmien er en tur til USA, men det vigtigste ved sejren er eksponeringen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der var spændte miner i Bella Centeret da vinderen i eHealth Innovation Contest 2012 skulle findes. Ud af de otte finalister skulle en jury af seks repræsentanter fra store, amerikanske virksomheder vurdere finalisternes potentiale og derefter udpege en vinder. Her trak danske Senseye det længste strå.

- Der var høj kvalitet i hele feltet, men ud fra bedømmelseskriterierne var juryen enig, siger Ole Kjeldsen, direktør for platform og udviklere i Microsoft, og i dagens anledning medlem af dommerpanelet.

Ud fra kriterierne om den mest innovative idé, størst indtjeningspotentiale, størst patientgruppe og bedste realiseringsmuligheder faldt valget på Senseye, der satser benhårdt på at lave brugervenlig – og ikke mindst billig – eyetracking. 

Mobilen skal styres med øjnene

Idéen bygger på, at læger såvel som patienter skal kunne betjene skærme af forskellig slags med øjnene. Det gælder alt fra fjernsyn og mobiltelefoner til tablets og computere.

- Det vigtigste for os er, at vi har fået opmærksomhed fra virksomhederne i panelet. Det betyder mere, end man tror. Vi vandt også semifinalen, så vi havde en god fornemmelse før finalen i dag, men jeg troede faktisk ikke, vi ville vinde, da der var ret meget fokus på selvdiagnosticering, siger Sune Johansen, medstifter og direktør i Senseye, der som hovedpræmie skal en tur til USA for at besøge en af de seks IT-virksomheder, der sponserer konkurrencen.

Værdige modstandere

Gennem de seneste måneder er feltet af idéer og virksomheder i konkurrencen blevet skåret ned fra omkring 30 til otte. Foran juryen skulle dagens finalister så pitche deres forretningsidé – lave en kort gennemgang af produkt og strategi - og derefter svare på spørgsmål. Og forskelligheden af idéerne var stor.

Selvdiagnosticering var et tema, hvor blandt andet hjemmetest af mænds sædkvalitet var oppe at vende. Et banebrydende system til at lokalisere fysiske forhindringer til blinde blev også pitchet, men den største tendens, som juryen spottede, var, at deltagerne ikke udelukkende tænker på udvikling af software.

- En stor del af idéerne bygger på en fysisk enhed, der skal produceres. Det er modigt, at de tør begive sig ud i at lave en gadget, som de selv ejer. Det er nyt. Nu vil de ikke bare lave software, men også lave et produkt, som idéen kan puttes ind i. Det er vildt spændende, siger Ole Kjeldsen fra Microsoft.

At valget faldt på Senseye skyldes i høj grad, at idéen og udviklingen er kommet langt, og at næste skridt er at få fokuseret løsningen. Ifølge Senseye selv, vil brugere verden over kunne bruge deres eyetrackingteknologi i diverse produkter om et til to år.

Er du interesseret i at vide mere om Senseye kan du lytte til iværksætterprogrammet De 6 Hatte fra den 28. februar her, hvor Sune Johansen var i studiet.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere