Del : SMS
Berlingske Business

Danskere indtager udlandet i afgiftsfri biler

Danskere indtager udlandet i afgiftsfri biler - 1

EU-Dom. Danske grænsegængere har fået øje på en kattelem, som regeringen sidste efterår indførte i reglerne om firmabiler. Der kan spares op mod 180 procent i registreringsafgift. Pendlerne er især glade for store biler, oplyser revisorer.

Artiklen fortsætter under annoncen
Danskere, som dagligt krydser grænsen til Tyskland, Sverige eller Polen, har fået chancen for at køre bedre end gennemsnittet..

Arbejder de for udenlandske arbejdsgivere eller udfører de blot opgaver som selvstændige i nabolandet, er der mulighed for helt at undgå registreringsafgiften på deres firmabil. Det fremgår af en ændring af den snørklede lov om registreringsafgift fra efteråret 2006.

Den ny kattelem har ført til travlhed hos revisionshusene Deloitte og BDO Scanrevision.

- Vi har fået mange henvendelser her i år og potentialet er jo stort. Du kan bare se på, hvor mange pendlere, der findes og hvor mange selvstændige, der kører udenlands hver dag, siger afgiftskonsulent Michael Troelsgaard, BDO Scanrevison i Herning. Han mener det må løbe op i adskillige tusinde danskere, der har mulighed for at gøre den daglige transport lidt mere komfortabel med en god, stor bil.

Pendlerne vælger typisk BMW, Mercedes og Audi, kan han oplyse.

Som reglerne er, skal man opfylde mindst ét af to kriterier for at slippe for registreringsafgiften:

1. Bilen er mindre end 183 dage om året i Danmark og/eller

2. Bilen kører flere kilometer "erhvervsmæssigt" i udlandet om året end samlet set i Danmark i løbet af et år.

Ændringen i reglerne kom næsten to år efter at EF-Domstolen i 2005 gav udtryk for sin holdning til det danske system i en konkret dom.

Afgiftsfrihed

Dommen indebærer, at også selvstændige kan have gavn af afgiftsfriheden på biler, oplyser Michael Troelsgaard.

Den selvstændinge skal efter hans vurdering bare have forretningssted i udlandet eller udføre opgaver i udlandet, eller foretage opsøgende salg.

Man skal søge Skat om afgiftsfrihed for bilen, og det er ligegyldigt om bilen er købt i Danmark eller i udlandet. Nummerpladerne kan være enten danske eller udenlandske.

- Mange vælger at få danske nummerplader på, så man ikke stikker næsten for langt frem, siger afgiftskonsulent Michael Troelsgaard.

Hos den danske koncern Wulf Ejendomme, der har flere selskaber i Tyskland, er regnskabschef Michael Kock netop blevet opmærksom på muligheden. Han har fået sig en fem år gammel BMW.

Han ser fordele i ordningen, men kun for virksomheden som sådan. Men ikke for den ansatte. Han selv bliver nemlig beskattet af værdien af firmabil efter de fulde danske takster, hvor man altså medregner registreringsafgiften i skatteværdien.

- Derfor valgte jeg at droppe den halvandet år gamle Mercedes jeg fandt i Tyskland til 170.000 kroner. Her skulle jeg nemlig betale skat af nyprisen i Danmark, og dét beløb sig til en skatteværdi på 177.500 oveni min indtægt, fortæller Michael Koch. Når en brugt bil er ældre end tre år er taksterne noget lavere.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere